Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: DeXTRoNiaN

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1474,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Fourcom

Layout / Design


 

Bundkortet har fået det samme orange og sorte tema som den tidligere serie, og kigger man hurtigt på bundkortet kan det være svært at se forskellen fra Z87X-OC, men vi graver lidt dybere og ser om de ikke kan findes.

 


 

Gigabyte har ikke kunnet fjerne alle kondesatorer fra sokkel området, hvilket betyder at bundkortet kan være træls at isolere.

 


 

OC Touch delen er ved at blive ret stor og kan være uoverskuelig. Knapperne her kan hæve eller sænke både multiplier og BCLK hastighed på CPU'en. Det er også muligt at skifte mellem forskellige BIOS'er eller slå multi BIOS fra. For en detaljeret beskrivelse se specifikations afsnittet.

 


 

Den ene af disse kontakter er set før. Den til højre kan aktivere eller deaktivere PCIe porte, så man ikke fysisk behøver at fjerne grafikkortet. Kontakten til venstre kan aktivere eller deaktivere RAM porte, hvilket jeg synes er en fantastisk ide da det med et isoleret bundkort nemt kan blive træls at skulle rode med RAM portene. Tryk knappen længst til venstre gør det samme som at fjerne batteriet fra bundkortet, for har man fyldt bundkortet op med grafikkort kan man nemlig ikke komme til det.

 


 

De 4 porte længst til højre er SATA Express porte. Man kan også bruge en anden form for stik, som sikkert vil komme med nye SSD'er der bliver lavet til dette interface. Ved siden af ser vi 2 traditionelle SATA 6Gb/s porte. Til sidst ser vi 2 USB 2.0 porte. Disse vender mod overclockeren ligesom OC Touch delen gør. Det gør det nemmere at skulle gemme sine resultater på en USB, da de vender den rigtige vej. 

 


 

Med Z97 chipsettet har Intel valgt ikke at give plads til flere PCIe baner, hvilket betyder at bundkortet her har samme PCIe konfiguration som Z87X-OC bundkortet har. Bruges der 2 kort kører der PCIe x8 3.0. Sættes et tredje kort i køres der x8/x4/x4 3.0. Den sidste PCIe port er kun PCIe x4 2.0 og deler båndbredde med PCIe x1 2.0 porten, så bruges x4 porten i bunden bliver der lukket ned for x1 porten.
Her ser vi også en streg der afskær bundkortets lyddel fra resten af bundkortet, og ved siden af øverste PCIe x1 port ser vi et Killer E2200 netkort. Dette er ting som jeg ikke helt forstår på et overclocking bundkort, og var heller ikke noget vi så på de tidligere udgaver af Gigabyte's OC bundkort. Det er muligt at da Gigabyte undersøgte markedet fandt ud af at mange der køber deres OC serie bundkort smider det i deres hverdagssystem, hvor disse ting er ganske fine at have, men jeg synes nu stadig ikke at det høre hjemme på et bundkort som dette.

 


 

Uden køleren på ser vi en ganske fin strømforsyning med 8 faser, hvilket er ganske fint til et højt overclock på LN2.

 


 

Kølerne er ikke voldsomme store som man ser på nogle bundkort. Jeg kan forestille mig, at det er for at lave bedre plads når der skal isoleres og arbejdes med bundkortet, som er hvad en overclocker vil gøre.

 


 

Liste over ind- og udgange:

  1. 4 x USB 2.0/1.1 ports
  2. 4 x USB 3.0/2.0 ports
  3. 1 x optical S/PDIF Out connector
  4. 1 x D-Sub port
  5. 1 x DVI-D port
  6. 1 x HDMI port
  7. 1 x DisplayPort
  8. 1 x PS/2 keyboard/mouse port
  9. 1 x RJ-45 port
  10. 6 x audio jacks (Center/Subwoofer Speaker Out, Rear Speaker Out, Side Speaker Out, Line In, Line Out, Mic In)


     
Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-06-2014 22:32:28
Svar/Indlæg:
5474/39
Det havde været sjovere, hvis de havde købt sig F1 eller Ferrari brand. 🙂


zylichh
 
Superbruger
Tilføjet:
05-06-2014 23:14:30
Svar/Indlæg:
701/7
#1

Hvorfor dog det? - Det ville bare hæve prisen på bundkortet, og hvad ville det hjælpe ydelsen? - Intet. Hold dig til Soap-boxen 😀


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-06-2014 09:21:25
Svar/Indlæg:
5474/39
#2
du giver 1500 kr for et bundkort, så kan de snart lige så godt gå hele vejen.

Derved lave et nichevare med F1/Ferrari tema.

Hastigheden er ikke alt, men grafiske ting osv. Det vil få et hak opad i stil med Acer Ferrari serie i sin tid.

Jeg har også set Lambo serien indenfor laptops. Dette koncept var ikke meget for.

Det kan være man selv kan modificere bios billede til F1/Ferrari selv. Derved spare udgiften til koncernen.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shadowhunter d. 06-06-2014 09:22:15.


EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-06-2014 09:27:56
Svar/Indlæg:
4337/121
#3 Du er en sjov en af slagsen 🤣 ❤