Design
Som jeg indledningsvis sagde, så er Logitech især kendte og populære for deres design. Harmony 895 er ingen undtagelse. Der er tale om EyeCandy til den helt store million.
For at starte et sted, så skulle det da lige være LCD displayet.
LCD displayet bruges til, at skrive status under opdatering af fjernbetjeningen, men på hver side sidder der ligeledes 4 knapper, som får den pågældende funktion, der står i displayet. Der er altså tale om multifunktionsknapper.
På billedet her har jeg ladet det klistermærke som sidder på fjernbetjeningen ved modtagelsen sidde. Det er blot en af de mange skærme man kan få frem på fjernbetjeningen.
I toppen har man de to knapper
Activities og
Help.
Activities vil vise en skærm, som er tilsvarende til den på billedet, (alt efter hvad man har opsat sin fjernbetjening til), og
Help åbner en intelligent hjælpefunktion, der spørger indtil den pågældende aktivitet man har gang i. Hvis jeg eksempelvis ser TV, og der er noget galt, kan jeg trykke på
Help og den vil spørge om fjernsynet er tændt, og alt efter, hvad man svarer, så vil den spørge om noget nyt. En smart lille funktion, der faktisk virker ganske udmærket. Dernæst er der som sagt de 8 multifunktionsknapper.
Glow tænder belysningen i fjernbetjeningen, og de to pileknapper kan sammenlignes med frem og tilbage i en browser. Under
Device kan man få detaljerede funktioner frem til ens enheder, og
Media kan bedst sammenlignes med Favoritter eller Bogmærker, hvis vi skal holde os til sammenligningen med en browser.
I bunden er der de mere traditionelle knapper, så dem vil jeg ikke gå så meget i dybden med, men mere begynde og fortælle lidt om ergonomien i fjernbetjeningen.
Vægten af fjernbetjeningen er faktisk ret god. Logitech har ramt en fornuftig vægt, der gør den rimelig behagelig at sidde med, men der stopper det rent ergonomiske også. For Logitech Harmony 895 har en væsentlig fejl, og det er den er for avanceret. Den er fuldstændig fyldt op med knapper, så man kan ikke naturligt lade tommelfingeren glide hen over den og ramme de knapper man skal bruge.
Activities ligger så langt væk fra alt det andet, så hvis man pludselig vil se en DVD skal man hen og flytte hele fjernbetjeningen for at komme op til toppen og skifte til DVD - en ting der rent faktisk er meget irriterende og frustrerende.
En anden ting rent ergonomisk er at nummer-tastaturet sidder helt nede i bunden, og det gør det besværligt at bruge, hvis man som jeg, er en zapper.
Modtageren er i den traditionelle "ellipse" form som altid fra Logitech. Bag på den er der de 4 porte til IR sendere.
Ledningen på IR senderen er ca. 3 meter lang, og med et jackstik i enden. Det er en rimelig kort ledning, hvis man skal have dem ført rundt i hele huset for at kunne styre det hele med RF, men den kan så rimelig nemt forlænges med et almindeligt jack-kabel.
Donglen skal også lige have et par ord med på vejen. Donglen er den man bruger til opladning af batteriet, og det er sådanset det den kan.
Læg mærke til den måde, at stikket til adapteren gemmes væk, og kan føres ud, hvor man ønsker det.
For at afslutte design afsnittet, så har jeg taget et par billeder fra Logitech, som viser fjernbetjeningen rigtig flot.