Test: Corsair Performance Pro 256GB

Design/Layout (teknisk)

En SSD bærer jo ikke præg af særligt meget design, de fleste er i 2.5" størrelsen og har de nødvendige huller til montering. Jeg vil dog gennemgå det indvendige af SSD'en, så du kan se hvad der driver denne enhed, samt forklare lidt om de forskellige typer chips og teknologi, der er i denne SSD. 

Front og bagside af SSD'en - bemærk at der vil sidde 2 stk. "warranty void" stickers i siden, brydes de mister du al garanti.
Eller som ægte nørder læser det - blablablabla.... gi' mig en skruetrækker nu !

Et kabinet som huser hardwaren, med et par stickers med information og forbindelse til strøm og data.

Den indvendige hardware

SSD'en åbnet

Vi starter med at fjerne 4 skruer i siderne og ser det indvendige af SSD'en. Der sidder nogle puder som fungerer som afstandsstykker og altså ikke som "heatpads", der afleder varmen, da der stort set ingen er under load.

For- og bagside af PCB (Printed Circuit Board)

Så fjernes der igen 4 skruer og vi ser nu forsiden og bagsiden på PCB'et. Fra venstre til højre, er der 2 stk. Nanya Chips, 8 stk. Toshiba chips og på bagsiden, 1 stk. Marvell chip.

De 3 chip typer på PCB'et

NANYA chip
Det første billede vi ser, er 2 stk.  256MB Nanya moduler på DDR3-1333 DRAM der fungerer som SSD'ens cache (som i en CPU) og som garbage collection (lidt af det samme som TRIM). Garbage collection er altså indbygget i disse 2 moduler og sørger for at optimere din SSD, selvom du er i et styresystem der ikke tillader TRIM (f.eks. Windows XP). 

Toshiba chip
Billedet i midten illustrerer en enkelt 34nm Toshiba Toggle-mode hukommelseschip (Supercharged Synchronous NAND) på 32GB, og dem er der 8 af = 256 GB i alt, eller 238 GB tilgængeligt efter formatering. Som du måske har bidt mærke i, så står der Synchronous NAND og dette betyder at denne SSD indeholder synkroniserede NAND moduler, der teoretisk giver næsten dobbelt så meget ydelse i forhold til asynkrone NAND moduler. 

Marvel chip
Det sidste billede viser controlleren som skaber alt magien. Det er en Marvel 88S-9174 6Gbps controller, der også ses hos både Intel og Plextor, firmaer der også producerer SSD enheder. Forskellene på indmaden i SSD'er er til tider ikke særlig stor, og her kan firmwaren være altafgørende for ydelsen. Vi bliver lovet 515/440 MB/s i henholdsvis læse- og skrive operationer, og testen på næste side vil se om det holder stik.

Der findes 3 typer NAND Flash teknologier som anvendes i SSD'er:

• Asynchronous (asynkront)
• Synchronous (synkront)
• Synchronous Toggle (synkront, mere effektiv NAND)

Hvor asynkront er den billigste at producere, hernæst kommer synkront og så synkront toggle.

Corsair Performance Pro indeholder 'cream of the crop' fra Toshiba, nemlig synkront toggle NAND. Forskellen ligger i ydelsen, da et synkront signal fra controlleren er mere effektiv til at flytte data end asynkront er (lidt ala DDR), men også i strømforbrug hvor asynkront NAND er tvunget til at bruge 3.3v, og synkront NAND kan bruge 3.3 og 1.8v (I/O volt).

Teoretisk set kan synkroniseret NAND levere op til 40% mere i ydelse, men i praksis kan forskellen næsten ikke mærkes. Dette skyldes til dels at testprogrammer ofte ikke giver en retvisende 'oplevelse' af ydelsen i praksis og at selve arkitekturen i SSD'en har langt mere at sige angående ydelsen (f.eks. controlleren).

Forklaring af SATA

For at uddybe lidt om det interface som bl.a. sidder på den testede SSD, har jeg skrevet lidt om teknikken bag SATA. Under testen bliver der nemlig også sammenlignet SATA kabler (2.0/3.0), og det er derfor vigtigt først at forstå at alle SATA kabler har understående opbygning.

SATA (Serial Advanced Technology Attachment) er den nuværende forbindelsesstandard til forskellige typer lagringsmedier, f.eks. optiske drev (DVD, BluRay), HDD og SSD. Der findes 3 typer revisioner (modeller) af standarden og et højere nummer, jo hurtigere en standard (SATA 1.0/2.0/3.0). Vi har at gøre med den seneste standard, SATA 3.0 der har en maksimal teoretisk overførselshastighed på 6 Gbit/s (maks. 600 MB/s i praksis).

En SATA tilslutning som du vil finde på en SSD, HDD og optisk drev, ser sådan ud:

og består af følgende pins (forbindelsesben):

SATA 7 pin data (fra venstre til højre på billedet)

• Plastik stykke der sørger for at du ikke kan sætte stikket forkert i.
• Ground (jord)
• B+ (modtag data)
• B- (modtag data)
• Ground
• A- (send data)
• A+ (send data)
• Ground

15 pin power (3,3/5/12v).

• Plastik stykke
• 3x 3,3v pins
• 3x Ground
• 3x 5v
• Ground
• Staggered spin-up (beskyttelse imod overbelastning af strømforbrug - ment til HDD)
• Ground
• 3x 12v

Bemærk desuden 2 forskellige pin længder, der sørger for "Ground" får kontakt først (sikrer med jordforbindelse først).

Men nok om de tunge forklaringer og videre til nogle resultater...