Bundkort, Intel d. 30. august. 2016, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer. Vist: 17010 gange.
Med Xpower kortet kommer der også en række forskellige programmer, der er med til at du kan udnytte dit system bedst muligt.
Med deres Command Center har MSI samlet en lang række muligheder for at foretage ændringer til systemet et sted. Herfra kan du fx foretage ændringer i dine overclocking indstillinger.
Der er også mulighed for at finindstille sine RAM.
Det er heller ikke muligheder for indstillinger af strømtilførelsen, der mangler i Command Center.
Selvfølgeligt er der også mulighed for at tilpasse sine tilsluttede blæsere.
MSI Fast Boot giver dig muligheden for at aktivere Fast Boot, men også med et klik at genstarte direkte til BIOS, hvilket bestemt er en fordel hvis man er ved at tune sin overclocking indstillinger.
Gaming Appen fra MSI kan bruges til at koordinerer indstillinger på tværs af dine enheder, hvis man også ejer mus og/eller tastatur fra MSI.
MSI Live Update giver dig muligheden for let og hurtigt at holde alle dine MSI programmer opdaterede. Programmet tjekker status på programmerne og kan opdatere dem samlet for dig direkte i programmet.
Med MSI RAMDisk har du mulighed for at tildele en del af dine RAM, som en lille harddisk der kan bruges til at sikre dig lynhurtig adgang til bestemte programmer eller spil.
Hvis man vil ud i noget mere avanceret indstilling af sit system så er MSI og Intel Extreme Tuning Utility vejen frem. Her har du mulighed for en bred vifte af indstillings- og overvågningsmuligheder.
Du kan holde dig til Basic Tuning, som lader systemet gøre en stor del af arbejdet for dig automatisk.
Under Advanced Tuning får du større kontrol over de enkelte elementer.
Når du har fundet frem til et sæt indstillinger er der i programmet også mulighed for at stress teste, så du kan se om det resulterer i ustabilitet.
Endeligt har du også mulighed for at foretage Benchmarks, så du kan sammenligne dine resultater med tidligere indstillinger eller med andre computere.
Slutteligt har du mulighed for at gemme de forskellige indstillinger under forskellige profiler, så du kan benytte forskellige indstillinger til forskellige ting.
MSI har med deres nye Z170 og X99 kort også lanceres deres USB Speed Up program, der kan forbedre dine overførselshastigheder på tilsluttede USB enheder. Det skulle virke på både USB 2.0, 3.0 og 3.1 enheder.
På næste side kaster vi os over selve testen af kortet.
Anmeld
Information