Test
Testmaskinen består af :
Gigabyte AORUS Z370 Gaming 7
Intel core i7 8700K
AMD HD6970 1GB
AORUS 2x 8GB, PC3200
Enermax Platimax D.F. 600 watt
OZC Vector 240 GB SSD
Programmer:
SuperPi 1M
AIDA64
Sisoft Sandra
Jeg har brugt et AORUS bundkort med Z370 chipset og en intel i7 8700K til at teste med. BIOS er indstillet til at bruge XMP profilen ved 3200 MHz som standard. Herefter hæver jeg hastigheden indtil mine bencharks ikke længere vil køre, eller systemet bliver ustabilt. Der er ikke tweaket ret meget på timings. Jeg har forsøgt med 16-16-16-39 CT1 på modulerne, men det var ikke stabilt. Alle timings er derfor sat til AUTO i BIOS.
Sisoft Sandra
Jeg har brugt Sisoft Sandra til at måle båndbredden på rammene. Båndbredde betyder den mængde data du kan hive igennem per sekund, og det har betydning for hvor effektivt din CPU kan arbejde, og dermed hele dit samlede system. Alle moderne CPU'er til PC brug har i dag indbygge ram controller direkte i CPU. Det vil sige at der er meget kort ventetid fra CPU beder om data fra RAM til de ankommer. Alligevel har det betydning for systemets ydelse at få rammene til at køre hurtigst muligt, da ventetiden så forkortes yderligere. Men ofte betyder det at man må øge Cas Latency, der er den interne ventetid i selve RAM blokken, og så er man lige vidt. Med andre ord kan det tage ret lang tid at eksperimentere sig frem til det helt rigtige "sweet spot", hvor både timing og hastighed er optimal.
Det eneste der lige spriger i øjnene er at der åbenbart er forskel på en Z170 platform med en i5 6600, og en Z370 med en 8700K når man monterer 2400 MHz ram. Jeg har prøvet med et sæt Crucial Ballistix for sammenligningens skyld. Ellers er det som det skal være. Hver gang man øger hastigheden, nedsættes ventetiden mellem CPU og RAM, og dermed øges mængden af data du kan trække igennem i sekundet = båndbredden.
AIDA64
AIDA programmet indeholder en cache og memory test, der måler læse- og skrivehastigheden, filkopiering og ventetid.
Nu fik jeg nævnt det berygtede Sweet Spot før, og kig så på Latency målingen ved 3600 MHz. Der er en tydelig stigning som ikke burde være der, men her rammer vi åbenbart alle hullerne i kommunikationen. Så selvom der netto er en lille forbedring i ydelsen, så er det forholdsmæssigt mindre end når vi øger til 3800 MHz, hvor latency falder igen, og ydelsen stiger mere en de ekstra 200 MHz kan godtgøre.
Super PI
Når der skal beregnes tal i rå mængder skal der bruges ram, og et af de mest ram intensive programmer er SuperPi benchmark programmet, der knuser tallet PI med et ønsket antal decimaler. Her er det 1 million decimaler efter kommaet på tid.
Her er der så sjovt nok ikke den samme øgede ydelse i regnekraften fra 3600 til 3800 MHz, men der er også flere faktorer der spiller ind. Også sjovt at se hvor lille forskel der her er mellem 2400 MHz CL15, og 3200 MHz CL16.
Maks var her 3800 MHz. Ved 4000 MHz , og efterfølgende 3900 MHz, nægtede maskinen at boote.
Konklusion på sidste side
