Test
Jeg har primært brugt ZEN Style M300 som musikafspiller i testperioden. Den har virket upåklageligt og holder virkelig godt på strømmen. Det tager ca. en god halv time at lade den helt op og så er der til omkring 15 timers musik med 320 Kbps MP3'ere.
Jeg har valgt ikke at teste med de medfølgende øretelefoner, fordi jeg har erfaring nok med den slags til at vide at det simpelthen ikke er besværet værd. Det er Creative's absolut billigste sæt, som jeg ikke har kunne finde noget information omkring. I stedet har jeg testet med et par Sennheiser HD25-1, som er spillet til og jeg i forvejen kender lyden på. Derudover har afspilleren også været sluttet til højttalerene for at sammenligne lyden fra den stationære med et Creative X-Fi Surround 5.1 USB lydkort og min telefon - en Sony Ericsson X10 mini pro. Højttalerene består af et sæt KRK RoKit RP5 G2, som giver et unuanceret lydbillede og egner sig derfor godt til formålet.
Musik
Selve afspiller funktionen virker rigtig godt, uden pauser mellem numrene og efter jeg lige fik styr på afspilningslisterne var der ingen problemer. Lyden er dog meget tam. Der mangler perspektiv i lydbilledet og musikken bliver generelt bare kedelig at lytte til. Men efter jeg havde bidt den værste skuffelse i mig, og musikken spillede, kunne jeg godt leve med det.
Jeg har testet med en lang række forskellige genrer og selv med de forskellige prædefinerede equalizere indstillinger, var lyden kedelig. Lyden fra min mobil er betydelig mere detaljeret og til at leve med. Det skal ikke forstås som om det gør ondt at lytte til musik på den. Men når man ved hvordan det skal lyde, og kan spotte hvad der mangler, så kommer helhedsbilledet til at fremstå noget tamt.
Jeg er normalt ikke meget kræsen hvad angår lyd. Jeg kan sagtens lytte til en MP3-fil uden at de små hår rejser sig - også selv om det ikke er 320 Kbps hele vejen. Men den her afspiller dur ikke hvis du er glad for lyden. Den er derimod perfekt hvis du bare skal have den med til træning eller i bilen.
Radio
FM-radio virker ret godt. Jeg går ud fra afspilleren bruger ledningen som antenne, ligesom mange andre af den her slags enheder, og det virker rigtig godt. Jeg fik lyttet lidt til ADHD-værterne på P3 og var egentlig godt tilfreds med lyden. Det var stadig et meget tamt lydbillede men når det er radio, forventer man ikke det vilde.
Diktafon
Mikrofon og optage funktionen virker ret godt. Jeg er typen som buger den slags en del, fordi jeg ofte kommer på en melodi eller idé som er for snørklet at skrive ned. Så jeg snakkede lidt med mig selv og kvaliteten er brugbar. Det er ikke noget man tager med til koncert for at optage en ny bootleg, men man kan forstå hvad der bliver sagt også selv om der er en del baggrundsstøj. Så jeg går udfra det er meningen den skal bruges som diktafon og ikke sampler.
Audible
Lydbogsafspilleren virker godt. Den starter hvor man sluttede sidst og lyden egner sig bedre til stemme end musik. Lydbogen er inddelt i kapitler, som man uden problemer kan skifte mellem.
Fotos
Jeg kan godt forstå de har lagt en billedfremviser ind i dimsen, når der nu er farveskræm og mulighed for det. Men den er totalt ubrugelig. Det er værre end at sidde og bedømme billeder man lige har taget med sit digitalkamera på kameraets skærm, for man kan simpelthen ikke se noget på 128x128 pixel. Men den vil være vildt god til ikoner. CD covers og billeder af kæresten er ikke aktuelt.
Jeg har ikke taget billeder af foto-funktionen, fordi det bare vil gøre slemt værre. Det er næsten umuligt at tage gode digitale billeder af digitale billeder. I kender det sikkert fra BIOS-screenshots. Jeg tror I ved hvad jeg mener.
Hvis I vil have en idé om hvor dårligt 128x128 pixel egner sig til billeder, så er der et par eksempler her. Og så sørg lige for de er 1,45" diagonalt.
Video
Jeg kodede en lille kortfilm om til det famøse SMV-format, og kopierede det over på afspilleren for lige at se om videofunktionen var ligeså dårlig som fotodelen. Og jeg må sige at det gør en forskel når billedet bevæger sig. Jeg har set kortfilmen før, så jeg vidste hvad det var meningen de forskellige ting skulle forestille. Detaljer er selvfølgelig forsvundet, men jeg kan forestille mig at den, i nødstilfælde, godt kan bruges til tegnefilm, hvor antallet af farver per frame, ofte er kraftigt reduceret.
Den kortfilm jeg kodede om, er en gammel 3D animationsfilm. Her var der stadig for mange detaljer til at det var brugbart at se på.
Bluetooth
Her var der ingen is på koen. Jeg prøvede at forbinde til et Bluetooth headset, og efter få sekunder fandt M300 headsettet og så var der musik. Det virkede fint, men man skal nok holde afspilleren i nærheden af den Bluetooth-enhed den er parret med, for rækkevidden er ikke helt vild.
Selve dimsen
Jeg havde en kamp uden lige med at ramme de berøringsfølsomme knapper ved displayet. De virkede meget sporadisk, så det var kun det yderst nødvendige jeg gad navigere rundt i menuerne. Jeg har desuden aldrig brudt mig om den slags berøringsfølsomme skjulte knapper. Jeg savner noget hvor man kan mærke om man har trykket eller ej, så man ved om man skal vente på at der sker noget på skærmen, i stedet for at være i tvivl om hvor vidt man skal trykke igen.
Dimsen vinder på vægten, portabilitet og batterilevetiden. Der er ingen tvivl om at den er mere rar at have med end mange andre afspillere jeg kan komme i tanke om. Og skal man have noget musik med til træning, gider man ikke have telefonen med og sidde og kævle løs mens man tager 140 kg. på bænken. Creative burde have smidt en lille fiks overarms-taske-bånd-holder-ting med og så droppet de øretelefoner.
Egentlig en spøjs lille dims Creative har lavet. Jeg tænker at der må være marked for det et eller andet sted, eftersom der stadig bliver ved med at komme nye produkter af den skuffe.
Læs med på næste side hvor jeg kommer med den endelige dom.
