Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: Capiz
Oversættelse: Capiz

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 3616,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

 

I testperioden har jeg lagt min nuværende iPhone 4S på hylden, for denne telefon skulle testes godt og grundigt. Selvom jeg har prøvet en del telefoner igennem tiden, må jeg indrømme, at denne Padfone har været min ubestridte favorit fra første håndlag. Den er en smule bredere end min 4S og en del længere, men det føles slet ikke som om, den er for stor. Den ligger behageligt i hånden, og man kan nå hele skærmen med én hånd uden at skulle vride hånden om den for at nå alle knapper. Byggekvaliteten er rigtig fin, men helheden af telefonen bliver for min smag ødelagt lidt af, at den kan skilles ad. For funktionaliteten er det perfekt, og gør den mere alsidig end min 4S. Bagsiden er af plastik, som gør den fleksibel, og Gorilla glasset foran gør den modstandsdygtig overfor ridser. En fin kombination er at kunne udskifte bagsiden, og nyde den altid flotte og ridsefri front.

Asus har Android 4.0.3 standard på telefonen, men denne sample, jeg har, har 4.0.4, og kombination af hardware og software gør, at Asus Padfone føles rigtig hurtig, og let at bruge. Asus er sluppet godt fra at ændre brugergrænsefladen for det bedre, og har tilføjet en smule ”tryllestøv” af lækre ekstra funktioner. Den hurtige Snapdragon S4 processor på 1,5Ghz gør, at alt bliver startet hurtigt op, og der er minimal ventetid selv ved mange programmer kørende, så som spil, webbrowser, etc.

Dynamisk Display
Asus Padfone er primært lanceret med den funktionalitet, at den kan tilsluttes PadStation. PadStation er som nævnt tidligere et kabinet med display, hvor telefonen står for alt hardwaren, og PadStation står for at vise det. Det er klart, at man lige skal "huske " at pakke PadStation med ned, når man skal afsted, hvis man vil bruge den på turen. Men omvendt skal man jo også det med alle andre former for tablets. Det lidt mere udfordrende er, at hvis man lige sidder og har gang i noget på telefonen, men der er en, der gerne lige vil låne PadStation, så virker den ikke, før telefonen kommer i den. Lidt en ulempe, men omvendt så er dette sæt for det meste også kun anvendt af én og samme person af gangen. Jeg havde stort set altid det sat sammen, så jeg havde den store skærm, for det gør det meget nemmere at bruge de mange funktioner smartphones tilbyder idag, så som email, browser spil og video. Det gør det SÅ meget nemmere, at displayet ændrer sig fra "telefon" modus til Tablet modus.


 


Portabilitet:
Selvom dette er en telefon, kan man via PadStation gøre den til en tablet, så får man alle funktionerne over i tablen, som man har i telefonen. Dvs. man har 3G mulighed, når man er på farten, og det er en funktion som koster ca. 800kr mere, hvis man skal have en ”ren” tablet. Det er inkluderet i telefonen, og ikke en del af PadStation. Nu har man mulighed for at tilkøbe endnu flere gadgets, fx en Docking station, hvor man får endnu et batteri, USB port, SD-kortlæser og et lækkert tastetur. Ydermere kan man købe en Tablet pen, som kører på bluetooth, som ved opkald vil kunne fungere som headset. En detalje, som ikke er set før. De har gjort den utrolig alsidig og funktionel på alle plan, men det koster også. PadStation: 1300 kr. Dock: 1300 kr. Pen: ~350 kr. Der findes dog forskellige bundle løsninger, hvor der kan spares nogle hundrede kroner.

Browser

     

 

v.s. - iPhone 4S - h.s. - Padfone

 

v.s. iPhone 4S - h.s. - Padfone

Browseren er ikke super hurtig til at loade siderne – hvilket er resultatet af en installeret flash player. Uden den er telefonen rigtig hurtig til at loade alle typer af hjemmesider.

Én underlig ting er Android OS's måde at vise tekst og emails på. En tilfældig email, hvor jeg på iOS kan se hele bredden på mailen, men kun kan se 3/4 dele af mailbredden på Android. Underligt og bøvlet at skulle scrolle til siden for at se sine mails.  En anden ting: Jeg tog en tilfældig post på hwt.dk - og kiggede på en tilfældig kommentar. Som man kan se, så vises det på iOS som var det en almindelig computer, men på Android vises alt teksten i det zoomede område. Det er underligt og smart på samme tid, men for mig personligt virker det bare slet ikke. UPDATE: Jeg har dog fundet ud af med Chrome, at det problem jeg oplevede med ZOOM på hwt, slet ikke var et generelt problem, for Chrome virkede fint med at zoome uden, at den ændrede på "tekst formateringen". - Dog var der ingen ændring, om jeg så e-mails i Gmail eller almindelig emailprogram. Den har en "fast" minimum "zoom-ud" tilstand, så man er tvunget til at scrolle fra side til side for at se mailen. - Rigtig øv.

Kamera

Selvom iOS kameraet ikke helt er i bredformat, som på Padfone, så synes jeg, billedet er en smule mere afbalanceret. Lidt for meget lys over billedet - meget af billedet er simpelthen udbrændt. Dvs. for meget lys, hvor solen skærer igennem.
Meget naturligt lys, og kontrasten er skarp. Lidt kunstigt hævet lys, underligt, når linsen ellers har en flot blænde F2,2. Det går igen, at billedet bliver en smule udbrændt, som billedet fra haven.

Det indbyggede kamera fungerer både, når Padfone er for sig selv, men også når den er monteret i PadStation. Der er lavet huller til linsen og flashen. Fin detalje, som gør det hele nemmere og hurtigere at komme til at tage billeder, ligegyldigt hvordan setup ’et er skruet sammen. Med en blænde på F2.2 gør det kameraet i stand til at tage fornuftige billeder, selvom der er forholdsvis mørkt.

Skærmen
Det kan til tider være svært udenfor at se helt klart på PadStation, pga. glansen, men der er jo heller ikke noget specielt hardware til at forebygge det, som man ser på nogle af de nyere tablets. Med telefonen oplevede jeg ikke noget problem i den tid, jeg brugte den. Det skal dog alligevel nævnes, at begge skærme er behagelige at se på, og alt foregår flydende.

E-mail


I begyndelsen af testperioden var jeg meget blændet af det utrolig anderledes system, end hvad jeg har været vandt til, og det var både godt og skidt. Godt, fordi jeg overfladisk fik et indtryk af, at Android faktisk var helt fantastisk og brugervenligt. Skidt, fordi jeg i starten ikke fik set i dybden på det hele. Jeg havde faktisk først efter en lille uges tid begyndt at se fejlen i e-mail-programmet. Når der tikker e-mail ind på telefonen, og man vil læse dem, er det forholdsvis nemt, 2-3 klik, og man er i gang. Men e-mailen bliver ikke tilpasset skærmens størrelse. Så hvis der i ”teksten” ikke er lavet linje skift, skal jeg sidde og scrolle til siden for at læse e-mailen. Det lagde jeg ikke lige mærke til i starten, men nu hader jeg det som pesten. Det gør det bøvlet og uholdbart, at man skal bruge så mange ressourcer på at læse bare en enkelt mail. Jeg har ikke kunnet finde noget program, der ville afhjælpe det. Om det er min mangel på viden (Google), har jeg ingen yderligere kommentarer til.

Men ellers har programmet nogle fine tiltag, hvor e-mails bliver kategoriseret i grupper, så man lidt ligesom ved sms’er har inddelt alle ”samtaler” i én gruppe pr. afsender. Fin detalje, for det gør det virkelig nemt at holde styr på sine e-mails.

Varme og støj
Når man bruger Padfone til spil og afvikling af film, bliver den øverste del af telefonen sådan rimelig håndlun. Det er ikke sådan, at man sidder og brænder fingrene, når man spiller eller ser film, men når man har den i PadStation, fungerer det uden problemer. Man mærker ikke på noget tidspunkt varmen. Selvom der er meget ydelse i den, så er der ingen blæserstøj fra den, for der er ingen blæser i. Lyden er forholdsvis god med en fornuftig dybde. Ret lækkert, når man tænker på, at det er en telefon/tablet.


Batterilevetid
En ting, som Padfone skiller sig en smule ud fra mængden med, er det forholdsvis lille batteri, på kun 1520mAh. Det giver telefonen en taletid på lidt mere end 8 timer. Næsten halvdelen af hvad man får på mange nyere telefoner i dag. Men det kompenseres der lidt for, når vi tager det ekstra batteri med, der ligger i PadStation. Det giver en hel del mere, samtidig med at telefonen kan blive ladet op ved at montere den i PadStation. Jeg prøvede at køre Padfone helt i bund og det krævede kun 10 % strøm fra PadStation til at fylde 95 % op på Padfone. Det tog godt nok små tre timer, men hvis man er et sted uden lader, er det en rigtig lækker måde at give telefonen mere power. Fantastisk løsning – og en uheldig situation, hvis man ikke har købt PadStation, for så hænger man lidt fast i, at den kan løbe tør i løbet af dagen, hvilket den gør for mig, alt efter hvor meget jeg bruger den selvfølgelig. Hvis jeg sidder og mailer, surfer etc., uden de store grafiske eller ressource krævende programmer, holder den snildt en hel dag, men begynder man at spille lidt, så kniber det med, at der er strøm til sidst på aftenen. En halv stor ulempe, når man tænker på, hvad man ellers kan få på markedet, der giver meget mere levetid.

 

UPDATE: Jeg har som den sidste del testet PadStation i det lækre Sleeve, som følger med PadStation pakken. Den sidder rigtig godt fast, og giver en lækker vinkel, når man skal læse eller lign.

Selvom den sidder godt og er rigtig lækkert at have med, så er der en fejl. Hvis man vil bruge PadStation, men har brug for at lade, kan den ikke være i holderen.

De har dog fra "udlåner" lovet, at dette vil blive rettet snarest.

Der skulle også blive rettet nogle "pludselige" nedlukninger af programmer snarest.

På næste side findes konklusionen.

Vest-AALB-DK
 
Superbruger
Tilføjet:
25-09-2012 10:14:02
Svar/Indlæg:
247/2
jeg vidste ikke at man lavede bundkort i 1990 eller at asus overhovedet eksisterede dengang!


rodder
 
Superbruger
Tilføjet:
25-09-2012 14:07:48
Svar/Indlæg:
155/34
#1 Det der med at kaste med sten når man selv bor i glashus... (du har skrevet et 9tal for meget i forhold til artiklen) Men Asus blev grundlagt i 1989, så jo, de var der dengang


Freedom
 
Superbruger
Tilføjet:
25-09-2012 19:45:58
Svar/Indlæg:
978/63
Siden 1900? Den skal vist rettes :P


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
25-09-2012 21:15:23
Svar/Indlæg:
440/3
"Det giver telefonen en taletid på lidt mere end 8 timer. Næsten halvdelen af hvad man får på mange nyere telefoner i dag."

Hvilke telefoner er det, du her hentyder til?
8 timer lyder meget normalt på 3G, og ifølge gsmarena.com skulle den faktisk overgå både iPhone 4S og iPhone 5 på det område, hvis vi tæller 2G med.


Capiz
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-09-2012 21:29:27
Svar/Indlæg:
1498/226
Det er selvfølgelig helt forkert skrevet, for det jeg mener, er at de 1520mAh er lavere end hvad vi ser på eks. S3-2100mAh, og samtaletiden er også lavere, 8 på padfone, og knap 12 på S3... ca. 50% mere power i eks. S3..

Så jeg skulle have skrevet % og specificeret at det var S3 jeg holdt op imod.. 😳


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
26-09-2012 13:24:41
Svar/Indlæg:
440/3
#5
Okay, nu giver det lidt mere mening. Tak. 🙂