Test: Razer Surround (Software)

Lyd d.  26. juni. 2013, skrevet af Bonghætte 2 Kommentarer.  Vist: 5670 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Bonghætte
Oversættelse: Bonghætte

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Introduktion

 

Som lovet har vi testet Razers nyeste stykke software kaldet Razer Surround. Dette stykke software vil forsøge at emulere 5.1 og 7.1 surround lyd, og er dermed tiltænkt gamerne der vil have klarerer retningssans hvad angår lyd i spil. Forskellen på dette stykke software og konkurrenternes surround emuleringer, er at Razer sætter stort fokus på personalisering af lyden. Ikke alle opfatter lyd på samme måde, og det er for nogle sværere at retningsbestemme lyd end for andre. Om det er noget der dur er hvad vi er her for at finde ud af, så lad os fluks komme videre.

 

 

Razer er en af de helt tunge drenge, når vi snakker gaming-udstyr. Razer var blandt de første til at udvikle deciderede gaming mus. Helt tilbage i 1999 var de på banen med Razer Boomslang, som var en højpræcisionsmus med en meget unik form. Ikke desto mindre havde den specielle mus god succes, hvilket viste sig i form af Razers markante indtagen af gaming markedet som nu er blevet en 'ting'. Razer var samtidigt et af de første firmaer til at sponsorere professionelle gamere, hvilket har løftet industrien til helt nye højder. Det er derfor Razer kører under sloganet 'By Gamers, For Gamers'.

Lad os se hvad softwaren har at byde på, vi haster videre til næste side.

McCleod
 
Superbruger
Tilføjet:
06-07-2013 11:01:56
Svar/Indlæg:
2470/41
Hvad foretrækker du så i spil - Xonar DS' surround eller Razer Surround?


Bonghætte
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-07-2013 02:51:25
Svar/Indlæg:
1271/38
Generelt bare et lydkort for at forhøje selve lydens kvalitet, og spillets egen positionale software engine. Counter Strike har været sublimt til at gøre det hele selv, helt fra start af, og enormt mange spil følger trop.

Selvfølgelig kan et stykke software skille lyden ad og sætte fokus på lydfiler som fodskridt og skud, eller bruge en equalizer til at forhøje frekvensområdet hvor nogle bestemte lyde ligger. Det har vi set i Creatives Scout Mode som i princippet fungerer udemærket.

Jeg synes blot sådan noget software ødelægger det lydbillede som lyddesignerne for spillene helt sikkert har brugt enormt mange timer på er perfektionere. Hvis du vil have en kompetetiv overhånd, så vil det nok hjælpe en smule, og siden det er gratis så vil jeg anbefale alle nysgerrige at prøve det. Det er meget let at afinstallere igen.
🙂