Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: tatoo1956
Oversættelse: tatoo1956

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1378,00
Produkt udlånt af: Synology
DK distributør: n/a

Installation / opsætning:


      

 

Som beskrevet i afsnittet om Design og Layout, så er haddiske virkelig lette at installere / montere. Synology har ændret deres monteringsmetode fra den sidste NAS, som jeg testede fra dem. Nu er der støjdæmpende gummiholdere mellem harddiskene og holderne, en dejlig detalje. Man monterer kort og godt sine harddiske uden problemer, du bestemmer selv, om der skal en eller to diske i NAS'en, afhængig af, hvad du ønsker. Saml kabinettet, tilslut den med strøm og netkabel til din router, ind med CD'en, som følger med i kassen og så kører det bare, let og enkelt.

Nedenfor er illustreret, trin for trin, hvor enkelt det hele er:


       

Her installerer du Synology Assistant, som finder din Synology NAS fra skrivebordet, der bliver oprettet et ikon / genvej til browseren.

        

Herover kan du se, at der er en opdatering til Firmwaren / brugerfladen. Der bliver søgt automatisk, du skal selv downloade den fra linket, gemme den - udpakke den (den er downloadet som en Zip-fil). Herefter linker du til stedet, hvor din fil er gemt (se nedenfor, de 2 yderste billeder til venstre). Dejligt enkelt.

        

Når du har opdateret din NAS, det tager ca. 10 minutter, så er du, som det første, klar til at ændre dit password fra "admin" til noget personligt.


          


Så kører det. Du skal vælge den harddisk-konfigurarition (RAID), som du har brug for. Med "kun" 2 harddiske, er det begrænset med mulighederne. Du kan vælge at opsætte dem, som spejlede, SHR / Synology Hybrid RAID. (hvis du vel at mærke, har monteret 2 diske), det er, hvad Synology foreslår automatisk som standard. Så har du sikret dine data bedst muligt og det er nok den mest almindelige opsætning. Du kan også vælge at opsætte dine harddiske, så du får fuld udnyttelse af den samlede plads (RAID0), men så har du mistet alle data, hvis din ene harddisk går i stykker.

At sætte sin nye NAS op, kan ikke være lettere, selv for en førstegangs køber. Synology's DSM / brugerflade, er let at gå i gang med, også selvom NAS-verdenen kan virke skræmmende. Samtidig har Synology let forståelige forklaringer på deres software på hjemmesiden, der er så mange muligheder, at man kan bruge sin SynologyNAS til de fleste formål med hensyn til deling af filer, billeder og meget mere.
 

Her er en forklaring på RAID-opsætningerne. Det er lånt fra Synologys DSM-hjælp:

Synology Hybrid RAID* (Hurtig-tilstand): Optimerer plads-allokeringen på diskenheden/diskgruppen når du kombinerer harddiske med forskellige størrelser. Hvis en SHR-diskenhed/diskgruppe er sammensat af 2 eller 3 harddiske, beskyttes dataintegriteten, når en af harddiskene fejler. Hvis en SHR-diskenhed/diskgruppe er sammensat af 4 eller flere harddiske, beskyttes dataintegriteten, når 1 eller 2 af harddiskene fejler.

Basis: Bruger kun en harddisk til at oprette en diskenhed/diskgruppe, som er uden databeskyttelsesmekanisme.

JBOD*: Kombinerer mindst 2 harddiske til at oprette en diskenhed/diskgruppe. Diskenhedens/diskgruppens tilgængelig kapacitet svarer til de totale kapacitet af alle medlemsdiske. JBOD tillader kombinering af harddiske med forskellige størrelser.

RAID 0*: Kombinerer mindst 2 harddiske til at oprette en diskenhed/diskgruppe, som er uden databeskyttelsesmekanisme. Hvis nogen af medlemsdiskene svigter, er dataene på diskenheden/diskgruppen tabt. Diskenhedens/diskgruppens tilgængelig kapacitet svarer til de totale kapacitet af alle medlemsdiske.

RAID 1*: Kombinerer 2 - 4 harddiske til at oprette en diskenhed/diskgruppe. Systemet skriver identiske data til hver harddisk. Dataintegriteten beskyttes når mindst en disk er normal. Diskenhedens/diskgruppens tilgængelig kapacitet svarer til størrelsen af den mindste medlemsdisk.

RAID 5*: Kombinerer mindst 3 harddiske til at oprette en diskenhed/diskgruppe og stripper både data og paritetsoplysninger på tværs af medlemsdiskene. Hvis en af de diskene fejler, kan systemet genopbygges ved hjælp af paritetsoplysningerne på de andre diske, så dataintegritet beskyttes. Den tilgængelige kapacitet af diskenheden/diskenheden = (kapaciteten af den mindste harddisk) X (antallet af harddiske - 1)

RAID 5+Spare*: Kombinerer mindst 4 harddiske til at oprette en diskenhed/diskgruppe. 1 disk bruges som 'hot spare disk', og de resterende til at oprette en RAID 5 diskenhed/diskgruppe. Når en af diskene i RAID 5-diskenheden/diskgruppen fejler, vil 'hot spare disk'en' automatisk bliver tilføjet til RAID 5-diskenheden/diskgruppen for at sikre dataintegritet. Den tilgængelige kapacitet af diskenheden/diskenheden = (kapaciteten af den mindste harddisk) X (antallet af harddiske - 2)

RAID 6*: Kombinerer mindst 4 harddiske til at oprette en diskenhed/diskgruppe og stripper både data og paritetsoplysninger på tværs af medlemsdiskene. Hvis 2 af medlemsdiskene svigter, kan systemet genopbygges ved hjælp af paritetsoplysningerne på de andre diske, så dataintegritet beskyttes. Den tilgængelige kapacitet af diskenheden/diskenheden = (kapaciteten af den mindste harddisk) X (antallet af harddiske - 2)

RAID 10*: Kombinerer mindst 4 harddiske til at oprette en diskenhed/diskgruppe og der kræves et lige antal diske. RAID 10 har samme funktion som RAID 0 og giver databeskyttelse som i RAID 1. Den tilgængelige kapacitet i diskenheden/diskgruppen = (kapaciteten af den mindste harddisk) X (antallet af harddiske / 2)
Bemærk: Diskenhedstyperne med "*" er kun tilgængelige for specifikke modeller, i overensstemmelse med antallet af de installerede harddiske.

 

Lad os se nærmere på softwaren / brugerfladen på næste side:

Achim-Muma
 
Superbruger
Tilføjet:
30-08-2013 17:40:40
Svar/Indlæg:
65/12
hvornår har denne model ramt markedet? er den helt ny?


Kaipay
 
Superbruger
Tilføjet:
30-08-2013 18:52:11
Svar/Indlæg:
3/1
Nas'en kom tilbage i maj måned. Du kan læse mere om den inde på synology's hjemmeside.