Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Ronin2300
Oversættelse: Ronin2300

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1390,00
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Komplett.dk

Test

Testmaskinen består af:

  • Bundkort: Gigabyte Z170X-Ultra Gaming BIOS ver. F4
  • CPU: Intel i5-6600K Skylake CPU @ 3,5 GHz
  • PSU: Corsair R1000i PSU
  • RAM: 16 GB Crucial Ballistix DDR4 2400
  • Grafikkort: AMD Radeon R9 200
  • SSD: Ocz Vector 180 SSD
  • Køling: Cooler Master MasterLiquid Pro 240
  • OS: Windows 8.1

Følgende programmer blev brugt til test:

  • 3D mark
  • PC Mark
  • BasemarkCL
  • Cinebench R15
  • AIDA64 (Cache & Memory Benchmark)
  • CrystalDiskMark
  • wPrime

 

3D Mark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC systemer.


 

Ikke overraskende er der ingen af kortene der stikker kraftigt ud da 3D Mark trods alt trækker meget på CPU og graffikkort som alt andet lige er ens i alle tests. Gigabyte ligger dog en smule bagud sammenlignet med de andre kort i testen.

 

PC Mark:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system. Hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".



 

Man kan ikke sige at der er stor forskel på disse målinger, dog klarer Gigabyte kortet sig bedst i Work testen.

 

BasemarkCL:
Basemark CL er en test, der gennemløber forskellige videnskabelige udregninger og viser f.eks. hvordan væske i bevægelse opfører sig i et kar. Til nogle af testene bruges Open CL. Programmet håndterer også beregninger på forskellige former for video og billedbehandling samt fraktaler. Resultatet leveres som en samlet score.



 

Også i Basemark testen er det ASUS bundkortet der stikker af med det hele, men Gigabyte Z170X-Ultra Gaming klarer sig dog gennerelt bedre end MSI XPower bundkortet.

 

Cinebench:
Cinebench tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test der til sidst viser gennemsnits FPS.



 

Her ser vi stort set identiske resultater på alle kort på nær ASUS' lidt højere i CPU delen. Så her følger Gigabyte fint med.

 

AIDA64:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der leverer resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.



 

Her ser vi en test hvor Gigabyte skærer godt igennem og kun bliver slået af ASUS kortet. Igen trækker Gigabyte kortet en smule over scoren fra MSI XPower og det er da udmærket klaret af et bundkort som er i en helt anden prisklasse.

 

CrystalDiskMark:
Dette program tester ydelse fra den tilsluttede Harddisk/SSD og de forud definerede tests måler med de samme størrelser datablokke på både læse- og skrivesiden af den tilsluttede disk. Målingerne bliver udført på bundkortets SATA stik, så ydelsen vil variere lidt, da der er forskel på bundkorts måde at levere data på. Også selv om det i princippet foregår gennem det fysisk samme chipsæt på alle bundkortene.



 

Også her i ChrystalDiskMark testen klarer alle bundkortene sig næsten lige godt og ASUS trækker kun fra i 2-3 af testene. Det er marginaler der skiller kortene.

 

wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.



 

I wPrime ligger MSI og Gigabyte kortene næsten på linje og kun ASUS kortet formår at lægge afstand i begge tests til de andre 2.

 

Standard indstillinger er naturligvis ikke nok for os så på næste side kigger vi nærmere på overclocking resultaterne.

Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-08-2016 06:53:03
Svar/Indlæg:
6181/270
De elsker virkelig røde LEDs.
Bundkortet ser stilfuldt ud.


JustOne
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-09-2016 20:02:26
Svar/Indlæg:
453/31
træls det kun er intel bundkort :no:


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
13-09-2016 18:02:38
Svar/Indlæg:
2045/273
#2
Ah vi tester da også AMD bundkort når producenterne har noget nyt at fremvise, men det har på det sidste ikke været det helt store. Men der vil utvivlsomt komme masser af nye AMD bundkort her når AMD's nye CPU'er frigives i Q4 i år. 🙂