Test: Empire USB2.0 Pen DVB-T

Tilbehør d.  08. juni. 2006, skrevet af epi^zepto 32 Kommentarer.  Vist: 30956 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: pt~trading
DK distributør: pt~trading

Software og brug



Empire har valgt at sende dette produkt på markedet sammen med et stykke software, der går under navnet TotalMedia. Sidst vi testede et Empire kort hed softwaren HyperMedia, men TotalMedia er på mange måder HyperMedia overlegen.

TotalMedia er lavet som et HTPC styresystem, og ligner til forveksling meget de tidligere udgaver af HTPC software på markedet. Her tænker jeg naturligvis på Windows Media Center Edition og MediaPortal, der hører til blandt de større kanoner.
Dermed ikke sagt at funktionaliteten ikke er god nok i TotalMedia. Jeg syntes bare det er en lille smule ærgerligt at alle skal lave det samme. Udseende og funktioner er den samme historie om og om igen og jeg havde gerne set at Empire havde valgt deres eget noget mere særpræget design.

Det før nævnte HyperMedia er et program til TV-kort på PC'er der ikke nødvendigvis skal bruges som deciderede HTPC'er og må være forklaringen på, hvorfor TotalMedia ikke var vedlagt sidst.

Design:
Designet på den lille USB-pen er flot og jeg kan godt lide den sorte farve. Der er intet unødvendigt dingel dangel og den er desuden nem at opbevare i tasken til sin bærbare PC, da den ikke fylder ret meget.

Jeg havde dog gerne set en løsning, hvor der ikke indfandt sig en coaxkabel adapter, men at man blot kunne tilslutte antennekablet direkte til USB-enheden. Adapterstikket til USB-enheden ser meget skrøbeligt ud selv om det er lavet i metal.



Fjernbetjeningen er lige som USB-pennen ultra kompakt. Mange kender måske lignende fjernbetjeninger fra bilradioer. Den giver adgang til en mindre række funktioner, så som tænd/sluk software, skifte kanal, justere lydniveau, mute, vælge kanal, zoom og jump.
Jeg savner desværre en 'kryds'-navigation til når man skal 'surfe' rundt i TotalMedia og der må man desværre ty til musen.
Ellers er der intet at klage over. Den er let, virker som den skal og nem at transportere.



Som nævnt tidligere i artiklen ville det have været praktisk med en form for stander eller holder til USB-enheden, hvis man ønsker at anvende TV-enheden med en stationær computer for at få en bedre installationsløsning.
Men køber man kun produktet for at anvende TV-tuneren og bruge en MCE-remote ved siden af kan enheden selvfølgelig gemmes godt væk bag kabinettet.

TotalMedia:
TotalMedia er som før nævnt bygget op som HTPC-software, og har ekstrem meget til fælles med Windows Media Center Edition og MediaPortal. Dog er funktionerne ikke altid helt så udviklede i Total Media som i de to andre.
TV-delen er dog fuldt funktionsdygtig og levere samme egenskaber og muligheder, som de to andre. Her er der altså ingen forskelle, hvilket gør at et evt. skift ikke vil volde problemer.

Hovedmenuen indeholder følgende punkter:
  • TV
  • Photo
  • Music
  • Video
  • Setup



    TV
    I denne menu kan man naturligvis se TV efter man har været inde i 'setup' for at søge efter kanaler. Der er mulighed for at se live TV, pause live TV, optage TV, tekst-TV og der er naturligvis en EPG (Elektronisk Program Guide) i Total Media.
    Som sidste mulighed kan man også indstille TotalMedia til at optage på et bestemt tidspunkt på en given dag.








    Photo
    Her har man mulighed for at surfe rundt i sit billedbibliotek. Programmet tager udgangspunkt i mappen "Billeder", der er en standardmappe i Windows XP. Der er ikke mulighed for at ændre det til en anden mappe, men man kan dog navigere rundt på alle sine drev, hvis det måtte være nødvendigt.



    Desuden er der mulighed for at printe direkte fra TotalMedia, køre diasshow og redigere i billederne. Redigeringsmulighederne er dog de samme som man kender fra Windows Billedfremviser, så det er ret begrænset, hvilke resultater du opnår.

    Music
    Der er også blevet plads til en musikafspiller og her er det igen ligesom andre versioner af HTPC-software. Man har mulighed for at oprette playlister, rippe CD'er og surfe rundt i sit musikkartotek. Som udgangspunkt bruger TotalMedia "Musik" mappen der er standard i Windows XP, men hvis du bladrer over i en anden mappe med musik husker programmet det automatisk og starter op i denne mappe næste gang funktionen vælges.



    Video
    Igen er funktionen som vi allerede kender det. Du kan bladre rundt blandt dine filmklip og afspille dem, hvis du lyster. Ud over dette bliver de optagne filmklip automatisk tilføjet under denne menu.



    Setup
    Her er der mulighed for at lave nogle få opsætninger. Der er dog langt fra de samme muligheder, som i Windows MCE og Media Portal, men det gør det til gengæld også mere overskueligt og de muligheder der findes er delt op i kategorier ligesom i Windows MCE. Så her ligner de forskellige HTPC-styresystemer altså også hinanden.






    Generelt er TotalMedia fint. Det leverer massere af information og har de fornødne funktioner. Det er svært at finde noget at sammenligne med da det er et decideret HTPC-system der er vedlagt, hvilket normalt ikke er tilfældet.
    Jeg syntes rigtig godt om designet da det rent faktisk er flot grafisk, men også hænger godt sammen. Alligevel syntes jeg det er en smule irriterende, at alt pludselig skal være ens og alle har valgt Microsofts løsning, men det går naturligvis ikke ud over funktionaliteten i softwaren.

    Der skal naturligvis også være plads til ord om selve enheden og kvaliteten af denne. Indtil nu har vi testet to digitale enheder på hardware-TEST og jeg er ikke i tvivl om at dette er den bedste. Rent faktisk er jeg simpelthen ved at besvime over den overdådige kvalitet denne lille filur tæsker fra sig. Der er minimalt støj i billedet, mindre end på et Hauppauge WinTV-PVR500 analogt kort. Det digitale signal er dog nemmere at behandle og kræver mindre ressourcer.
    Skarpheden er helt i orden og lyden er ligeledes på højde med kortet fra Hauppauge - der er på ingen måder noget at klage over og jeg vil strække mig så langt til at sige at den digitale enhed her er bedre end noget at det jeg har set i selv de nyeste fladskærmsfjernsyn, hvilket altså ikke siger så lidt.

    Det eneste negative jeg kan sige om selve TV-tuneren er rent faktisk at den er en smule langsom til at skifte kanal. Men herregud, hvis man ikke skal zappe gennem 30 kanaler er dette mindre vigtigt. Det er blot et spørgsmål om tilvænning.

    Windows Media Center Edition:
    Enheden fungerer ligesom i TotalMedia ganske fint og understøtter de samme funktioner. Der er dog ikke mulighed for at bruge FM-radio da USB-pennen ikke har indbygget FM-modtager, hvilket er noget de fleste kan leve med.
    Den elektroniske program guide virker fint og ligeledes gør TV og tekst-TV.



    MediaPortal:
    Igen ser alt ud til at være fint. Der er ingen problemer med softwaren eller TV-tuneren. Jeg har fuld understøttelse for de forskellige funktioner, dog er der ligesom ved Windows Media Center ikke mulighed for at bruge FM-funktionen.



    Som det kan ses nedenunder virker EPG'en fint og ligeledes TV. TekstTV virker også ganske fint, men er ikke illustreret.



    Empire USB2.0 Pen DVB-T sammenlignet med andre tunere:
    Jeg har forbløffet over resultaterne af denne lille pen. Den har virkelig gjort det flot og det er rent faktisk tæt på at vi på redaktionen ikke har noget at teste enheden op imod.
    Vi har tidligere testet et digitalt TV-kort fra Empire også. Det klarede sig ikke helt så flot som dette og havde ikke helt så spændende software med, og kan desuden ikke transporteres på samme måde som dette.

    Når vi snakker billedkvalitet bliver jeg dog nødt til at skal over i skuffen ved Hauppauge, hvor denne tuner ligger sig på linje med Hauppauge WinTV-PVR500 serien. Dog vil jeg alligevel sige at denne tuner er et bedre valg af den simple grund at tuneren er digital.
    Hauppauge kortet har naturligvis stadig den fordel at det har to tunere frem for én, men efter år 2009 vil et sådan kort til gengæld også være ubrugeligt og usælgeligt.

    Hauppauge har naturligvis også den fordel at de har hardware MPEG dekoder, hvilket betyder mindre CPU forbrug. Ved Empire enheden her forlanger den alligevel mellem 30-40% bare ved at se TV, hvilket er væsentlig mere end en hardware MPEG dekoder ville forlange, men 30-40% er dog stadig langt fra kritisk og der skulle gerne være rige muligheder for at multitaske.
  • Coctail
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    08-06-2006 19:36:24
    Svar/Indlæg:
    2353/24
    Ok test, du har fået stykket sammen :)

    Du hentyder ofte til en artikel som ikke findes, feks. her: "Empire har <b>ligesom sidst</b> valgt at vedlægge en lille antenne", men mig bekendt er det den første artikkel om empires tv tunere som bliver offenligt gjort på sitet..

    betyder det at der er endnu en artikkel om empires tvkort på vej? :)



    epi^zepto
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    08-06-2006 20:12:13
    Svar/Indlæg:
    3329/182
    #1 Det betyder at der er en mere og at de desværre lige er blevet byttet rundt sådan at nr. 2 er kommet ud først.

    Det har jeg dog desværre ikke noget med at gøre.

    Men et godt TV-kort det er det helt sikkert ;)



    Xayster
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    08-06-2006 21:16:41
    Svar/Indlæg:
    14/0
    Dejlig artikel.

    Eneste jeg står og mangler nu, er at vide hvor jeg kan købe den???



    epi^zepto
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    08-06-2006 21:47:34
    Svar/Indlæg:
    3329/182
    #3 Den er desværre ikke ude endnu, men lige på trapperne ;)



    Erroneus
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    08-06-2006 22:37:22
    Svar/Indlæg:
    673/19
    Syntes ikke rigtigt der kommes ind på hvor god den atenne er og hvor fint den fanger signalet. Det er altså ikke hel danmark som har ordenlig DVB dæking, faktisk langt fra :l



    beatmore
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    08-06-2006 22:39:58
    Svar/Indlæg:
    3943/44
    #3 se denne tråd igen
    http://hwt.dk/forum.asp?mode=t...



    B@NG
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    08-06-2006 22:48:01
    Svar/Indlæg:
    3640/1231
    #5 > Jeg sender lige en cykel op til ham, så må han hjuller rundt med hans bærbar og tjekke signalet i DK :e:e:e

    Sorry for OT :r :e



    Erroneus
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    09-06-2006 00:03:57
    Svar/Indlæg:
    673/19
    Jo tak! :P

    Måske ikke så præcist, men bare hvad hans erfaringer og hvor det er testet i landet, så kunne man jo kigge på det officiele dækningskort og konkludere lidt ud fra det :)



    Liquid04
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    09-06-2006 01:21:52
    Svar/Indlæg:
    126/22
    Hejsa

    Var ik klar over der allerede kørte en tråd, så oprettede selv én, da jeg blev helt intresseret i den...:)

    Men skal lige siges at den er kommet ud og kan købes her:

    http://www.computermester.dk/s...

    Har også bestilt den...:D



    bojoerge
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    09-06-2006 12:54:40
    Svar/Indlæg:
    30/28
    Kan man - selvom det er en digital turner - sætte en almindelig antenne i sådan en sag?



    The
     
    Chefredaktør
    Tilføjet:
    09-06-2006 12:54:49
    Svar/Indlæg:
    4741/1690
    Den er på lager hos distributøren og så vidt vi er orinteret skulle det være lagervare hos Computerbutikken, Datronic Århus får den tisdag, BBEC i Esbjerg får den tirsdag.

    Se evt. link til forhandler: http://empirespeakers.com/show...





    epi^zepto
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    09-06-2006 16:13:30
    Svar/Indlæg:
    3329/182
    #10 Ja det er det jeg har gjort i testeksemplet ;)





    #13
    ABP
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    12-06-2006 00:00:02
    Svar/Indlæg:
    1/0
    Kan den vise DVB-Subtitles?

    Mvh. Allan.



    Liquid04
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    14-06-2006 23:37:44
    Svar/Indlæg:
    126/22
    #13 Jeg har købt den, og den vil ik rigtig vise undertekster, når den burde... Ved ikke om det er fordi den bare ik kan, om det er noget med softwaren at gøre, eller om det er de forskellige udbydere der ikke sender undertekster ud digitalt endnu...

    Måske testeren ved noget om dette, så i hvert fald nogle undertekster, på en af screenshots'ne i testen, hvor der bliver brugt Microsoft Media Center...



    Xayster
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    15-06-2006 12:26:39
    Svar/Indlæg:
    14/0
    #14 Yep de undertekster så jeg også, derfor gik jeg udfra, at den kunne modtage disse!

    For resten: Kræver det virkeligt et fuldt signal før man kan se TV under det hakker?? Eller kan dette løses på anden vis (Har signal på 4-5 streger)



    Liquid04
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    16-06-2006 00:47:51
    Svar/Indlæg:
    126/22
    #15 Mit kører faktisk rigtig fint, antennen skal bare helt frem til vindueskarmen og stå...:) Det hakker kun lidt i starten lige efter man har skiftet kanal, men så kører det ellers bare... Har for det meste 5 streger, men det har også kørt med 4 uden det hakkede, men det er jo klart nok en lidt mere ustabil forbindelse...



    Liquid04
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    16-06-2006 00:50:29
    Svar/Indlæg:
    126/22
    Btw. har tænkt på at finde en trial af Microsoft Media Center, hvis dette kan lade sig gøre, så jeg kan se om den virkelig kan vise undertekster... Har søgt efter ny driver uden held, men det kommer måske senere hen, man ved jo aldrig..



    Liquid04
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    16-06-2006 01:13:50
    Svar/Indlæg:
    126/22
    Er ved at hente MediaPortal i stedet, da jeg ikke har kunnet finde nogen prøve-version er MCE...



    molassen
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    16-06-2006 12:57:58
    Svar/Indlæg:
    9/0
    Hej, jeg er ny her!
    Jeg har ogsa købt denne dims på baggrund af den flotte omtale. Jeg synes det er ærgeligt at testen ikke omfatter aftestning af undertekster såvel DVB og teletext. Det er jo det mest omdiskutterede emne i DK når man snakker DVB-T.
    Anyway - i går var der undetekster i TotalMedia på en film på DR2 - siden har jeg ikke set skyggen af undertekster i TM. Jeg tror at de var hardcodet. Har prøvet MediaPortal men denne understøtter ikke subs. Jeg har nu købt DVBViewer som jeg endelig har fået til at virke med Empire USB2.0 Pen DVB-T (vælg settings, options, directX og sæt current device til Digital TV Receiver) og MINDSANTEN, nu er der undertekster på DR1 og TV2. Jeg har ikke prøvet DR2 endnu, men jeg er en MEGET glad mand.
    Konklusion
    Empire USB2.0 Pen DVB-T understøtter DVB subtiles og Teletext subtitles med det rigtige software. Jeg har indtil videre afprøvet:
    TotalMedia - nej
    MediaPortal - nej
    MyTheatre - nej
    DVBViewer - ja
    Så der er lys forude!
    Mvh. Morten Lassen





    molassen
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    16-06-2006 13:13:54
    Svar/Indlæg:
    9/0
    Min opsætning af DVBViewer:
    1. Vælg tuner
    -> settings, options, directX og sæt current device til Digital TV Receiver)
    2. Vælg Video decoder
    -> settings, options, directX og sæt Video decoder til "ArcSoft Video Decoder"
    3. Vælg Audio decoder
    -> settings, options, directX og sæt Audio decoder til "ArcSoft AC3 Audio Decoder"
    4. Slet alle kanaler
    -> Channel, Channellist, Channels, Clear all
    5. Scan kanaler
    -> Channel, Channellist, Channel Scan, root=Terrestrial (EUR), vælg Scan
    6. Undertekster
    -> View, Show Subtitles, vælg DVD subtitles og Danish i dropdownlisten

    Nu mangler jeg bare at få fjernbetjeningen til at virke med DVBViewer, nogen forslag?
    /Morten



    molassen
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    16-06-2006 14:29:14
    Svar/Indlæg:
    9/0
    Fjernbetjeningen virker "out off the box" med DVBViewer pånær volume op/ned.
    /Morten



    Liquid04
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    16-06-2006 17:05:41
    Svar/Indlæg:
    126/22
    Mange tak molassen, lige hvad jeg manglede...:)



    molassen
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    16-06-2006 23:32:08
    Svar/Indlæg:
    9/0
    Jeg manglede lige at beskrive en vigtig ting.
    DVBViewer virker kun hvis der installeres en BDA Driver. Denne findes ikke til Empire USB2.0 Pen DVB-T. Jeg fandt så ud af, at hardwaren var den samme som Yakumo QuickStick Basic DVB-T og downloadede driveren på Yakumo hjemmeside http://www.yakumo.com/service/...
    Unzip og højre-klik på BDA_Capture_220.inf og vælg Installer.
    Derefter startes DVBViewer og det er nu muligt at vælge Terrestrial (EUR) under pkt. 5
    Mvh. Morten



    molassen
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    19-06-2006 10:44:52
    Svar/Indlæg:
    9/0
    Har testet lidt mere og har fået MyTheatre til at virke med Empire USB2.0 Pen DVB-T og der er undertekster på alle kanaler! :) Jeg er ikke sikker på at #23 er nødvendigt alligevel, da der tilsyneladende alligevel installeres DBA driver fra Empire.




    Xayster
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    19-06-2006 17:02:59
    Svar/Indlæg:
    14/0
    Nogen der ved hvordan jeg løser dette problem :)? :

    Jeg sad i forgårs nok og kiggede tv med min nye "pen", men så da jeg tænder i dag, er der intet signal - i hvert fald intet billede. Søgte på kanaler igen, fik kanaler frem, men stadig intet billede/signal?

    Den har gjort det før, og der geninstallerede jeg det bare, og så var det fint, men kan da ikke passe jeg skal det hver gang... :S



    Framagika
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    22-06-2006 13:02:52
    Svar/Indlæg:
    2/0
    Jeg har installeret nyester DVBviewer Pro ver. 3.5. Når jeg starter programmet siger det "No hardware available".
    Har installeret Yakumo BDA Capture 220 driver.

    Hvad kan problemet være?

    Vh Frank



    molassen
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    23-06-2006 10:48:32
    Svar/Indlæg:
    9/0
    Hej Frank
    Jeg går ud fra at du har udført #20, ikke?
    Hvis du ikke kan vælge "Digital TV Receiver" i DirectX så er den gal med driveren. Prøv nyeste driver fra empire http://www.empiremedia.it/prod...
    Min virker perfekt med DVBviewer pro 3.5
    Mvh. Morten



    Framagika
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    23-06-2006 21:15:57
    Svar/Indlæg:
    2/0
    Hej Morten,
    Tak for det. Det prøver jeg.
    Man kan jo ikke ligefrem rose Empiremedia for deres info og support på engelsk. Så er der lidt mere gang i den på den italienske side.
    Mvh Frank



    Wired
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    24-07-2006 22:50:28
    Svar/Indlæg:
    1/0
    Fede kommentar ... mange tak...

    Har lige et spørgsmål...

    Har et HDV Video kamera og kan få det ind i 1080x768, men sender DVB-T ikkke også HDTV, og kan man ikke få et capture kort/USB som kan grabbe i den opløsning?




    danhege
     
    Overclocker
    Tilføjet:
    27-07-2006 11:56:49
    Svar/Indlæg:
    1/0
    Hvordan får i Mytheatre til at virke med denne pen? :i

    Min hakker hele tiden selvom antennen er iorden, men jeg kan se at der er undertekster på.

    mvh Gert





    Xcalibur
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    04-08-2006 14:44:52
    Svar/Indlæg:
    109/11
    Har lige et par spørgsmål.

    Jeg ejer ikke selv et fjernsyn, men har stofa tv i min lejlighed, da det er med i huslejen.

    Hvis jeg så køber sådan en fætter her, vil jeg så have mulighed for at se digital tv gennem stofa? Eller skal jeg købe en StofaXtra boks, hvor jeg skal købe pakker alt efter hvad jeg vil se?





    #32
    VDK
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    29-03-2007 17:44:36
    Svar/Indlæg:
    163/6
    Der er kommet en ny version af Totalmedia ud, hvor man faktisk kan til og fravælge undertekster, så nu er der også undertekster på TV2.