Om hardwaren
Med sine 51 millioner transistorer giver Sound Blaster X-Fi chippen en seriøs mulighed for at kunne aflaste resten af systemet ved at kunne afvikle enorme mængder lyddata selv, i realtime.
Efterhånden som Surround, EAX, og i X-Fi's tilfælde 24-bit Crystalizer og CMSS 3D er kommet til, kræver dette naturligvis mere og mere af lydkortet i spilsammenhæng, da alt sammen skal afvikles i realtime for at give mening
Det er forskelligt hvor mange af disse beregninger lydkort uddelegerer til systemet, men i X-Fi's tilfælde skulle dette altså være meget mindre end vi er vant til at se. Der reklameres med at ens system performance skulle kunne være op til 15% højere med X-Fi lydkortet.
Det må være en af grundende til at produktet er blevet markedsført som et Fatal1ty produkt, dvs. et produkt som skal kunne forbedre spiloplevelsen og- eller ydelsen.
X-RAM hurtig onboard ram på Fatal1ty kortet der sparer resten af systemet for at bruge ressourcer i visse tilfælde, og er en af de ting der adskiller X-Fi Fatla1ty versionen fra X-Fi Platinum.
X-Fi CMSS-3D er specielt beregnet til brug med høretelefoner. Med denne effekt slået til skulle lydkortet kunne give brugeren en optimal surroundoplevelse på trods af lyden reelt stammer fra kun 2 enheder.
EAX® ADVANCED HDT Understøtter de nyeste implementationer indenfor EAX standarden.
Der nævnes 128 voice support, EAX MacroFX, EAX PurePath & Environment FlexiFX uden jeg skal gore mig klog på hvad hver enkelt ting betyder for lydoplevelsen.
X-Fi 24-bit CrystalizerT er det navn Creative har valgt at give deres upsampling teknologi.
Den bedste lydopløsning vi som forbrugere er vant til at få, er CD kvalitet, og tit spiser vi os selv af med endnu ringere kvaliteter som f.eks. MP3 eller WMV. CD kvailitet er 16 bit ved 44.1 kHz, men X-Fi kortet er dog i stand til at optage og afspille lyd i langt højere opløsning. 24-bit crystalizer teknologien er lavet til automatisk at upsample den afspillede lyd, og derefter skulle den kunne forbedre kvaliteten. Igen i real time.
Naturligvis understøtter kortet også DTS, DTS:ES og DTS:NEO6
Bagpanelet
På PCI kortet er der analog 5.1 udgange (grøn, sort, orange) og en såkaldt FlexiJack port, der kan bruges både som analog(Line-in og mikrofon) og Digital I/O. Funktionen af den styres af den medfølgende software og driverpakke.
Jeg savner godt nok en almindelig enten Optisk eller Coaxial digital udgang bag på kortet. Til hjemmebiffen er det mere optimalt end at skulle trække 3 analoge kabler. FlexiJack kablet kan godt nok opfylde denne funktion, men det kræver at man skal ud og købe et specielt kabel.
X-Fi Fatal1ty I/O Drive
5 ¼ " Drive Bay boksen har til gengæld både Optisk og Coaxial digital ind- og udgang, Phono Stereo analog indgang, Jack udgang til høretelefoner med volumenknap. Jack analog indgang med volumenknap, midi ind- og udgang, og sidst men ikke mindst en infrarød modtager til den medfølgende fjernbetjening.
Fjernbetjeningen aktivere, deaktivere og indstille niveau på de forskellige effekter, styre volumen samt alle programmerne til DVD, DVD-audio, mediasource mv.