Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Lyngze
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1030,00
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Techdata

Layout / Design

ASUS har på deres A85V-PRO bundkort valgt at bruge deres nu mere eller mindre vante farver med et sort PCB og blå/sorte udvidelsesslots. Derudover er kortet selvfølgeligt også prydet med lidt køling i flotte blå farver.

Bundkortet er desuden udstyret med en god slat udvidelsesporte, bl.a. 3 PCIe 2.0 x16 porte så det er muligt at køre med op til 3 eksterne grafikkort. Dette sker dog med en begrænset hastighed, da det kun er den første port der kan køre med fuld x16 hastighed, ellers hedder det dual x8 og x4 på den sidste port.
Derudover har vi også et par PCIe 2.0 x1 porte og et par almindelige PCI porte til forskellige udvidelseskort.



På bundkortet er der desuden en række andre udvidelser, blandt andet mulighed for tilslutning af ekstra USB connectorer, der er mulighed for at tilslutte op til 8 ekstra USB 2.0 porte, samt 2 USB 3.0 porte. Der er selvfølgeligt også lidt til harddiske og andre lagringsmedier, nemlig hele 7 SATA 6Gb/s porte på chipsettets SATA controller.

Vi har selvfølgeligt også lidt tilslutninger på I/O siden, nemligt følgende:

  • 1 x PS/2 keyboard/mouse combo port(s)
  • 1 x DVI
  • 1 x D-Sub
  • 1 x DisplayPort
  • 1 x HDMI
  • 1 x eSATA
  • 1 x LAN (RJ45) port(s)
  • 4 x USB 3.0 (blue)
  • 2 x USB 2.0 
  • 1 x Optical S/PDIF out
  • 6 x Audio jack(s)

 

Udover alle udvidelsesmulighederne byder boardet også på et par andre spændende funktioner.
Bundkortet har et par dedikerede knapper på bundkortet, som hver har sin egen specielle funktion. På billedet nedenfor ses BIOS flashback knappen (BIOS FLBK), denne knap kan bruges til at opdatere BIOS uden de store anstrengelser. Det eneste det kræver er en USB pen med det nye BIOS på, så er det bare at sætte denne i computeren mens den er slukket og holde BIOS flashback knappen inde i 3 sekunder, så er BIOS opdateret.



Desuden har vi også en knap til direkte at komme ind i BIOS, nemlig ASUS's DirectKey, så man undgår at skulle hamre løs på 'DEL' knappen under opstart, hvilket med disse nye bundkort faktisk kan kræve flere genstart hvis man ikke er helt vågen, da POST kun er der i knap et halvt sekund inden den hopper videre.
Derudover er det også muligt at slå ASUS's TPU funktion til og fra direkte på bundkortet (funktionen er også tilgængelig i BIOS), hvilket er en chip der skulle give en mere stabil og præcis strøm og spændingsregulering til de forskellige komponenter, altså noget der apellerer til overclockeren.



Vi har desuden også en kontakt til at slå TPU'ens modstykke fra, nemlig EPU'en, hvilket er en energibesparende funktion, som skulle hjælpe med at spare på strømmen når det ikke er nødvendigt med så megen ydelse.
Desuden er der også en indbygget memory diagnostik funktion, som hurtigt kan tjekke og indstille dine ram til "sikre" indstillinger for at øge boot-succes raten for systemet.


På næste side slutter vi bundkortet til og tager et kig på dets BIOS.

KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
07-11-2012 13:26:29
Svar/Indlæg:
4295/306
Venter stadig på mITX udgaver af FM2. Hvis man vil have en all-in-one APU så er man jo ligeglad med 3 PCIe porte. 🙂


Hakan1986
 
Overclocker
Tilføjet:
07-11-2012 15:06:27
Svar/Indlæg:
424/11
Ideen er go' , men jeg tænker netop også, at meningen med en "god" igpu/cpu-løsning netop er for at at eliminere, eller i hvertfald at begrænse behovet for et/flere gfx'ere, og dermed også behov for PCI-E-portene, så man netop kan lave et meget lille MB ala m-atx eller m-itx og et småt kabi = lille stationær, ikk' 🙂
Der er bare ikke rigtig sket noget endnu, til at jeg seriøst overvejer sådan et setup.

- ellers et lovende bud! 😀


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Hakan1986 d. 07-11-2012 15:17:54.


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
07-11-2012 15:14:19
Svar/Indlæg:
686/80
Det er rigtigt. APU'en er nok mest til brug enten med den indbyggede GPU, eller måske med et enkelt kort i Crossfire, så en enkelt PCI-E port burde som sådan være nok og så måske i et mATX format.

Ikke desto mindre er det dog typisk at ATX kortene kommer først og at disse er dem der kan mest mht. ydelse og features, overclocking osv.