Kassens indhold
Indpakningen til Samsung's Galaxy Note er den stilfulde hvide kasse vi har set et par gange før fra Samsung's side af. På forsiden har vi et billede af telefonen samt deres S pen som vi kommer ind på senere. Bagsiden er prydet med diverse informationer om telefonen, bl.a. nogle få specifikationer på telefonen og en lille "hype-talk" fra Samsung.
I kassen finder man som det første den kæmpemæssige telefon. Jeg ved ikke hvad jeg personligt havde regnet med, men blev nærmest lamslået da jeg så størrelsen på den. Den sidste tomme i størrelsen er virkeligt noget der giver en "waow-effekt".
Udover telefonen finder man dog kun de allermest nødvendige ting som er følgende:
Kassens indhold :
-
Lader
-
USB-kabel
-
Høretelefoner
Du får hvad du har brug for at telefonen kan fungere, men det under mig at der ingen manual fulgte med eksemplaret her.
Samsung har som så mange andre efterhånden valgt at lave deres lader og USB-kabel som en enhed, hvor man kan tage kablet ud af laderen. På den måde "sparer" man det ekstra kabel. Personligt er jeg gladere for den mere gammeldags løsning, da man så har en decideret lader til sit sengebord og et kabel man kan have med sig rundt.