Specifikationer
Bundkortet er udstyret med hvad MSI kalder for dobbelte forstærkere i hovedtelefon delen. De skulle sammen med Audio Boost sikre studiekvaliltet til øregangene. Der er endvidere brugt høj kvalitets kondensatorer til Audiodelen. Audio stikkene er belagt med et lag guld der sikrer en perfekt kontakt ud fra audiodelen på bundkortet.
Bundkortet er også udstyret med Gaming device porte og det er 2 USB 2.0 samt et kombineret PS2 stik der er markeret med rød plastik. Disse porte er specielt hurtigt reagerende og giver et mere flydende spil. På den tekniske side er disse porte belagt med et 3 gange tykkere guldlag for at sikre den bedst mulige kontakt og modvirke oxidering af kontaktpunkterne selv ved hyppig brug af stikkene.
Audio Boost 2, som er MSI svar på en forbedret lyd del, er som vi har set det før totalt isoleret fra det øvrige elektronik på bundkortet og det er med til at sikre mindre støjindstråling fra omgivelserne. Sammen med Sound Blaster Cinema 2 giver det en suveræn og forbedret lyd.
MSI har udstyret bundkortet med ekstra funktionalitet til grafikkortene, hvor det nu er muligt at montere 2 grafikkort i enten SLI eller Crossfire, det var ikke en mulighed på det oprindelige 970 chipsæt. de 2 PCIe stik kan køre i PCIe 2.0 x 16.
Lad os så få set på bundkortet lidt mere tæt på.