Test: Corsair AX1500i strømforsyning

Strømforsyninger d.  13. august. 2014, skrevet af Polarfar 9 Kommentarer.  Vist: 9993 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2899,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: Coferrodetail.dk

Generelt om PC strømforsyninger


Hvad er det du skal kigge efter, når du skal vælge hvilken strømforsyning der skal i din nye maskine ? Svarene er mange, men først og fremmest skal du vide nogenlunde hvor mange Watt du maksimalt kan forvente at få brug for, hvis alle komponenter i maskinen kører i højeste gear. Altså en "worst case" beregning.

Et eksempel - Kontormaskinen.

Bundkort - anslået 30W
CPU - typisk 65W TDP (effektforbruget kan godt være højere end TDP ved 100% belastning)
2x2GB RAM - 5W
Harddisk - 10W
DVD/RW drev - 15-20W ved skrivning

Det giver så ca. 130W hvis alt kører for fuld skrue. En tommelfingerregel siger at du bør holde dig under 80% af PSU'ens effektangivelse, da de fleste strømforsyninger har en faldende virkningsgrad ved høje belastninger. Virkningsgraden er forholdet mellem det antal watt du trækker ud af stikkontakten, og det antal watt du reelt får ud af PSU'en. Det betyder at vi skal dimensionere strømforsyningen til minimum 160W, forudsat at den kan levere de ampere (strøm) der skal bruges på de enkelte spændinger. Så små PSU'er kan faktisk være svære at finde på hylden hos din lokale PC snedker, så man ender i de fleste tilfælde med en billig 300W model, der vil kunne køre i årevis, da den aldrig bliver stresset.



 

Skal du have en maskine med lidt mere ydelse både CPU mæssigt og grafisk, så skal du til at holde øje med det antal ampere dine komponenter bruger. De kraftigste CPU'er på markedet ligger på 140W TDP, men vær opmærksom på at TDP ikke er lig med maks effektforbrug. Det kan sagtens ligge højere ved 100% belastning af CPU'en. De 140W er bare udtryk for hvor meget varme køleren skal være dimensioneret til at transportere væk. Tallet er baseret på et gennemsnit, da de fleste CPU'er jo sjældent nærmer sig fuld belastning over længere tid. Et stort kraftigt grafikkort kan sagtens nærme sig 250W, og leger man med SLI eller Crossfire, så begynder elmåleren at tælle rigtig hurtigt.

Men stadig så burde du kunne trække de fleste spillemaskiner med en 500W supply, så hvorfor anbefaler grafikkort producenterne både 600W og 700W PSU'er til nogle kort? Frem med regnemaskinen - 250W på en 12V linie til et PCI-E grafikkort svarer til 21 Ampere. 80% belastning med 21A betyder at vi skal bruge en 12V linie på 25-26A for ikke at køre PSU'en ud over kanten. Plus vi skal have strøm til CPU'en også. Derfor ender man ind imellem med en 600W model med 40-50 Ampere kapacitet som minimum. Det er også her man skal holde øje med hvor mange 12V+ linier PSU'en er udstyret med, og om du kan trække maks strøm på alle linier på een gang. Du kan nemlig godt komme ud for at have to linier på hver 30A, men hvor maks samlet effekt begrænser brugen til 50A.

 


 

Der er med andre ord stor forskel på hvordan de enkelte strømforsyninger er opbygget, og hvordan de kan anvendes. Du kan også få såkaldt single rail PSU'er på langt over 1000W. Men de er ret dyre, da elektronikken skal kunne håndtere alt +12V strømmen på en enkelt linie, i stedet for 2,3 eller 4.

 

laerling
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-08-2014 09:49:06
Svar/Indlæg:
922/13
Monster PSU. Meget fin test, tak for den...


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
13-08-2014 09:55:03
Svar/Indlæg:
5258/240
3k av av av


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-08-2014 11:02:30
Svar/Indlæg:
2186/186
Det er alligevel en rimelig absurd pris. Men man er også op i noget triple sli og crossfire før man har behov for en så kraftig PSU

Så længe man bare har én skærm og ikke kommer meget over opløsningen 2560x1440 så er der ikke behov for meget mere end et enkelt topgrafikkort


CDCRenegade
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
13-08-2014 11:24:47
Svar/Indlæg:
1926/73
#3 Mange af os har flere grafikkort og det kræver power - måske er 1500W lige i overkanten men overskuddet betyder blot at de skal arbejde mindre.

Jeg har en 1350W fra Enermax og 2 monsterkort plus det løse men min PSU kommer aldrig rigtig på arbejde og er derfor konsekvent lydløs og det er da et plus


kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-08-2014 15:18:56
Svar/Indlæg:
704/19
Flot og velskrevet test, var en fornøjelse at læse 🙂
Har selv en corsair 760axi og kan kun bekræfte at axi serien fra corsair bestemt er noget lækkert kram, min er halv så kraftig som denne, men det er nu en lækker sag alligevel..
Siger ik en skid, selvom jeg spiller bf4 eller lignende på den..


Morten-Val-Marq
 
Superbruger
Tilføjet:
13-08-2014 15:31:04
Svar/Indlæg:
322/70
Monster FED test Polarfar, velskrevet..tak for det! 😀


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
13-08-2014 16:56:25
Svar/Indlæg:
15982/637
Super test og lækker PSU 🙂 - men av en pris !.

Jeg gav 1679kr for min Thermaltake Toughpower 1500w da den var på tilbud tilbage i 2008.


Had
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-08-2014 17:58:36
Svar/Indlæg:
804/29
Tak for testen. Også fedt at din entusiasme skinner igennem 🙂
Edit: Stavebøf


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Had d. 13-08-2014 17:59:24.


M.Thomsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-08-2014 20:56:20
Svar/Indlæg:
4112/53
God artikel. Vel skrevet.

Er man heroppe i denne pris-kategori og størrelse, så tænker jeg at 10 PCI-E/EPS stik er for lidt.
Folk der har behov for sådan et monster her, vil ud over overclockere, være minere/farmere, og de vil have fået fat på server boards der har plads til 5-7 GFX vha PCI-E Riser cards, og så har man brug for flere stik end de 10 der er disponible her.

Hold da op for en varme effekt der bliver smidt ud i lokalet, når en maskine bliver sat igang, som kan presse den her PSU!!!
Så skal der vist noget vandkøling med et par Mora2 igang, for at undgå totalt støjhelvede!