Introduktion
ASUS har sendt et ordentligt monster af en bærbar på gaden, som vi naturligvis slog kløerne i med det samme. Uhyret er med sine 17 tommer noget af en iøjnefaldende enhed og går under navnet G750JH-T4070H, som er fra selskabets gamerserie. ASUS lover høj ydelse, god køling og et enormt råt design. Om produktet lever op til disse store proklameringer ser vi på de næste sider.
![](/images/literature/2013/23222/sCRPY7GmTLH4fSBJ_1000.jpg)
ASUS er kendt for at producere bundkort, grafikkort, skærme, komplette systemer og bærbare computere. Samtidig er selskabet, som den femtestørste hardwareudbyder i verden, et navn der vækker store forventninger når de udgiver nye produkter - især til entusiaster. I denne omgang er ASUS dog efterhånden på hjemmebane, da de igenem længere tid har fremstillet bærbare i alle kategorier, størrelser, farver og prisklasser.
![](/images/literature/2013/23222/asus_logo.jpg)
Vi kigger i kassen på næste side.