Test: Logitech Cordless Desktop LX710 Laser

Styre-enheder d.  22. november. 2006, skrevet af Stensgaard 4 Kommentarer.  Vist: 14730 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Logitech
DK distributør: GSS

Specifikationer & design





Pakken indeholder:

  • 1 stk. Logitech LX 710 trådløst tastatur.
  • 1 stk. Logitech LX 7 trådløs mus.
  • 1 stk. USB trådløs modtager.
  • 1 stk. holder til modtager.
  • 1 stk. CD med software.
  • 1 stk. Installationsvejledning.
  • 4 stk. AAA Duracell batterier.

    Alt er, som det plejer at være med tastaturer og mus - der følger ikke en hel masse ekstra med, men det er heller ikke nødvendigt.



    Førstehåndsindtrykket af sættet er positivt. Det ser godt ud på skrivebordet, og farverne passer godt sammen. Meget andet er der ikke at sige til selve udseendet, men vi skal se lidt nærmere på detaljerne i designet.



    Tastaturet virker meget solidt og velbygget. Det har et tomt stykke foran tasterne, der er tænkt som håndledsstøtte. Som standard er tastaturet rimelig fladt, men det kan som sædvanlig hæves ved at vippe to dimser på bagsiden, i to forskellige højder fra det normale.



    Som sagt er Logitech LX710-sættet udstyret med en lang række genvejstaster, og vi skal se på, hvad de forskellige taster gør. Installationsvejledningen indeholder en fin guide til dette, så den kan lige så godt være udgangspunkt for gennemgangen:



    Vi begynder med tasterne på venstre side, som bruges til billedbehandling:
    1. Åbner det foretrukne program til billeder.
    2. Roterer billedet mod højre (CTRL holdes nede sammen med knappen for at rotere mod venstre).
    3. Bruges til at zoome ind/ud og nulstille zoom til 100%.

    Højre side af tastaturet bruges til medieafspilning:
    4. Åbner den foretrukne medieafspiller.
    5. Aktiverer shuffle, så numrene bliver afspillet i tilfældig rækkefølge.
    6. Knapper til styring af afspilning.

    Knapperne øverst i midten er til lyd og internet:
    7. Lydstyrkeregulering og lyd fra.
    8. Åbner søgefunktion på internettet, e-mail programmet og programmet til internettelefoni (VoIP).

    Resten af tasterne er:
    9. Kontrol af batteri og standby.
    10. Batteriindikator (grøn=ok, rød=batterierne skal skiftes inden 10 dage).
    11. Fn-tast, ændrer de orange F-tasters funktion.

    Og knapperne på musen er:
    12. Tilt-wheel med funktion til at skifte mellem dokumenter.
    13. Tilbage i internetbrowseren.
    14. Fremad i internetbrowseren.



    Musen er ikke rigtig noget særlig at se på, men den er meget stilren, og man må faktisk sige om hele sættet, at det er ganske pænt uden at være prangende.



    Sættet kobles til computeren med en lille modtager til USB, men der medfølger også en forlænger+holder til denne modtager, så man kan placere den på skrivebordet, og så tage den lille modtager ud og sætte i en anden computer, hvis man fx midlertidigt vil bruge sættet til sin bærbare i stedet.
  • Soveposen
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    22-11-2006 18:21:37
    Svar/Indlæg:
    912/75
    Fin test. Jeg har selv samme sæt, som jeg er meget glad for. Til musen kan siges at jeg gik fra en mx500 som jeg var meget glad for. Bevælgelserne på den nye mus er nogenlunde det samme som min mx500, men fordi dette sæt er trådløst oplever jeg at det ikke reagerer lige hurtigt og præcist som min mx500.
    Tastaturet er dejligt at skrive på og jeg har ingen problemer med at jeg kommer til at ramme genvejstasterne, til gengæld synes jeg tastaturet "suger" støv til sig bedre end en nilfisk. Så vær forberedt på at støv på tasturet nemt og hurtigt kan ses.. og ja, jeg gør ofte rent på værelset! ;)



    Selas
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    26-11-2006 04:36:26
    Svar/Indlæg:
    2845/91
    Er jeg den eneste som synes at dette sæt er grimt som arvesynden? Jeg vil hellere have et tastatur designet i 1989 liggende. :D



    Belle
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    28-11-2006 07:04:37
    Svar/Indlæg:
    2/1
    #2 For os som ikke har skiftet tastatus og mus, er dette sæt faktisk et frisk pust :) Brugte en mus hvor der stadig stod teledanmark på ;) .. Med god anmeldelse, og et kanon produkt.



    k0ch
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    07-12-2006 11:10:46
    Svar/Indlæg:
    160/10
    Jeg synes godt nok det er grimt. :l