Test: Teknologien bag nForce 6

HT Exclusive d.  17. november. 2006, skrevet af Klavs S 5 Kommentarer.  Vist: 9199 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Så stort set er nForce 680 SLI og de mindre udgaver identiske med dem NVIDIA tidligere præsenterede som nForce 590 SLI og nedefter. Blot er der bedre overclockingpotentiale i de nye udgaver. En anden kedelig ting, som er fuldt med er et strømforbrug, der desværre er lidt større end det Intel tilbyder. De første 680i bundkort ser ud til at sluge helt op til 30W mere end et Intel 975X eller P965-baseret bundkort under load. Vi kan håbe på, at dette tal mindskes efterhånden som der kommer nye drivere og nyere BIOS-udgaver til nForce 6 bundkort, men lige nu virker det som største anke mod nForce 6.

En stor fordel er til gengæld at alle nForce 6 chipsets fuldt understøtter samtlige Core 2 processorer. Det betyder både Core 2 Duo, Core 2 Extreme og endelig nævner NVIDIA også Core 2 Quad, hvilket må være et vink med en vognstang om, at det blot er et spørgsmål om tid før vi ser en billigere quad-core processor fra Intel, end QX6700.

En anden ting, som NVIDIA skal have ros for, er at man har beholdt supporten for P-ATA. Intel har som bekendt droppet denne support fra 965-serien af chipset, men da det stadigvæk er tæt på umuligt at opdrive optiske drev med S-ATA interface, er Intel bagud på point her. Bundkortproducenterne løser det ved at købe en P-ATA controller og sætte på bundkortet, men løsningen er lidt mere elegant i nForce 6 chipsettet, hvor P-ATA support stadigvæk er integreret.

nForce 680 SLI, 650 SLI og 650 Ultra er bestemt spændende chipsets og ydelsesmæssigt er de godt med mod Intels egne chipsets. På featurefronten kan Intel ikke være med og her trækker NVIDIA fra. Der er få minusser at få øje på og kun strømforbruget virker som et lille ét af slagsen. Det er mere end godkendt og NVIDIA ser ud til at have en rigtig god udfordrer til Intel's egne chipsets.
Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-11-2006 23:23:27
Svar/Indlæg:
2343/272
God læsning:)

Giver det dårligere eller bedre ydelse at lade to forskellige chips styre hver deres grafikkort?



Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-11-2006 12:22:26
Svar/Indlæg:
437/341
#1 Takker.

Det burde i princippet give dårligere da al den trafik, som skal udveksles imellem de tografikkort skal igennem HyperTransport-bussen, hvor der i forvejen kører en god mængde data. Men da NVIDIA ikke har alternative chipsets, hvor kommunikationen kører kun på Northbridgen er det svært at teste, hvor meget ydelsen falder.

VIA har derimod deres MultiChrome system, hvor begge grafikkort sidder på Northbridgen. Her siger man at systemet er omkring 5% bedre ydende end konkurrenternes løsninger, men det tal gælder for hele chipsettet og den ydelse er svær at teste i praksis, da der ikke er driverunderstøttelse for at køre SLI på VIA's chipset - også selvom det faktisk kun er på driver-niveau at supporten mangler.



beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-11-2006 22:56:47
Svar/Indlæg:
3943/44
Har 650 modellerne også mulighed for unlinked ram devider?
For syntes da at 680 er afsindig dyr, og har ikke brug for SLI mulighederne alligevel.



red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
18-11-2006 23:11:48
Svar/Indlæg:
7881/1165
#2: kunne jo være man skulle teste det :p For S3 GammaCrome virker på alle chipsæts med 2PCI-e 16x-slots :e



Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-11-2006 12:56:53
Svar/Indlæg:
437/341
#4

Oplagt idé - jeg vil lige gå videre med det og se hvad The Boss - og senere VIA - synes. :)