Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: http://se.asus.com/
Produktet distribueres i DK af: www.rosenmeier.dk
Link til producentens website: www.asus.com.tw

Intel 945/955X chipset





Introduktion
Intels lancering af socket 775-platformen har ikke været den succes, som firmaet håbede på. PCI Express-markedet har været lang tid om at komme i gang og det har stort set kun været grafikkort, man har kunnet finde til den nye standard.

Endnu værre har det været med DDR2 hukommelse, der har fået en meget kølig modtagelse. Fordele frem for DDR er svære at få øje på og så er merprisen for DDR2 altså svær at forklare.

Men helt galt har det været med chipsets. Intel lancerede de to nye chipsets, 915 og 925X samtidig med skiftet til socket 775, men hastighedsforøgelsen fra tidligere generationer, var der slet ikke. Samme bus hastighed og sløve DDR2 timings gjorde fremskridtet til et tilbageskridt og bundkortproducenterne brokkede sig højlydt over at bundkort med de nye chipsets var svære at markedsføre.

Det blev heller ikke nemmere da Intel lancerede sin 3.46EE Pentium 4 med 1066MHz FSB. Den kunne nemlig ikke køre med de eksisterende chipsets så der måtte en ny revision ud - 925XE. Den hurtigere bus frekvens gav mere fart over feltet, men samtidig viste Intel også alle, at 915 og 925X ikke var helt så gennemtænkte, som man havde kunnet forvente. For at gøre det hele meget værre, måtte Intel melde ud at de kommende dual-core processorer slet ikke ville virke med 915/925X/925XE-generationen og så var katastrofen tæt på total.

I det hele taget virker det som om Intel meget gerne vil glemme dette fejlskud og hvilken bedre måde er der at gøre det på, end med en ny generation? Intel er klar med 945 og 955X.

Chipsettet:
Vanen tro er chipsettet bygget op af en North- og en Southbridge. Selve opbygningen er som vi så den på 915/925X så her er der ikke meget nyt at hente.


Intel 945P diagram


Northbridgen har naturligvis fået forbedret sin memory controller, men det er på 955X der er sket mest hvad angår ydelsen. Det skyldes at Intel har implementeret en ny teknologi, der kaldes Intel Memory Pipeline. Den handler ikke om skrappere timings, men derimod om forbedret brug af hver memory channel. Ydelsesløftet er ifølge Intel omkring 5 % i forhold til 945-serien, men det er nok kun i de mest optimale situationer man vil se sådan en forskel.


Intel 955X diagram


En anden forskel man ser, er at 955X har support for 8GB hukommelse - her kan 945 kun klare 4GB. Ligeledes kan 945 ikke supportere ECC RAM, hvilket 955X kan - det er dog en feature, der for hjemmebrugere er aldeles ligegyldig. En feature, der dog er udmærket, er Intel Flex Memory Technology, som tillader at man kan bruge forskellige RAM blokke med forskellige kapaciteter, og stadigvæk holde skuden kørende i dual-channel mode. Det er naturligvis ikke optimalt, men som en nødløsning er det ganske glimrende at kunne fastholde dual-channel mode.

Med hensyn til DDR2 hastigheder er der officiel support for DDR2-667, hvilket til dels skyldes at chipsettet også officielt understøtter 1066Mhz FSB. Flere bundkortproducenter er dog klar med "uofficielle standarder" indenfor DDR2-clockfrekvenser. Gigabyte har slået på tromme for DDR2-888 imens ASUS har DDR2-1066 at tilbyde. Officielt går der nogen tid inden Intel løfter hastighedsbarrieren og ingen ved om det bliver direkte til DDR2-1066 eller DDR2-800 kommer ind i mellem, men der er ingen tvivl om at denne chipset generation er sat noget konservativt hvad angår DDR2 frekvenser. Der er i hvert fald guf for overclockerne her.

Skal vi have fat i decidere nyheder er det Southbridgen vi skal kigge på. Med disse chipsets lancerer Intel nemlig deres ICH7 Southbridge, der er den mest featurefyldte nogensinde.

I ICH6 fik vi introduceret deres Matrix storage teknologi og ikke mindst deres HD Audio, der efter en svær begyndelse er ved at vinde indpas. Det virker som om Intels seneste drivere er blevet rigtig gode og supporten i markedet er ved at være på plads.

Serial-ATA II kommer nu endelig og tillader 3GB/s i transferrates - det dobbelte af hvad S-ATA kan levere. Derudover er der support for NCQ og hot-plugging, hvilket er glimrende features.

Det værste ved ICH7 er dog det utal af modeller, som Intel sender på gaden. ICH7 er standard-versionen, men der findes fire yderligere versioner. ICH7DO (DO står for Digital Office) har samme features, som ICH7, men derudover support for AMT (Active Management Technology), der er en teknologi til systemovervågning. Idéen er at ICH7DO vil bruges i f.eks. SOHO-miljøer og at administratoren kan aflæse systemets helbredstilstand direkte fra chipsettet.

ICH7DE (DE er for Digital Enterprise) har samme feature, men derudover RAID support for RAID 0, RAID 1, RAID 5 og RAID 10. Dertil har chipsettet to ekstra PCI Express x1 lanes, hvilket giver mulighed for 6 PCI Express x1 porte.

ICH7R er stort set magen til, men mangler ATM support - ICH7R er sandsynligvis den southbridge vi vil se mest til i retail. Sidste southbridge er ICH7DH (DH for Digital Home), der er udviklet til den stigende mængde af Media Center PC'er. ICH7DH er stort set samme som ICH7R, men har til forskel support for en ny teknologi, der hedder Energy Lake. Teknologien er naturligvis med strømbesparelse for øje, men endnu er der meget lidt om hvordan Energy Lake virker og hvor meget brugerne vil kunne forvente at hente med hensyn til reduktion af strømforbrug og støjniveau.

Alt i alt er den nye generation fra Intel en mindre opdatering af 915/925X/925XE, men den er tiltrængt og viser at Intel igen er ved at være på rette spor. Man kan dog savne udvidet support for WLAN, men Intel mener ikke at WLAN til desktops er noget markedet efterspørger. Derudover er det stadigvæk træls at man kun har én kanal til P-ATA enheder når nu markedet for optiske drev ikke har taget S-ATA til sig så hurtigt, som man kunne forvente.

Så enkelte mindre ting er der at kritisere, men 945 og 955X er mile skridt i den rigtige retning og viser at Intel igen er ved at have styr på sagerne.

Tak til Klavs Stenhof for afsnittet om Chipsettet
MeLViS
 
Superbruger
Tilføjet:
29-10-2005 16:36:34
Svar/Indlæg:
113/13
Jep det er nemlig et hammer lækkert bundkort ;o)

Kører 3.6GHz med min 3.0'r Dual Core



hestenhenning
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-10-2005 18:38:50
Svar/Indlæg:
1137/24
Jeg bryder mig ikke om, at i tager en brugers resultater ind i en uafhaengelig test...
Resultatet fra Lars kan paa ingen maade sammenlignes med jeres hidtil opnaaet resultater, og resultatet er kun kommet frem fra paa baggrund af et samle... Det vil det self ogsaa i en test, at man faar et godt eller skidt sample, men det er mere pricippet i at man "cherry picked" et resultat fra en 3. part...

Saa kan man lige saa godt lade vaere med at lave den del, hvis man ikk gider eller vil spare tid og bare finde det bedste resultat paa nettet og konkludere at det kan man ca. forvente af alle P5WD2 modeller...
Det holder sgu ikk...
/Thomas





DEVIL_DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2005 13:37:31
Svar/Indlæg:
6531/410
min 830D kan rende 285 fsb på dette mb dog med h2o køling :)

og det enda i win xp 64



cornerrage
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2005 14:40:13
Svar/Indlæg:
3532/303
ville også gerne ha' set et fuldstændig identisk setup som de foregående tests, men ellers fint.
Hvor kan man købe den der 7gb WD Raptor henne ? :00
Mvh. Rage



Lockheed
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2005 16:49:07
Svar/Indlæg:
503/516
#2 Du er bestemt i din fulde ret til at være uenig med min test. Du mener ikke at Lars's resultat kan bruges som sammenligning med mine hidtil opnåede resultater? Jeg mener nu bestemt heller ikke, at jeg på noget tidspunkt i artiklen direkte sammenligner. Det er korrekt, at jeg i min FSB graf, sætter både det resultat jeg selv opnår på 840 D CPUen og Lars's opnåede på grafen, og det kan da til en vis grad diskuteres, men jeg er temmelig overbevist om, at Lars vil give mig ret i, at alle P5WD2 bundkort, med det rette HW vel og mærke, vil komme op på de FSB hastigheder og det nu engang bundkortet og dets evne til at rende høj FSB jeg tester og ikke CPU.

Du skriver også at dette resultat er fremkommet på baggrund af "kun" et sample kort? Det har de jo altid gjort. Vi får sjældent mere end et enkelt kort til test af samme type, så den ved jeg ikke helt hvad du mener med?

Og slutteligt så var det ikke udelukkende for at spare tid, som jeg godt nok havde skrevet i testen, men lige så meget fordi jeg ikke længere råder over 3.46GHz EE CPU, som kunne have hentet de høje FSB hastigheder ☹

Håber denne længere smøre kunne forklare lidt om hvorfor jeg har lavet artiklen, som jeg har.