Test: Dell XPS One 27

Komplet System d.  19. februar. 2013, skrevet af unnamet 14 Kommentarer.  Vist: 12549 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Verdenshersker

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 13990,00
Produkt udlånt af: Dell
DK distributør: Dell

Layout / Design

Denne maskine er en såkaldt all in one, hvilket vil sige, at alt hardware er samlet inden i skærmen. Det har sine fordele ved, at der ikke skal stå en kasse ved siden af skærmen og levere billeder til denne. Men på den anden side så er der ret begrænset plads inden i sådan en skærm, med mindre man vil tilbage til de gamle CRT skærme mht. størrelsen. 

 

På det første billede kan man se skærmen i sin helhed forfra. På billedet ligner det, at selve skærmen er meget sløret. Det er den ikke i virkeligheden faktisk lige modsat. Som man kan se på fx. rammen i toppen er der super meget genskind i skærmen og jeg frygter, at det kan give problemer på en dejlig lys sommerdag. Udover det er der ikke meget at sige om fronten, clean, stilrent look Dell har lavet. 

 

 

På dette billede kan man se tre små prikker på rammen samt et "eject" ikon. De tre prikker er til at styre en skærmmenu, der bruges til at vælge input, om det skal være fra den indbyggede pc eller fra et hdmi stik på bagsiden. Man har også mulighed for at slukke skærmen uden at skulle slukke PC'en. "Eject" knappen har de fleste nok gættet, hvad den er til, men for dem der ikke havde, så er det til at skubbe en evt. DVD ud fra drevet, der sidder på siden af maskinen.

 

 

Centreret i toppen af skærmen på fronten findes der også et webcam med en lille klap, som kan slås til og fra, hvis man frygter, at ens PC er blevet hacket og andre sidder og kigger med på webcamet uden, at man ikke selv ved det.

 

 

Hvis vi tager et kig på skærmen fra siderne af, kan man på det første billede se en rille, der løber langs bagsiden af skærmen. Denne rille er den eneste udluftningskanal, jeg har fundet på hele maskinen. Dette er sikker et godt valg, hvis man tænker på designet, men hvis der spilles bare lidt, kommer der ganske store mængder varm luft ud af rillen. På siden findes det før omtalte drev samt en power knap og en HDD indikator. Hvis vi kigger på den anden side så sker der lidt mere her. Der er nemlig en del I/O porte, som er lette at komme til for brugeren. Der er følgende porte: Lyd, Mic, 2xUSB 3.0 og en kortlæser. Ganske dejligt.

 

 

Her et billede af hele bagsiden. Super flot og stilrent, dog skal det siges at hele kabinettet er lavet i plastik dog af en lækker kvalitet. Men stadig plastik og ikke aluminium som andre producenter *host* Apple *host* gør.

 

 

Hvis man tager et kig bag foden finder man I/O portene bagtil. Her bydes på følgende tilslutninger: 4xUSB 3.0, RJ45, Power, HDMI ind, HDMI ud samt et optisk stik. Super lækkert med kun USB 3.0 stik. Jeg vil dog sige, at power stikket godt kunne have været placeret en halv cm længere nede, det er ret svært at få møflet stikket på plads sådan, som det sidder der.

 

 

Det sidste billede jeg vil vise af skærmen, er et billede af, hvordan skærmen bl.a. kan placeres pga. foden. Denne stilling har jeg ofte brugt under test perioden, når jeg stod op og brugte skærmen som touch-PC.

 

 

Selvom det er en touch PC, kommer man dog ikke uden om, at en mus og tastatur er ganske rart engang i mellem. Så det har Dell da været så flinke at levere med til maskinen. Sættet kører på bluetooth og det virkede bare fra, jeg startede maskinen op. Tastaturet der følger med til denne maskine, er desværre ikke et dansk tastatur, jeg har dog overlevet og endda skrevet hele denne artikel med tastaturet. Jeg forventer dog, at der kommer dansk tastatur med, hvis maskinen bestilles på den danske side. Musen har jeg desværre ikke så meget at sige om, det er en ret kedelig infrarød mus, dog trådløs. Men jeg fandt den ikke god at holde om, og efter 10 min BF3 blev den skiftet ud med min Steel Series mus.

 

Læs med på næste side, hvor maskinens ydelse bliver testet.

 

bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
19-02-2013 09:57:29
Svar/Indlæg:
853/71
Til 14 jern ville jeg helt sikkert vælge en iMac.
Fin test, og faktisk rart med lidt konkurrence til nævnte iMac.


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
19-02-2013 10:08:58
Svar/Indlæg:
5258/240
Ja men hvis man vil prøve noget andet så er designet langt hen af vejen imo lige så flot som på en imac


Ferns
 
Korrekturlæser
Tilføjet:
19-02-2013 10:31:00
Svar/Indlæg:
1442/81
Det var en fornøjelse at læse testen, men der var nogle spørgsmål der dukkede op som en lettere undren.

Du skriver i afsnittet om Porte på siden, under Porte:

- Lydstyrke (understøttes kun under Win 7).

og i afsnittet Berøring, under All-in-one-design:

- Kapacitiv berøring (10 fingre) kræver Win 8

Skal man så undvære det ene for at få det andet?

Derudover undrer det mig også at du skriver "Super lækkert med kun USB 3.0 stik."

Da jeg vil mene at der mangler Firewire for at kunne være et virkeligt alternativ til MAC. I hvert tilfælde for nogen mennesker.

Det skriver jeg fordi jeg har måtte erfare at hvis et HD videokamera skal tilsluttes til direkte optagelse til en HDD/SSD, er USB 3.0 ikke optimalt da det sender data i bursts og derved opstår der hop i optagelserne. Dette forekommer ikke ved brug af Firewire, da der her bliver sendt en konstant strøm af data.

Dine kritikpunkter omkring gfx og manglende mulighed for ssd er helt sikkert på sin plads. Det trækker en anelse ned for en ellers fed maskine som har et virkelig spændende potentiale med skærmens bevægelige muligheder.


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
19-02-2013 10:42:59
Svar/Indlæg:
5258/240
Jeg må faktisk være dig svar skyldig, de ting der står på specifikations siden er taget fra Dell selv.

Jeg fandt ikke nogen kontrol til lydstyrke på siden?

Jeg vil dog også skynde mig at sige at Dell's specifikcitations side er noget at det dårligste jeg nogen sinde har oplevet, det står næsten intet.

Mht Firewire så er det jo selvfølgelig en smags sag, personligt har jeg aldrig ejet et produkt med denne port.


Ferns
 
Korrekturlæser
Tilføjet:
19-02-2013 11:17:35
Svar/Indlæg:
1442/81
Det er da ikke særligt salgsfremmende for Dell må jeg jo så konstatere - Hvorfor smide mange kræfter i design, udvikling og produktion, hvis der ikke er energi til at komme helt i mål?

Jeg nævner også kun Firewire, fordi det er en af Mac's styrker som mediemaskine på både lyd- og videooptagesiden. Der findes uendeligt mange producenter af lydudstyr til både amatør og hjemmestudier (Mikrofoner, mixere, forstærkere, videokameraer osv.), men kun meget få laver løsninger til USB.

Det virker, med specifikationsoplysnigerne in mente, som om Dell har udviklet en maskine til den samme type Hr. og Fru Danmark, der køber en computer i Aldi, for at kunne tjekke mail, udprinte opskrifter, lave indbydelser og spille på kom og vind. En maskine som de ikke lægger den store stolthed eller egentlige interesse i.

Det er lidt ærgeligt - For nogen.

(Redigeret for et par stavebøffer)


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Ferns d. 19-02-2013 11:21:46.


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
19-02-2013 11:32:23
Svar/Indlæg:
5258/240
Ja, og det er også det jeg undre mig over at de så har sat en så kræftig CPU i.

Men sådan er det.


Gerner
 
Moderator
Tilføjet:
19-02-2013 11:56:06
Svar/Indlæg:
589/101
Måske den skulle have været sammenlignet med en iMac 🤡
At sammenligne den med mini-pcer giver nu ikke så meget igen, men det er nok bare min mening?

Hilsen
Gerner


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
19-02-2013 11:59:56
Svar/Indlæg:
4741/1690
#5

Nu kunne det være at Dell, havde målrettet denne AIO som præstige til chefen på kontoret, - eller til dem som benytter meget cpu tunge programmer i jobbet.
Jeg tror faktisk ikke, at der er tænkt så meget på alm. slutbruger som "gaming maskine"..


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
19-02-2013 12:23:44
Svar/Indlæg:
5258/240
#7

Jeg ligger ikke lige ind med en desværre


Ferns
 
Korrekturlæser
Tilføjet:
19-02-2013 12:34:06
Svar/Indlæg:
1442/81
#8 Jeg tror du rammer rigtigt Boss, det er en maskine til den prestigiøse (chef) som skal bruge Windows fordi det er det man kender.

Det skal lugte lidt af øh... blær! 🙂

En 27" gør den da bestemt programmør-venlig, da folk der sidder med flere vinduer åbne for at kode, vil have stor fornøjelse af samtidigt at have en kraftige CPU.

Men at en computer, med så stærk en CPU, hvor en arbejdshest i form af et ATI Firepro-gfx ikke kan puttes i, udelukker desværre mange andre CPU-slugere. Her i blandt CAD-brugere som ellers ville have et ideelt marked at bevæge sig ind på samtidigt.

Sammenlagt med førnævnte kritik og som du også selv skriver, er dette ikke er en "gamer"... Men det er iMac jo heller ikke og hvad er der så tilbage at blive kendt for?

- Et Aldi-produkt til den prestigiøse kodenørd med eget firma?


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
19-02-2013 12:42:35
Svar/Indlæg:
4741/1690
#10

😉


koenigimus
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-02-2013 13:03:51
Svar/Indlæg:
202/9
+1 for skærm med en brugbar opløsning

-1 for touch - ufattelig ubrugeligt på en desktop PC...


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-02-2013 14:22:04
Svar/Indlæg:
23132/740
Den ser rigtig fed ud - men det virker ikke til, at der er nævnt noget om støjniveau?



unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
19-02-2013 14:37:46
Svar/Indlæg:
5258/240
Jeg synes da at jeg nævner at den siger noget ved spil og tung grafik brug, ellers har jeg ihvertfald gjort det nu.

Men ved internet browsing samt office brug siger den intet