Produktet er venligst udlånt af: http://www.xs-sound.dk
Produktet distribueres i DK af: http://www.xs-sound.dk
Link til producentens website: http://www.hidiaudio.com
Kortet
Kortet ser noget anderledes ud end mit Audigy 2. Der er masser af kondensatorer og opamps'ne sidder i sokler så de kan udskiftes. Derudover ser kortet ud til at være mere logisk opbygget med en chip til både A/D, D/A, DSP og Dolby Digital Live i stedet for en chip til hver funktion.
De udskiftelige opamps gør, at man nemt kan købe nogle bedre opamps og så (i teorien) få en bedre lyd. Dette er brugt en del i lyd-entusiast kredse, hvor man selv lodder nye opamps og kondensatorer på lydkortene. De digitale udgange er savnet meget i Audigy og X-Fi kortene, hvor man skal have en breakout box for at få ordentlige digitale. Creatives jungle idéer med at lave deres "eget" digitale interface på kortene, er ikke just brugervenlige og skal man f.eks. se en film må man sidde og rode med jack til RCA adaptere for at få digital lyd til recieveren - breakout boxen eller add-on kort er eneste mulighed for bedre stik.
De udskiftelige opamps, eller operationsforstærkere, skal man nok være lidt af en elektronik-nørd for at værdsætte. Ideen er at man kan købe forskellige opamps, der koster alt fra et par kroner til over 150 kr. pr. stk., og så skifte dem der følger med lydkortet ud med disse. Alt efter hvilken opamp man vælger vil lyden kunne komme til at lyde værre eller bedre.
Men, det er kun til den analoge del af kortet, så hvis man har sat kortet til sin forstærker med digitalt kabel og bruger det andet store salgsargument, nemlig Dolby Digital Live encodingen, kan du ikke bruge det til noget som helst.
Dolby Digital, Dolby Digital AC3 og Dolby Digital Live - Måder at kode lyd på
Dolby Digital findes i to forskellige version, Dolby Digital 5.1 og Dolby Digital EX 6.1. EX udgaven blev udviklet af Lucas Arts til Starwars filmene (1,2 og 3), og tilføjer en 7. lydkanal til de i forvejen 6 fra Dolby Digital 5.1. Dolby Digital er den langt mest udbredte kodningsform af lyd, fordi den generelt fylder mindre end DTS. Dolby digital har en overførselsværdi på typisk 450KB/s.
Dolby Digital
AC3 er en pendant til Dolby Digital lydformatet, men fylder mindre. AC3 lydformatet bruges meget i forbindelse med f.eks. PC spil og understøtter fra 1 og op til 6 lydkanaler. AC3 lydformatet er næsten identisk med algoritmer fra andre lydformater såsom MP3 og WMA og er altså en kraftig lydkompression og fylder derfor mindre. AC3s båndbredde er derfor mindre end Dolby Digital's. AC3 tjener det formål at yde 5.1 support ved lave båndbredder.
Dolby Digital Live komprimerer et lydsignal fra computeren til Dolby Digital 5.1 i "realtid" uanset lydkilde. Dvs. spil, hvor man normalt skal bruge 3x analoge stereokabler for surround sound, kan man nu nøjes med et digitalt kabel.