Test: NoonTec Rio

Lyd d.  17. april. 2013, skrevet af Bonghætte 4 Kommentarer.  Vist: 6731 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: Bonghætte
Oversættelse: Bonghætte

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 348,00
Produkt udlånt af: Noontec
DK distributør: DCS

Layout / Design







Temaet er rød og sort i denne omgang med røde kabler. Headsettet fåes også i rød/sort med sorte kabler og hvid/rød med hvide kabler.





Selve 'dutterne' er lavet i meget blødt og tyndt gummi/silikone, og den indre røde ring er svagt tykkere. Det er denne røde ring, man kører ned over selve lydudgangen, og den sidder relativt godt fast. Man skal altså ikke være bange for at hive gummidutten af, når man tager headsettet ud af ørerne.





Der er en knap i et lille hylster lidt længere nede af kablet, hvor mikrofonen også kan findes på bagsiden. Længden passer lige med at mikrofonen og knappen er placeret halvvejs nede på halsen. Det er altså ikke en knap, man skal gå og lede efter inde i jakken eller nede i lommen, når man går ude. Samtidigt sørger de flade kabler for, at mikrofonen vender udad - altså væk fra kroppen, når man har headsettet på.





Designet går umiddelbart fint nok med de fleste moderne afspillere. Den lille sølvring svagt nede på ledningen vil nok især tiltale den kvindelige forbruger, da den sidder lige omkring øreflippen og godt kan forveksles med en ørering. I min optik er det en ganske fin detalje, og den er hverken generende eller grim.

I samme stil som sølvringene sidder der en lille sort plast-ring til justering af, hvor kablerne deler sig i to. Hvis du løber meget eller er aktiv i anden form og ikke vil have, headsettet er i vejen, kan du i princippet spænde kablerne helt op under hagen på dig selv. 

Det virker altså som om der designmæssigt er tænkt over selv de mindste ting. Det hele virker også godt, solidt bygget. De runde kanter på selve høretelefonen minimerer også ubehageligheder. Alt i alt et produkt, der ikke falder mig som et typisk 'kinaprodukt'. Hvis man vil have design, så er dette sæt absolut værd at kigge på!

Testen foregår på næste side.

Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-04-2013 01:36:48
Svar/Indlæg:
5874/1287
Det er en ganske nydelig test af et produkt vi nok er mange der bruger. Synd dit udvalg af in-ear sammenligninger ikke er større, for du går virkelig op i detaljer.
Måske når der kommer flere sæt til tests, vil sammenligningen vokse. Jeg selv bruger Creatives In-ear (i den billige ende), og er tilfreds med dem, men alt kan jo gøres bedre.

God og velskrevet test 🙂


Ferns
 
Korrekturlæser
Tilføjet:
18-04-2013 06:41:06
Svar/Indlæg:
1442/81
Fuldstændig enig med Burgurne, der er ingen tvivl om at du skriver fine detaljerede tests. Jeg håber du forsætter i lang tid fremover.

Fortsæt den go'e stil 🙂


Bonghætte
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-04-2013 10:14:48
Svar/Indlæg:
1271/38
Takker mange gange for de pæne ord 🙂

Hovedårsagen til jeg ikke har andet in-ear at sammenligne med, er at jeg ikke kan holde ud at have dem i øret i længere tid ad gangen. For det første kan jeg høre alt hvad ledningen kommer i kontakt med, men jeg synes også musikken har en tendens til at blive for moderne 'boomy'.

Jeg holder mig derfor til åbne og halvåbne hovedtelefoner. Det er selvfølgelig en personlig præference, og går ikke ud over testen som sådan, da det er lyden jeg skal teste og ikke mit forhold til ørepropper. 🙂
- Det skal dog siges jeg har hørt nogle Sennheisere i 250-300 kroners klassen som lød ganske fornuftigt, hvorfor jeg også nævner dette i konklusionen.

Da lydoplevelser er meget subjektive forsøger jeg at se det fra så mange perspektiver som muligt. Hvis der er forslag til forbedringer eller andre testmetoder er de meget velkomne! Jeg er stadig meget grøn i feltet.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-04-2013 15:35:22
Svar/Indlæg:
5874/1287
Grunden til jeg bruger in-ear er at jeg arbejder på en fabrik, med en del larm, og derfor er åbne og halvåbne hørebøffer ikke en mulighed.
Derfor er jeg (næsten) kun interesseret i sammenligning med andre in-ear produkter 🙂