Test
Testmaskinen består af:
Gigabyte Z390 AORUS MASTER BIOS F6
Intel Core i7 9700K
Gigabyte GeForce RTX 2070 Gaming OC 8G
16GB Corsair Vengeance LED 3200MHz DDR4
Silverstone Strider Gold 1500Watt strømforsyning
Samsung 840 PRO 256GB SSD
Microsoft Windows 10 professional x64
Køling:
Desværre er monteringen til min Antec køler til denne platform gået i stykker, hvilket betyder at den eneste mulighed jeg har for at køle CPU'en faktisk er min modificeret Mach II GT. Køleren er faktisk en fryser der er ombygget til at koncentrer hele dens kølekapacitet kun til et lille område der monteres på CPU'en. Det betyder at vi nemt ser minus grader på CPU'en. BIOS skrev konstant -11 grader, hvilket betyder at temperatur målerne på bundkortet ikke længere kan følge med. Dette ændre ikke resultaterne på denne side, men det vil hjælpe mig med overclocking.
Programmer:
3Dmark
7 Zip
Aida Extreme
Cinebench R15
PCmark8
SuperPI 1M
wPrime
Til sammenligning har jeg valgt AMD's Ryzen 5 2600X på et ASUS B450-F Gaming bundkort, og Intel's core i5 8600K på dette AORUS Z390 Master bundkort. Det er de CPU'er jeg har haft mulighed for at kunne opstøve. Desværre har jeg ikke kunnet teste Ryzen med mit RTX 2070, hvorfor jeg ikke medtager resultater hvor GPU'en også bliver brugt.
3DMark:
Det nyeste skud på stammen fra Futuremark. Programmet byder på endnu mere krævende grafiktests, og der er mulighed for også at køre programmet på Android/iOS enheder og der kan direkte sammenlignes med de helt store PC systemer.
Med 9700K's ekstra 2 kerner og ekstra frekvens ser vi en noget højere CPU score, hvilket også ender med at give en højere samlet score.
7 Zip:
7 Zip er et zip program, som kan pakke filer op eller ned, og kan læse en del forskellige former for zip filer. Programmet har en indbygget benchmark der måler hvor hurtigt det er muligt for CPU'en at pakke filer op og ned i et minut, og det er gennemsnitshastigheden der står skrevet i grafen.
7 Zip er et program der er rigtig glad for mange kerner, hvorfor vi også ser 9700K være forrest.
Aida Extreme:
Aida Extreme bliver brugt til at se specifikationer på hele systemet og har nogle indbygget benchmarks. I denne sammenhæng bliver kun RAM benchmark brugt, der leverer resultater i Megabyte i sekundet, og nanosekunder i latency.
Med præcis samme RAM sæt ser vi store forskelle imellem ydelsen, hvor 9700K er en smule foran 8600K. Ryzen kommer med et imponerende resultat i læsning.
Cinebench R15:
Tester hvor hurtigt CPU’en kan lave et billede ved brug af alle kerne og tråde i CPU’en. Cinebench kører også en OpenGL test der til sidst viser gennemsnits FPS.
Her ser vi uden tvivl 9700K være den hurtigste CPU.
PCMark 8:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system: hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".
To ekstra kerner og ekstra CPU frekvens giver en noget højere ydelse for 9700K.
SuperPI 1M:
SuperPI er et program, der sætter CPU'en til at udregne tallet PI. PI kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger PI i udregning af cirkler. Tallet PI er formodet at være uendeligt. Rekorden blev lavet i december 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyo Universitet fik udregnet over en billion (1.241.100.000.000). Det vil naturligvis tage en rigtig voldsom supercomputer at udregne dette, og programmet her går "kun" til 32 millioner. Jeg har valgt at udregne PI med 1 million, og programmet gør dette 19 gange. Resultatet i graferne er det samlede resultat efter at have udregnet PI med 1 million decimaler 19 gange.
Igen ser vi 9700K være klart foran.
wPrime:
wPrime udregner primtal, her med 2 muligheder; 32 millioner og 1.024 millioner. Programmet kan bruge alle CPU'ens kerner og tråde.
Programmet her er lige modsat SuperPI, her er det alle kerner der kommer på arbejde, hvorfor vi ser 9700K være hurtigst, og Ryzen er meget tæt på.