Test: Corsair AX1500i strømforsyning

Strømforsyninger d.  13. august. 2014, skrevet af Polarfar 9 Kommentarer.  Vist: 10001 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: Polarfar
Oversættelse: Polarfar

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2899,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: Coferrodetail.dk

Kassens indhold


Jeg tog et billede af AX1500i kassen sammen med kasse fra en standard 430CX model. Så har man ligesom et indtryk af hvad det er vi snakker om her.



Det meste af kassen er fyldt op med selve strømforsyningen, der er 22,5 cm lang, og en stor stofpose med alle kablerne. Strømkablet fylder faktisk også en del i denne sammenhæng. Det er ikke et af de sædvanlige 3-polede som vi kender det fra stort set alle andre PC strømforsyninger. Stikket er ca. dobbelt så stort som normalt, og ledningen er på tykkelse med min lillefinger. Øverst i kassen finder vi den smule tilbehør Corsair har valgt at lægge  ved. Manual, garantibevis og en pose med skruer, strips og et Powered by Corsair klistermærke.


 

 

Liste over tilbehør / Kassens indhold :

  • AX1500i strømforsyning
  • Strømkabel
  • Manual
  • Garantibevis
  • Powered by Corsair klistermærke
  • Strips
  • Skruer
  • Modulære kabler

Stakken er modulære kabler er ret voldsom. Der er nok til et dual-cpu bundkort med to 8 pins 12V stik, og dertil 4 grafikkort med 2 x 8 pins strømstik. Dertil kommer hvad du måtte få brug for til hardiske osv ved siden af, plus to forskellige LINK kabler, alt efter om du har et LINK system i forvejen eller bruger en USB port. Jeg kan kort opsummere ved at sige at der ikke mangler noget.

 

 

Specifikationer

Ud over at kunne levere en voldsom mængde strøm, så er de vigtigste punkter på listen 80+ Titanium specifikationen, en fysisk størrelse, der gør at du skal have et temmelig kraftigt kabinet for at huse AX1500i, og 7 års fabriksgaranti. Det manglede også bare når man slipper små 3000 kr. for en strømforsyning. MTBF, tiden den forventet kan køre før den fejler, er 100.000 timer eller knapt 11½ år i uafbrudt drift. Det skriver man som producent kun, hvis man mener at man har bygget et virkelig solidt produkt.


Corsair's LINK software, der også bruges til at monitorere temperatur og omdrejningstal på cpu, grafikkort og div. blæsere, kan kobles til via en USB indgang på PSU'en. Hvis du ikke bruger LINK softwaren, så begrænses den maksimale strøm du kan trække per 12V udtag til 30 ampere.



Corsair LINK softwaren med de 10 virtuelle linjer nederst.

 

Det er stadig 360 watt per ledning, så det kan næppe betegnes som en decideret begrænsning. Bruger du Corsair LINK kan du manuelt sætte hver enkelt CPU/PCIE udgang mellem 20-40 ampere hvis du ønsker at have strømbegrænsning på. Funktionen kan slås helt fra ved at vælge alle udtag, og derefter slå funktionen fra igen på alle udtag. Så skulle der være frit slag, men husk lige at et standard PCIE kabel ikke kan klare at trække 125 ampere når du skal elektrode svejse på dit kabinet.

Som en sidste lille detalje, så er kølingen delvist passiv. Det betyder at blæseren først starter op når du trækker tilstrækkeligt mange watt til at elektronikken bliver varm. 80+ Titanium specifikationen betyder at varmetabet er under 6% ved en afgivet effekt på 750 watt kontinuerligt, og du skal faktisk højere op end det før blæseren finder det nødvendigt at dreje rundt.




 

laerling
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-08-2014 09:49:06
Svar/Indlæg:
922/13
Monster PSU. Meget fin test, tak for den...


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
13-08-2014 09:55:03
Svar/Indlæg:
5258/240
3k av av av


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-08-2014 11:02:30
Svar/Indlæg:
2186/186
Det er alligevel en rimelig absurd pris. Men man er også op i noget triple sli og crossfire før man har behov for en så kraftig PSU

Så længe man bare har én skærm og ikke kommer meget over opløsningen 2560x1440 så er der ikke behov for meget mere end et enkelt topgrafikkort


CDCRenegade
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
13-08-2014 11:24:47
Svar/Indlæg:
1926/73
#3 Mange af os har flere grafikkort og det kræver power - måske er 1500W lige i overkanten men overskuddet betyder blot at de skal arbejde mindre.

Jeg har en 1350W fra Enermax og 2 monsterkort plus det løse men min PSU kommer aldrig rigtig på arbejde og er derfor konsekvent lydløs og det er da et plus


kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-08-2014 15:18:56
Svar/Indlæg:
704/19
Flot og velskrevet test, var en fornøjelse at læse 🙂
Har selv en corsair 760axi og kan kun bekræfte at axi serien fra corsair bestemt er noget lækkert kram, min er halv så kraftig som denne, men det er nu en lækker sag alligevel..
Siger ik en skid, selvom jeg spiller bf4 eller lignende på den..


Morten-Val-Marq
 
Superbruger
Tilføjet:
13-08-2014 15:31:04
Svar/Indlæg:
322/70
Monster FED test Polarfar, velskrevet..tak for det! 😀


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
13-08-2014 16:56:25
Svar/Indlæg:
15982/637
Super test og lækker PSU 🙂 - men av en pris !.

Jeg gav 1679kr for min Thermaltake Toughpower 1500w da den var på tilbud tilbage i 2008.


Had
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-08-2014 17:58:36
Svar/Indlæg:
804/29
Tak for testen. Også fedt at din entusiasme skinner igennem 🙂
Edit: Stavebøf


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Had d. 13-08-2014 17:59:24.


M.Thomsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-08-2014 20:56:20
Svar/Indlæg:
4112/53
God artikel. Vel skrevet.

Er man heroppe i denne pris-kategori og størrelse, så tænker jeg at 10 PCI-E/EPS stik er for lidt.
Folk der har behov for sådan et monster her, vil ud over overclockere, være minere/farmere, og de vil have fået fat på server boards der har plads til 5-7 GFX vha PCI-E Riser cards, og så har man brug for flere stik end de 10 der er disponible her.

Hold da op for en varme effekt der bliver smidt ud i lokalet, når en maskine bliver sat igang, som kan presse den her PSU!!!
Så skal der vist noget vandkøling med et par Mora2 igang, for at undgå totalt støjhelvede!