Grafikkort, NVIDIA d. 15. april. 2014, skrevet af [storm] 0 Kommentarer. Vist: 13289 gange.
Motherboard: Gigabyte Z77X-UP7
RAM: 16GB DDR3-1866MHz (G.Skill Sniper 4x4GB)
Grafikkort:
Skærm: Dell U2713HM (2560 x 1440 opløsning)
Strømforsyning: 650 watt Fractal Design Tesla
Operativsystem: Windows 8.1 Pro 64 bit
NVIDIA's Geforce R331 driver (version 331.82) er benyttet til at teste alle de NVIDIA baserede kort, bortset fra ASUS Geforce GTX 780Ti som er testet med 335.23. AMD's Catalyst 13.12 driver er benyttet til AMD 7970 kortet.
Programmer:
OBS: Bemærk at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse. Der kan derfor være afvigelser i den målte ydelse, kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.
3DMark 2011
Vi lægger ud med 3DMark 2011, der er en populær version af FutureMark's berømte benchmark programmer. Programmet tester i DirectX 11, som benytter blandt andet tessellation, post-processing, belysning med skygger, fysiksimulering med "hårde" og mange objekter samt fysik med bløde objekter beregnet med DirectCompute. Jeg har testet i de 3 forudkonfigurerede settings Entry, Performance og Extreme. Det er de to GTX 780 Ti kort der ligger i spidsen og Gigabytes Gigahertz Edition er lidt hurtigere end Asus kortet.
3DMark 2013
Det samme gælder for 3DMark2013, hvor Gigabyte kortet igen er marginalt hurtigere end ASUS.
Heaven 4.0
Resultaterne fra de to 780 Ti kort viser igen at de er overclocket forskelligt fra fabrikken.
Crysis 3
Crysis er tilbage og ligesom i de forrige spil er grafikken banebrydende. Med indstillingerne på Very High er Crysis 3 et af de flotteste computerspil på markedet. Dette gør også spillet meget krævende og derfor ideelt til benchmark. Vi tester i High og den meget krævende Very High setting.
Crysis er bestemt spilbart, selv i højeste opløsning er det tæt ved, og de to 780 Ti kort er hurtigst i alle tre tests. I den laveste af de tre settings er ASUS kortet faktisk hurtigst og det tilskriver jeg de optimeringer der er sket i grafikdriveren siden Gigabyte kortet blev testet.
Tomb Raider
Igen er GTX 780 Ti hurtigst... Kongeopløsningen 2560x1440 er lækkert flydende med over 60 FPS i Ultimate kvalitet.
Hitman Absolution
I Hitman Absolution i den laveste af de testede opløsninger og medium kvalitetsindstilling, kan vi se at AMD kortene generelt performer en del bedre end dem fra Nvidia. AMD Radeon er hurtigst her, sandsynligvis fordi alle de testede kort bliver holdt tilbage af CPU ydelsen. Da Hitman er et spil med AMD Gaming Evolved logoet og dermed er optimeret til AMD's drivere er ydelsen bedst for AMD. I højere opløsning og kvalitet er det dog tydeligt at 780Ti's mange cores og vanvittige hukommelsesbåndbredde gør en forskel. Det er dog ikke nok til at vinde alle tests. AMD 280 og 290x er hurtigere i 2560x1440 opløsning og det er først med 8x MSAA at 780 Ti henter ind på AMD.
Bioshock Infinite
I Bioshock er 780 Ti kortene klart hurtigst og den lidt højere clockhastighed giver Gigabyte kortet en fordel.
Battlefield 4
Battlefield 4 er den nyeste version af det populære franchise Battlefield. Denne gang har DICE givet den fuld skrue på grafikken og dette kan så absolut ses. Af denne grund har vi også valgt at teste i spillet. Ligesom andre sider, bruger vi starten af campaign missionen Tashgar. Fra den starter til man bliver trukket ind i garagen. Foretaget med Fraps, da der ikke er en indbygget benchmarkfunktion i spillet.
Igen er 780 Ti kortene klart de hurtigste og tæt på de 60 FPS i den ultimative kvalitet og opløsning, men Asus kortet er stadig lidt langsommere end Gigabyte. R290x er meget godt med, men taber lidt terræn i højeste opløsning.
Strømforbug
Her kan vi se hvorfor man ikke nødvendigvis skal købe det hurtigste kort: strømforbruget... De sidste par procent i Battlefield koster på elregningen. Asus kortet ser pludseligt meget bedre ud end Gigabyte kortet som har ført i alle de foregående tests.
deltaT
deltaT betyder hvor mange grader over stuetemperatur GPUens temperatur stiger under fuld belastning. Det gør det lettere at sammenligne de forskellige korts kølere når man tager stuetemperaturen ud af ligningen. Man skal dog huske på at nogle kort automatisk clocker ned når de når en vis temperatur. For GTX 780 Ti er det 83 grader, så kort af denne slags når i praksis aldrig højere.
Overclocking
Asus har lavet programmet GPU Tweak som man kan bruge til at overclocke med inde fra Windows og det fungerer fint til at indstille clockhastighed, spænding, blæserhastighed, power target med mere... Det er beskrevet i flere detaljer i afsnittet om software.
NVIDIA benytter ligesom AMD en ny måde at styre clockhastighed og spænding, således at de følger chippens temperatur. Ved 83 grader clocker 780 Ti GPUen ned. Derfor kan man i benchmarks, der belaster kortet tilstrækkeligt opnå bedre ydelse ved at skrue op for blæserens hastighed. NVIDIA begrænser desuden den samlede effekt som kortet kan trække og det er kun noget som grafikkortproducenterne kan ændre på til en vis grænse. Andre jeg har set er begrænset til 116-118%, men med ASUS kortet stopper festen allerede ved 110%. Den gode køler gør ellers at det kan operere oppe i nærheden af maksimum hastighed hele tiden og garanteret også langt over 110%. Vi kan håbe på at der kommer en custom BIOS til kortet eller en ny version af GPU Tweak hvor effektgrænsen er højere. At benytte sådan en custom BIOS vil naturligvis gøre at garantien ikke dækker længere.
Den røde del af grafen angiver hvor meget ekstra ydelse man får ud af at overclocke de to Geforce 780 Ti kort. Den højeste stabile 3DMark score for ASUS kortet var X6106 ved 1170 MHz boost og 7500 MHz memory og 1,138 volt, hvilket er mere end hvad et reference design 780Ti kort kan komme op på - men mindre end Gigabytes GTX 780 Ti Gigahertz Edition. Kortet er tydeligvis hæmmet af begrænsningen på 110% power target. Strømforsyningen er ellers i orden; PCI express kan levere 75 watt, og hvert 8 pin stik 150 watt så vi ender på 75+150+150 = 375 watt. ASUS har muligvis sat grænsen lavt for at undgå for mange døde kort pga. for meget OC. Kigger vi på hvor mange points ekstra man kan overclockke sig til i 3DMark, så ligner Asus faktisk et bedre køb end det lidt hurtigere Gigabyte kort.
Anmeld
Information