Bundkort, Intel d. 30. august. 2016, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer. Vist: 17003 gange.
Det første man naturligvis ikke kan komme uden om med kortet er farvekombinationen. Kortet lever op til sit navn som en Titanium Edition. En kraftige sølvfarve går igen på selve bundkortet og på køleblokkene på både chipset og MOSFET. Det bliver fint matchet af de forstærkede PCIe porte i sølv, og passer fint sammen med de øvrige elementer der er holdt i sort med få røde elementer.
Køleblokkene på både chipset og MOSFET delene af føles massive og sidder godt monterede på kortet.
Af indre tilslutninger er kortet udstyret med fem stik til blæsere fordelt med to i toppen beregnet til brug sammen med CPUen, en enkelt i midten af kortet lige over øverste PCIe port og to mere i bunden af kortet. Øverst på kortet finder vi også en BIOS Flashback knap.
På venstre side af kortet finder vi ud over 24 pins stikket til strøm også et stik til USB 3.0 tilslutning og en USB port monteret så den er let tilgængelig hvis man bruger kortet i et åbent testkabinet.
Over 24 pins stikket finder vi en af de specielle ting ved kortet med et lille ekstra stik hvor det er muligt at tilslutte det inkluderede OC panel hvorfra man har mulighed for at foretage forskellige ændringer direkte på kortet uden at skulle forbi BIOS.
Det er også i dette hjørne af kortet at vi finder en tilføjelse der giver brugeren muligheden for nøjagtigt at måle, hvor meget strøm de forskellige dele af kortet får. Det kræver bare at man har et voltmeter til det og så kan man bruge den række kontrolpunkter, der findes her til nøjagtigt og holde øje med tallene.
På lagersiden er Xpower kortet udstyret med to SATA Express porte, som kan bruges som fire almindelige SATA porte, hvis man ikke ønsker at bruge Express delen. Derudover er der yderligere fire SATA porte.
Kortet er også udstyret med to M.2 porte, så man har muligheden for at kombinerer to M.2 drev i RAID og få maksimal hastighed.
Hvis vi kigger langs bunden af kortet finder vi en mere af de specielle ting ved kortet i nederste højre hjørne med MSIs Game Boost knap, der giver mulighed for automatisk overclocking i 11 trin. Funktionen kan også styres via software, hvis ikke man i sit kabinet har let adgang til knappen.
Vi finder også en power og en reset knap placeret her for let betjening, hvis man har kortet monteret uden for et kabinet.
Ud over tilslutningerne for frontpanelet er der også en knap her, der kan skifte imellem det dual BIOS system der er indbygget i kortet.
Vi har også to USB 2.0 udgange, en knap til aktivering af Hot Key funktionen, tre knapper der kan deaktivere en eller flere PCIe porte hvis ikke disse anvendes og endeligt en Debug LED, hvor man via tallene kan aflæse status på systemet ved at refererer til oversigten i manualen.
Langs venstre side af kortet op mod I/O udgangene finder vi den skærmede lyd del af kortet der bruger Audio Boost 3.
Af tilslutninger på bagsiden finder vi:
Endnu et tegn på at kortet henvender sig til folk, der måske sigter efter at presse lidt mere ud af deres kort, er de ekstra strøm muligheder der er med kortet. Der er et ekstra 4 pins stik til CPU tilførelse og et ekstra 6 pins til PCIe tilførelse. Det er altså ikke muligheder for strøm, man ender med at gå ned på med Xpopwer kortet.
Af PCIe porte er kortet forsynet med fire PCIe 3.0 x16 og tre PCIe 3.0 x1.
Overordnet set synes jeg at MSI har valgt et fornuftigt layout på kortet og det bærer tydeligt præg af at det henvender sig til folk, der gerne vil forsøge at presse en del ekstra ud af deres system, med de mange overclocking relaterede funktioner.
På næste side kigger vi på BIOS.
Anmeld
Information