Bundkort, Intel d. 30. august. 2016, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer. Vist: 17017 gange.
Overclocking på Xpower kortet gik relativt let og jeg landede på de samme 4,8 GHz, som har været den øvre grænse for vores CPU indtil nu. Med mere effektiv køling og måske med udnyttelse af de ekstra strømmuligheder på kortet kunne det være der kunne være klemt mere ud af systemet. Jeg valgte dog at holde mig til en mere standart tilgang.
Værd at nævne her er dog også den indbyggede overclocking via Game Boost funktionen. Her opnåede jeg et stabilt og velfungerende overclock på 4,7 GHz, blot ved at vælge indstilling 11 og så lade systemet stå for resten. Det synes jeg er ganske fornuftigt og giver i hvert fald adgang til en hurtig ydelsesforbedring uden overhovedet at skulle forbi BIOS.
Lad os dog se nærmere på hvad vores manuelle 4,8 GHz kunne gøre af forskel i vores benchmarks.
3D Mark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC systemer.
Selv om vi ser forbedringer så ændre det det store på fordelingen imellem de forskellige kort men MSI klarer sig dog stadig flot..
PC Mark:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system. Hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".
Historien synes at gentage sig i PC Mark testen.
BasemarkCL:
Basemark CL er en test, der gennemløber forskellige videnskabelige udregninger og viser f.eks. hvordan væske i bevægelse opfører sig i et kar. Til nogle af testene bruges Open CL. Programmet håndterer også beregninger på forskellige former for video og billedbehandling samt fraktaler. Resultatet leveres som en samlet score.
Xpower Gaming lever igen solide resultater.
Cinebench:
Cinebench tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test der til sidst viser gennemsnits FPS.
Så ser vi en test hvor alle tre kort stort set ender med identiske resultater.
AIDA64:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der leverer resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.
Her ser vi som før en test hvor MSI halter en smule bag de andre.
CrystalDiskMark:
Dette program tester ydelse fra den tilsluttede Harddisk/SSD og de forud definerede tests måler med de samme størrelser datablokke på både læse- og skrivesiden af den tilsluttede disk. Målingerne bliver udført på bundkortets SATA stik, så ydelsen vil variere lidt, da der er forskel på bundkorts måde at levere data på. Også selv om det i princippet foregår gennem det fysisk samme chipsæt på alle bundkortene.
Her kan vi heller ikke klage over resultaterne fra MSI.
wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.
Modsat standart resultaterne, så har ASUS kortet nu intet forspring.
På næste side samler vi sammen til en konklusion.
Anmeld
Information