Test: Creative X-Fi Fatal1ty

Lyd d.  10. maj. 2006, skrevet af MO 23 Kommentarer.  Vist: 16166 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Creative
DK distributør: Creative

CMSS-3D


En af de features jeg var mest spændt på at teste med X-Fi lydkortet var CMSS-3D effekten i game mode. Umiddelbart lyder det for godt til at være sandt.



Nåh men på med et par Sennheiser PC-160 og i gang med at spiller. På drivercd'en følger der et EAX patch med til DOOM3, et spil der alt for længe har ligget og grinet af mig henne fra kommoden.
Det forholder sig nemligt sådan at jeg åbenbart er jordens største tøsedreng når det gælder de der uendeligt uhyggelige FPS spil.



Jeg er derfor aldrig kommet ret meget længere end til den første klamme zombie inden det spil blev lagt på is.
Men igen må jeg ofre mig for testen, om det så resultere i et massivt hjertetilfælde må tiden vise, for så bliver testen ikke længere end hertil.


Jeg overlevede, men jeg får godt nok aldrig gennemført det spil, det skræmmer mig fra vid og sans, og da især med den effekt slået til! Seriøst det virker.

Jeg må indrømme at jeg forholdte mig rimeligt kritisk overfor hvordan det skulle kunne lade sig gøre i starten. Hvordan skulle to enheder der blæser lige ind i ørene på en kunne simulere en lyd der kommer bagfra? Mine forventninger til effekten var at X-Fi kortet måske tog de mange surroundspor og behandlede dem lidt forskelligt så de lyde der skulle have kommet fra baghøjttalerne måske blev dæmpet, tilføjet lidt ekko og så downmixet ind i stereo signalet. Altså muligvis lidt mindre fantastisk end Creative forklarer det.

Men sådan er det altså bare ikke! Jeg vil faktisk sige at til spilformål vil jeg foretrække høretelefoner nu, hvis X-Fi kan garantere den surroundoplevelse hver gang. Høretelefoner lukker som bekendt alt andet ude, og har meget nem adgang til øret, noget selv meget dyre HiFi setups har svært ved at hamle op med kvalitetsmæssigt.

Tilbage sidder man med den koncentrerede lyd, nu i surround. Spillene fanger på en helt anden måde, og det er nemmere at koncentrere om det univers spillet suger en ind i.

Jeg har også prøvet Half Life 2 og det nye Elder Scrolls: Oblivion med effekten, og jeg synes det virker nøjagtigt lige så godt som i Doom 3, så det er altså ikke det EAX patch der gør forskellen.

Tænker man nærmere over det må det jo også være teoretisk muligt at simulere en lyd der skal komme bagfra. Vi har jo trods alt kun to ører, og alligevel finder de, i samarbejde med hjernen, ud af hvis en lyd kommer bagfra i virkeligheden.

Creative har en lille smagsprøve på effekten på deres hjemmeside, men jeg synes faktisk ikke engang den yder effekten helt retfærdighed. Her er linket i dovne hunde!

http://www.soundblaster.com/products/x-fi/demo/welcome.asp

Jeg har også prøvet effekten med film, ved brug af min elskede DTS Demonstration 9 DVD. Her synes jeg dog ikke jeg oplever den lige så klart som i spillene. I film er det mere lidt mere uklart hvor lydene kommer fra synes jeg.


24-Bit Crystalizer


Hvad det teoretisk skulle gøre har jeg forklaret, men virker det så?

Her må jeg indrømme at jeg er knap så solgt som med CMSS-3D effekten. Skruer man op for effekten kommer der godt nok mere punch på bassen og gang i diskanten, og jo man synes da egentligt at det bliver mere friskt at høre på hvis man er i disko dasko humør.
Men egentligt synes jeg den effekt kan opnås lige så godt ved at skrue op for yderfrekvenserne i equalizeren. Jeg er ikke i tvivl om at kortet rent faktisk upsampler lyden som lovet, men at det kan genskabe lyddetaljer der er gået tabt i komprimeringen er jeg mere i tvivl om.

Jeg testede effekten på CD'er , MP3'er i spil og til film, og det indtryk gælder for dem alle. For mine ører virker det mere som en equalizer effekt end som genskabte detaljer.


Surround


Til formålet blev der tilsendt et sæt Creative T5400, men jeg synes dog ikke de kunne yde testen retfærdighed så jeg baksede computeren ind i stuen og fik den tilsluttet digitalt til en gang hjemmebif i stedet.



Til surround er der én film der virkeligt skinner igennem for mig. Master and Commander, der er så uendeligt mange kanonkugler og træsplinter der flyver overalt, og ikke mindst er der brugt rigtigt mange ressourcer på netop surround delen i den film. Jeg mener den har vundet flere priser for lydsiden.

Kill Bill har også nogle store øjeblikke på lydsiden. Bl.a. er jeg ret vild med scenen hvor Budd har fået hende i kisten og er igang med at overdænge den med jord. Det risler sku ned af ryggen.



Ud over den står den på DTS Demonstration 9, der indeholder de bedste scener hvad surround angår fra en række forskellige film.

Jeg må indrømme at efter mange timers surround action på hhv. min DVD afspiller og computeren med X-Fi til at drive lyden, er jeg nok kommet et skridt tættere på at bygge en HTPC. Jeg synes X-Fi enheden vandt over min Pioneer der alligevel står i et par tusser :(, Det er godt nok et seriøst lydkort, ingen tvivl om det, men for dælen det er da ærgerligt at der ikke er en almindelig optisk udgang i selve PCI-kortet.


RightMark Audio Analyzer & RightMark 3DSound


Einstein, Mark Knopfler og Supermand drak sig stive en aften, det udviklede sig intimt, og resultatet blev to trehovedede babyer de valgte at kalde RightMark Audio Analyzer og RightMark 3DSound.

Med disse fantastiske programmer kan vi få nogle fakta på bordet omkring kortet, og er der noget os nørder elsker mere end at kunne sammenligne hardware med tal?

RightMark Audio Analyzer

Programmet fungere meget snedigt ved at man forbinder udgang med indgang, og derved har RightMark mulighed for at sammenligne det digitale lydspor der blive sendt ud (Stjerne) med det analoge signal der bliver modtaget.

(Stjerne)
Jeg gætter på det indsamler data'en inden lyden bliver omdannet til analogt, ellers ville tabet fra digital til analog konvertering ikke komme med i sammenligningen. Dog uden at have undersøgt om det passer.

Jeg sammenligner her X-Fi kortet med mit onboard 5.1 Realtec Intel HD Audio (ALC880), og da RightMark endda går ind og vurderer resultaterne, kan jeg slippe for at spille klog på de områder jeg ikke fatter.

Testen er kørt på begge kort i 16 Bit ved 44.1 kHz (CD kvalitet) og i 24 Bit ved 96 kHz.
X-Fi kortet kan godt nok afspille lyd i 24 Bit ved 192 kHz, men det er "begrænset" til at optage i 96 kHz.
Lyddriverne bliver sat i "Audio Creation Mode" til denne del af testen

Alt hvad der ligger over 20 kHz på skalaerne kan du nøjes med at lade din hund bekymre sig om.






Frequency response er en undersøgelse af hvilket db niveau de forskellige frekvenser ligger i. Her er det optimale en helt vandret kurve i det hørbare område (20 Hz til 20 kHz). Hvis kurven ikke er vandret vil de frekvenserne ved de højeste punkter lyde højere end de skal, og ligeledes vil frekvenser ved de laveste punkter på kurven blive gengivet for lavt.



Noise level giver sig selv. Den mængde støj der er blevet tilføjet signalet igennem turen gennem D/A converteren





Stereo Croostalk vil jeg skyde på er hvor meget kanalerne "flyder sammen", altså i hvilken grad musikken fra den ene kanal er hørbar i den anden selvom den ikke burde være der. Umiddelbart synes jeg ikke det burde være et problem at holde kanalerne adskildt 100%, men det er mit bedste bud.


Over hele linjen ligger X-Fi lydkortet foran mit onboard, men hvor gode er resultaterne egentligt? lad os se hvad RightMark siger

Rightmarks bedømmelse







VIrkeligt gode karakterer til X-Fi , bedst ved den højeste lydopløsning, ja faktisk 13 taller over hele linjen ud fra RightMarks skala der fra midten og op lyder: average - good - very good - excellent







Mit Onboard Realtek lydkort klarer sig faktisk udemærket, og ender samlet set med to "Good" karakterer. Det skal dog også siges at Intel HD Audio bestemt heller ikke ligger blandt det ringeste onboard lyd der kan fåes.

Igen ser vi bedst ydelse ved den højeste kvalitet hvilket jo er helt logisk.


RightMark 3DSound

En af de fordele Creative fremhæver ved X-Fi lydkortet er at det, med sin kraftige processor, kan håndtere de store mængder data der især bliver genereret i spil med surroundlyd og hvad det kan indebære af EAX versioner osv.

RightMark 3DSound kan undersøge hvor meget computerens processor bliver belastet under afvikling af lyd, på forhånd analyserer programmet hvad systemets idleprocessor bruger, så disse kendes og kan fratrækkes for at opnå det reelle resultat.

Jeg har testet ved 44.1 kHz og 96 kHz, med og uden EAX 2.0, som er den EAX format RightMark 3DSound understøtter, og samtidigt er grænsen for mit onboard lydkort. X-Fi kortet understøtter som nævnt op til EAX 5.0.

Desuden testes X-Fi kortet også med CMSS-3D og 24-Bit Crystalizer for at se om det kan klare ærterne selv under pres. Mit Realtek Onboard HD audio testes med Direct3D drivere, hvor X-Fi gennemtestes både med Direct3D og OpenAL drivere.
Lyddriverne bliver sat til "Game Mode" i denne del af testen

Testsystem
  • P4 640 LGA 775

  • Gigabyte 8AENXP-D bundkort

  • 2x512 mb Crucial PC 4300 DDR2 ram

  • Inno3D 7900gt GFX

  • Mist 500 W strømforsyning



  • her vises tre eksempler på hvordan RightMark 3DSound viser resultaterne



    Resultaterne taget direkte fra gennemsnittet over et minut



    Resultaterne fratrukket den idle CPU belastning programmet finder i første gennemløb - dvs. den reelle CPU belastning som følge af lydkortet


    Som det kan ses fra resultaterne er det bestemt ikke bare varm luft når Creative påstår at det spare systemet for noget arbejde. Systemet spares faktisk for 5% CPU belastning ved de 44.1 kHz når begge lydkort testes under lige forhold, samtidigt med at X-Fi kortet leverer en glimrende lydkvalitet. Havde testen været udført på en svagere processor havde denne belastningsforskel været procentvis endnu større.
    #1
    CV
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    10-05-2006 10:33:26
    Svar/Indlæg:
    466/9
    What the heck ?:( Der er køler på X-Fi chippen, er der ikke på mit X-Fi Fatal1ty :l



    cornerrage
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    10-05-2006 10:54:41
    Svar/Indlæg:
    3532/303
    Virker som et fedt kort. Artiklen er velskrevet og det virker somom du har styr på det. Jeg synes lidt vi manglede at kortet blev sat op mod et andet highend kort, gerne fra en anden producent, det ville give testen lidt mere perspektiv.
    Jeg sad godt nok og smilede da jeg læste du var bange for doom, så må det være seriøs lyd :p
    Mvh. Rage



    xt0m
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    10-05-2006 11:11:38
    Svar/Indlæg:
    2587/91
    #2 > Enten det - eller også er han en tøs :00

    #1 > Heller ikke på mit.. Har dog selv smidt en på :i



    Woodgnome
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    10-05-2006 11:49:32
    Svar/Indlæg:
    1888/560
    Endnu et eksempel på, at Creative bare ikke vil tage ved lære. Alle skriger efter et digitalt output enten i form af optisk eller coax, men det kommer bare aldrig x( (selv om alle de andre producenter, Terratec, HDA Digital, osv. kan finde ud af det). I stedet holder Creative sig til deres junglestandarder, som sjovt nok passer sammen med Creatives egne produkter, men ingen andres - på det punkt får de i hvert fald ikke min ros.

    Det så, så virker X-Fi som et ganske fint lydkort, men at skifte sit Audigy 2 med det, virker som lidt overkill.



    gandalf18
     
    Ny Skribent
    Tilføjet:
    10-05-2006 11:52:19
    Svar/Indlæg:
    5679/460
    4# X-fi med den lille front box har da 2 digitale udgange og indgange så jeg ved ik hvad du brokker dig over og Audigy2 vis du købte versionen med boxen til havde den stadig digital udgang så jeg ved ik hvad du brokker dig over



    #6
    CV
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    10-05-2006 11:59:16
    Svar/Indlæg:
    466/9
    #3 Bliver det da så varmt at det er nødvendigt :i



    #7
    MO
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    10-05-2006 16:53:22
    Svar/Indlæg:
    567/286
    #2 , #3

    Det er fordi jeg er en tøs, jeg kunne heller ikke hygge mig med det før X-Fi kortet :)

    #2 Jeg ville også gerne have testet mod et andet high end lydkort, problemet er bare at det er et stykke tid siden vi sidst har haft et igennem, og har derfor ikke umiddelbart noget til rådighed. At teste mod et almindeligt anlæg var det bedste alternativ jeg havde



    Assassin
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    10-05-2006 17:08:03
    Svar/Indlæg:
    1081/37
    Kunne også godt have set det sat op imod et andet high end kort som feks HDA, det ville give et bedre sammenligningsgrundlag. men har dog hørt fra såkaldte audiophile folk som har prøvet begge kort at HDA x-plotion kortet lige er en tand bedre, men har ikke selv hørt.



    Tonnilerche
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    10-05-2006 17:38:47
    Svar/Indlæg:
    6052/189
    Hmm..

    Jeg kan ikke lide at de udnytter ( eller tvinger folk ) til at bruge deres 5.25" bay.

    Mit gamle SB Live har ALLE dets udgange bagpå. Det har 2 x ud til lyd, digital out, mic, line-in og line-out.

    Det er fandme mere end hvad det der X-Fi sjov har. Det ville irriterer mig når jeg skulle ned og skifte stik.



    HrHansen
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    10-05-2006 18:53:51
    Svar/Indlæg:
    8/0
    Standart towers har vel et par skuffer til overs nu til dags har de ikke? Forhåbentligt er floppy drevet afgået ved døden. Så der er da en skuffe ledig :D

    Helt klart et kort jeg skal have fingrene i. Men et spørgsmål jeg dog må stille i samme åndedrag skulle da lige være :

    Hvilke hørebøffer er gode nok til at leve op til kortet med henhold til Surround effects? Her tænker jeg specielt på Battlefield 2 som har en speciel lydsetting netop til dette kort.



    #11
    CV
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    10-05-2006 19:00:22
    Svar/Indlæg:
    466/9
    #10 Nu passer X-Fi modulet altså ikke i en floppy slot som du kaldte det. :00



    Johanno
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    10-05-2006 20:40:43
    Svar/Indlæg:
    81/20
    #10
    jeg har dette kort og bruger et par sennheiser 555HD, det er high end hørebøffer, og det lyder super i bf2 :e og i film, dit 5.1 system skal være sat rigtigt godt op, hvis de skal sli de hørebøffer
    liste pris er 999,- men findes meget billigere hvis du søger på edbpriser.



    #13
    CV
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    10-05-2006 21:02:55
    Svar/Indlæg:
    466/9
    #12 Lyder heller ikke værst på et par Logitech Z5400 :e:e:e



    JacobHL
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    10-05-2006 22:30:05
    Svar/Indlæg:
    1776/116
    :o Du har glemt det vigtigste punkt!

    "Kan det overclockes?"



    Cyberguyen
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    11-05-2006 10:48:50
    Svar/Indlæg:
    611/26
    #1

    Creative satte køleplade på chippen efter at for mange klagede over svingninger og små ophold i lyden.

    Men hvad der ikke er testet er at man ikke kan benytte F-Fi sammen med en SCSI kontroller på alle nforce platforme og mange har også problemer på andre platforme.

    Alene det ville gøre at kortet ikke skulle have mere end 50% i min verden. Aldrig har jeg mødt noget som ikke kunne køre med SCSI andet en SB X-Fi

    Audigy 2 virker uden problemer med SCSI



    Di3h4rd
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    11-05-2006 12:01:37
    Svar/Indlæg:
    47/1
    nice test... utroligt gennemført.. det kan vi li..



    voldsvalle
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    11-05-2006 13:48:55
    Svar/Indlæg:
    440/46
    At spille F.E.A.R med et par Zalman surround 5.1 hovedbøffer med 3 højtalere i hver side - det rykker bare. Og de koster under 400 bob. Det er rigtig surround, og det lyder fantastisk.



    Johanno
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    11-05-2006 15:01:57
    Svar/Indlæg:
    81/20
    Ok hvilken køler passer på!! hvordan monteres den!



    HrHansen
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    11-05-2006 16:08:11
    Svar/Indlæg:
    8/0
    #11, Det kommer vel ud på et. Som jeg sagde, towers nu til dags har vel plads nok. Mit har da plads til 11 5.25 tommer drev, plus det løse inden i. Og jeg kunne da ikke forestille mig at et BTX kabinet ikke skulle have plads til den slags lir.



    #20
    CV
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    11-05-2006 17:42:06
    Svar/Indlæg:
    466/9
    #18 Du limer bare sådan en billig northbridge køler på med termisk lim. :i

    #19 Du forstod ikke pointen?



    Woodgnome
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    11-05-2006 21:57:07
    Svar/Indlæg:
    1888/560
    #5 præcis som #9 siger, så synes jeg det er så hamrende åndssvagt fordi man:

    1. ...skal betale ekstra for at få et digitalt stik af ordentlig kvalitet, når alle de andre producenter kan finde ud af at gøre det rigtigt.

    2. ...bruge et 5,25" drev. Prøv lige at spørg folk med barebones eller lignende små kabinetter hvor fedt det er. Det pynter heller ikke særligt meget for den sags skyld.



    john_doe_dk
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    12-05-2006 01:14:51
    Svar/Indlæg:
    303/32
    ¤21.
    De folk som køber udgaven med front panel har jo nok plads til at montere den. eller er det jo muligt at købe den mindre version som også koster mindre.

    Hvor er det lige creative tvinger dig tilat tage dankortet op og betale ?? :O)

    Jeg skiftede selv ud fra audie 2 nx (USb) i min barebone til xfi fatal1ty og fik nyt kabinet i midi størelse for at få den nye lyd fra creative og fler af mine venner tænker også på at skifte grundet den lyd man få ud af det.

    Det få 9 ud af 10 i mi bog. man ved hvad man få med creative i lyd, og alle spil bruger eax.



    Woodgnome
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    12-05-2006 09:15:27
    Svar/Indlæg:
    1888/560
    #22 det kan ikke være rigtigt, at Creative kan stå og sige "Så kan du da bare købe et større kabinet", hvis man gerne vil have digitale udgang og ikke har plads til frontpanelet. Der er MANGE HTPC ejere (og garanteret også desktop ejere), som ikke synes dette er en pissefed løsning.

    Derudover kommer frontpanelet ikke med den billigste udgave af X-Fi, så der må man undvære digitale udgange (medmindre man synes Creatives løsning med et monojack er piss0rnajZ). Så kunne man selvfølgelig købe Elite Pro udgaven af X-Fi og få en ekstern boks med, men så taler vi lige en pris, som ligger i nærheden af det tredobbelte af Extreme Music udgaven eller et tilsvarende 7.1 lydkort.

    Creative tvinger mig ingen steder til at betale, for jeg kan jo bare købe et andet sted, hvis jeg ikke kan lide lugten i bageriet, men faktum er, at man skal betale ekstra for at få coax/optisk digital udgang.

    Min pointe er ikke at Creative stinker (for det gør de skam ikke), men at de bare ikke kan finde ud af nogle ting, som har været standard på ethvert andet kort i flere år. Man kan læse side op og side ned om folk som brokker sig over det i diverse fora, men det er Creative åbenbart ligeglade med. De har jo en pissefed handel i, at folk skal betale mere for udgaverne med ekstern boks eller frontpanel, hvis de gerne vil have "Creative lyden" og samtidig have coax/optisk.

    Men som sagt - jeg kan bare købe andetsteds, hvis jeg ikke kan lide lugten - jeg synes bare ikke det er i orden, at andre skal "snydes" fordi de tror, at det er i orden ved Creative (og der er faktisk mere end én person det er sket for).