GLexcess og Code Creatures
Disse to benchmark-test er de gamle drenge. GLexcess venter en to'er som muligvis er på vej. Den skal i høj grad ses som en professionel benchmark, da der er meget få spil der idag benytter OpenGL. OpenGL bliver til gengældt brugt flittigt i udviklingsbranchen til f.eks. 3D-modeller af motorer, konstruktioner, computer-animationer osv. Code Creatures er en DirectX8 benchmark, der i høj grad kan fortælle hvordan kortet vil virke med lidt ældre spil. Programmet er dog stadig meget krævende og presser selv et dual-grafikkort-setup til grænsen.
Her kommer 6600GT for første gang tæt på X1800XL. GL-ydelsen er traditionelt ikke ATi's stærke side, og 6600GT til under 1000kr kommer faretruende tæt på. Prisforskellen ville i hvert fald være diskutabel hvis man skal lege med OpenGL.
Med FSAA i Code Ctreatures ser det virkeligt godt ud. Ydelsen med FSAA er faktisk bedre en mainstreamkortene uden FSAA. Ganske imponerende!