Layout
MSI har til dette kort valgt en standard reference-køler. Ikke altid vi ser det fra MSI, da MSI generelt har et godt ry som en producent der vægter støjgener rimeligt højt. Men måske det er en af de bedre løsninger fra ATi. Personligt har jeg svært ved at tro det, da alle de ATi-kølere der er nyere end Radeon X800 generelt har været meget støjende.
Køleren er dog af kobber har fine køleripper, og kigger men imellem finnerne ses også en heatpipe. Blæseren er dog af en af de små slags og med en Radial-blæser som bliver mere og mere normale til grafikkort.
På oversiden ser man det store profil der næsten dækker hele kortet. Samtidig er der små køleripper på de strømførende kredsløb der bliver kølet er luftstrømmen fra det store profil. RAM er tydeligvis kølet af profilet da der er placeret små varmeoverførende puder mellem RAM og køleprofil.
På bagsiden er kortet ganske bart. Der er en holder til køleren og der er ingen RAM her.
Kortet har to stk DVI-i-udgange og en s-video-udgang. Der fulgte to DVI-i-dongles med til d-sub. Super-video-udgangen kan med det medfølgende kabel laves om til et composite. Derudover fulgte der massere af udvidelser med til s-video-stikket, component, composite og S-video-stik.