Installation
Jeg har i denne test valgt, at lægge mere vægt på opsætningen af fjernbetjeningen, og brugen af den medfølgende software, end på selve brugen af fjernbetjeningen, (ud over det ergonomiske selvfølgelig). Dette kan måske godt virke en smule underligt, men som jeg ser det så ligger al funktionaliteten i fjernbetjeningen i dens programmering, selve dens funktion siger sig selv.
Når man isætter den medfølgende CD, fremkommer en rimelig traditionel InstallShield Wizard, jeg ikke vil gå så meget i dybden med.
Man bliver spurgt. hvor man have programmet liggende, og så kører det bare derudaf.
Dernæst kommer selve opsætningen af ens brugerprofil. Logitech har valgt, at lade al indstilling af fjernbetjeningen foregå over internettet, hvilket er smart da man så har mulighed for de seneste opdateringer osv. nemt, men også lidt en akilleshæl, hvis man som bruger ikke har internet. Er det tilfældet er man prisgivet med Harmony 895.
Efter endt firmware opgradering, er man klar til at indstille sin fjernbetjening.
Jeg fandt modelnumrene frem på mit gamle TV (Phillips) og min billige BlueTinum DVD-afspiller, fik dem tastet ind og så gik den ellers i gang med at opdatere.
Efter den omgang bliver man blot stillet videre til forsiden i programmet, og den ser således ud:
Troubleshoot: Fejlsøgning af fjernbetjening og funktioner i den
Activities: Indstil hvad der skal ske under Activities
Devices: Rediger eller tilføj i fjernbetjeningen tilføjede enheder.
Remote Preferences: Generelle indstillinger for fjernebetjeningen, tid inden lys skal slukke aktiver Tilt Sensor o.lign.
Get Support: Support fra Logitech
Update Remote: Opdatering af gemte indstillinger.
Alt i alt så går installationen utrolig nemt, og meget smertefrit. Samme tur kommer man igennem med den ekstra medfølgende RF extender.
Under
Devices kan man vælge om det skal være fjernbetjeningen, eller den trådløse extender man bruger til at styre sit TV, DVD osv. Jeg må da sige her, at det virker over alt forventning. Extenderen opdateres på lige fod med fjernbetjeningen, og første gang man bruger fjernbetjeningen efter, fortæller den lige, hvad man skal gøre da den er blevet gjort opmærksom på, at der er kommet en RX Extender med i systemet - virker virkelig genialt.
Installationen af fjernbetjeningen er et stort område, da der er installationen af selve softwaren på sin PC, såvel som der er opsætning og installation af enheder på fjernbetjeningen.
Efter endt opdatering, kan man blot tage USB fra fjernbetjeningen, og begynde at bruge den. Har man sat enheder til RF extenderen, finder den selv ud af at konfigurere denne til brug. Det hele virker bare, og det virker nemt.
For lige at vende tilbage til forsiden et øjeblik, så vil den lille man i nederste hjørne, hele tiden gøre dig opmærksom på ændringer el. lign. En af fordelene med programmet er, at man kan gøre klar til opdateringer, og så derefter blot tilslutte fjernbetjeningen når det passer en for opdatering. Har man gjort en klar vil han sige, at der ligger en opdatering klar. En meget smart lille ting i programmet, som jeg syntes rigtig godt om.
Logitech har her gjort et rigtig godt stykke arbejde i hele software og installationsdelen af denne fjernbetjening, og det er yderst positivt. Det hele virker fint og logisk opbygget.