Test: NoonTec Rio

Test

• Asus Xonar DS med OP-Amp LM4562NA
• Samsung Galaxy S2

Har erfaringer med følgende lydenheder, som jeg sammenligner med:

• JBL TLX-8 (gulvhøjtalere) - Stereolyd, god til sammenligning i især basområdet og scenebredde.
• AKG K-240 Studio (monitor-headset) - Mit udgangspunkt for, hvordan lyd cirka skal lyde, dog lidt rund i diskanten.
• AKG K-512 (budget headset) - Ny i samlingen, godt til sammenligning af budgetprodukter.
• Noontec Zoro (on-ear headset) - Andet produkt af Noontec, samme producent som i testen.

Musik
Rock/Metal:
Jeg starter ud med at høre noget musik i min favoritgenre. Her snakker vi metal, altså godt med forvrænget guitar, masser af tromme- og crashlyde, til tider tung bas og en aggressiv vokal. Da jeg forestiller mig, at dette headset på ingen måder er tiltænkt en sådan type musik, skal dette altså anses som værende det værste, jeg kan udsætte headsettet for. For at gøre lidt op for skaden bliver det testet igennem mit Xonar DS lydkort.

Mit første indtryk af headsettet kan kortes ned til et enkelt ord: Bas. Masser af bas. Nøj, hvor er der meget bas. Det er slet ikke til at beskrive. Headsettet er så vægtløst, og sidder blot i øret, som var det ingenting, og så fylder det det lille rum mellem trommehinder og headset med lave frekvenser som intet andet. Musikalsk lyder det virkeligt ikke særligt godt. Lyden er boomy, og det lyder sågar som om, at diskanten lider af alle de membranbevægelser. Som om diskantlyden fremtræder højere i takt med bølgetoppe i basfrekvensen, og lavere i bølgedale. Det kan godt ske, det bare er mine ører, der har det sådan, men til deres forsvar er de også overvældet med bas. Det er svært at høre særligt meget andet, og hvad man hører, lyder næsten forvrænget. Det spiller dog helt fint og blødt i bassen. Headsettet skriger altså efter bastung musik ved standardindstillingerne, så jeg sætter mig til at lege lidt.

Jeg tager lige godt 3dB fra ved 30 og 60hz, og pludseligt kan jeg faktisk høre musikken. Den er stadig tung og tyk i bassen, det kan man vidst ikke komme udenom med dette headset, men det lyder pludseligt langt bedre. Diskanten er lidt tilbageholdende, men på samme tid meget 'spids'. Det er altså ikke en diskant, man har lyst til at skrue op for, men den mangler en lille smule. Mellemtonerne lyder svagt hule, måske endda indelukket. Ved nogle sange bliver mellemtonernes hule lyd og diskantens 'spids' dog for meget. Et eksempel er nummeret Defender af bandet As I Lay Dying, hvor crashes og hi-hats bare lyder som støj i baggrunden på dette headset, og guitarerne lyder hule, men meget fremtrædende på en meget 'samlet' måde. Der er næsten ingen scenebredde at høre. Guitarer plejer at lyde svagt perifære, hvilket de ikke gør her. Bassen bumler, melletonerne sidder i ansigtet på dig, og diskanten er spids. Det gør ondt i hovedet at lytte til hele dét album på dette headset. Det er et af mine favoritnumre i skrivende stund, og jeg har gennemlyttet det på andre enheder et utal af gange uden ubehag, så det er ikke albummet som sådan. Uden lyst til at lytte videre hopper jeg over i noget mere elektronisk.

Electro/Dance/Dubstep
Lydkortet nulstilles til denne test, da jeg antager, at Noontec har tænkt over mængden af bas, og hvordan lyden fremtræder hos forbrugeren i moderne musik. Yderligere går jeg ud fra, at det er i denne genre, headsettet vil føle sig hjemme, da moderne populær-musik er meget elektronisk og bastungt, og dette headset nok mest tiltrækker typer, der lytter til denne slags musik.

Jeg lægger ud med et nummer af kunstneren Virtual Riot ved navn Alive. Dette bestemte nummer gæstes af Lisa Rowe, som nok mest er kendt for hendes gæsteoptræden i nummeret United med Nik & Jay. I nummeret Alive kan hendes stemme godt gå i hovedet i billige headsets, og nærmest blive ubehagelig. Det samme er lidt tilfældet her. Det er ikke slemt, og man kan da også sagtens lytte til nummeret ved høj lydstyrke.

Med dette headsets fokus på bas bliver man heller ikke skuffet i denne sang. Det hele runger tungt, men er meget fast på samme tid. Den dybe basgang er legende, og skiftende i frekvens, men dette klarer headsettet fint. Alle lave frekvenser bliver levende, ja nærmest så det hele hopper og danser i hovedet på mig, og musikken kan virkeligt mærkes på trods af headsettet egentligt ikke flytter meget luft. Små detaljer i lydene kommer også fint frem. Det er er her, headsettet hører hjemme, og det gør det faktisk udemærket. 

I andre numre, som Starfish af kunstneren Savant, som jeg har brugt i en anden test, skinner headsettet også. Lyden lyder svagt 'indelukket', som om man står i en gummicelle eller et lydisoleret, meget lille rum. Til gengæld bliver bas altså gengivet, som man sjældet har hørt det før, og headsettet får alle de små detaljer og frekvensskift med.

Film
Hvad angår film er dette headset som sådan ganske udemærket. Det utrænet øre vil nok føle en vis form for biograf lyd med denne type bas. Hvis man er til actionfilm, vil jeg klart anbefale dette sæt. Så er det så op til den enkelte om, man kan have sådan et sæt propper i ørerne flere timer ad gangen.
 

Samtale
Samtaler, blandt andet over Skype og telefonisk går rigtigt fint igennem. Mikrofonen er klar og tydelig, så der er ikke noget at komme efter dér. Som med alle in-ear headsets kan jeg dog høre min egen stemme resonere meget dybt, når jeg taler, så det er svært at høre, hvad andre siger, hvis jeg selv snakker. Jeg finder det lidt halvsvært at føre en flydende samtale med folk af denne grund, da vi ikke alle er enige om, hvornår én taler og en anden lytter.

Konklusionen er at finde på næste side.