Test: Mirai DTL-537X202

LCD TV d.  05. september. 2006, skrevet af TeamdB 3 Kommentarer.  Vist: 25569 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Midtdata A/S
DK distributør: Actebis


De har ikke valgt samme design på dette 37" som på deres 32" vi så på tidligere. Det er en smagssag hvad man bedst kan lide.
På dette har de valgt at have en sort ramme om panelet, hvor der så både i top og bund er sølv, hvor det på 32" TV'et kun var i bunden der var sølv.
Selvom TV'et er lavet i plastik, så virker det som rimlig kvalitet til prisen og en fin finish.
Forsiden er nærmest foldet henover resten af TV'et, hvilket giver nogle pæne runde former.
I forhold til det på 32" er foden blevet lidt pænere med sin lidt mere simple form, og jeg synes at det er synd, at den skal have disse indhak. Foden er generelt også det der trækker designet lidt ned, dog uden at gøre det grimt.



De har også på denne model valgt at have knapperne på oversiden af TV'et. Dette er med til at bibeholde designet på forsiden. Det ødelægges en lille smule af den grimme tænd/sluk knap med rødt/grønt lys, men det er ikke så slemt som på 32" modellen.



Bagsiden er i kedelig grå plastik, men det er også sjældent at man skal se på den.



Alle ud- og indgange sidder på sidenerne af soklen. Dette gør det meget nemmere at sætte kablerne i end hvis de var placeret i bunden. De er placeret i bunden, hvilket gør at ledningerne ikke behøver at være helt så lange. På Højre side finder vi de 2 scartstik, composite og S-VHS plus phono lyd. Antennestik og strømstik med afbryder.
Det er rart at de har valgt at sætte en afbryder på, så man slipper for at tage stikket ud, hvis strømmen skal fjernes.



På venstre side af soklen findes HDMI, VGA + minjack lyd og component + phonolyd.



Derudover findes der på højre side at TV'et AV stik på hovedtelefon udgang.

Fjernbetjeningen



Fjernbetjeningen er pænere end man kunne forvente til prisen, men er ikke et mesterværk.
Den vejer ikke for meget og er rimlig at håndtere. Dog passer rillen i bunden ikke helt til min hånd og jeg tror ikke, at den passer helt til nogen, men det er dog ikke direkte irreterende.
Jeg bryder mig ikke om placeringen af tallene, da man skal flytte hånden fra normal stillingen for at bruge dem.
Lars
 
Superbruger
Tilføjet:
05-09-2006 23:56:21
Svar/Indlæg:
1633/76
I fremtiden ville det måske være smart at oplyse om tv'et understøtter 1:1 pixelmapping, da det er ret afgørende om tv'et egner sig til at blive sluttet til en pc.



TeamdB
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-10-2006 22:08:02
Svar/Indlæg:
511/123
#1 Jeg havde desværre ikke mulighed for at teste det, da jeg på daværende tidspunkt kun kunne bruge mit Radeon 9600 i min bærbar og dette understøtter ikke TV'ets opløsning eller offset værdierne.



rasmuslarsen
 
Overclocker
Tilføjet:
07-03-2007 00:04:46
Svar/Indlæg:
77/31
"Jeg havde desværre ikke mulighed for at teste det, da jeg på daværende tidspunkt kun kunne bruge mit Radeon 9600 i min bærbar og dette understøtter ikke TV'ets opløsning eller offset værdierne. "

Det er uden betydning, når man tester for 1:1 pixelmapping på 1366x768 skærme. Hvis en skærm med denne opløsning skal understøtte 1:1 pixelmapping, vil man som udgangspunkt sige, at den skal understøtte 1360x768 og slukke tre vertikale pixellinjer i hver side. Denne opløsning understøttes af alle grafikkort, hvilket 1366x768 dog ikke gør, pga. den gamle opløsningsstandard fra Motorola.

I indledningen skrives desuden:

"CMO er en af verdens største producenter af LCD paneler. CMO har eksisteret i over 40 år, men gik i 1997 over til at lave TFT paneler"

TFT paneler ER LCD paneler. TFT står blot for den del af panelet, som er transistorer, hvilket alle LCD paneler er opbygget omkring. Uden transistorer og capacitorer får du ikke meget gavn af et LCD paneler i en monitor eller et Tv.