Test: Logitech Cordless Desktop LX710 Laser

Styre-enheder d.  22. november. 2006, skrevet af Stensgaard 4 Kommentarer.  Vist: 14640 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Logitech
DK distributør: GSS

Installation





Installationen er ikke nogen større videnskab, men den er dog lidt mere omstændigt end bare at slutte mus og tastatur til computeren. Først sætter man modtageren i en ledig USB-port i computeren, mens computeren er tændt. Herefter sætter man batterier i mus og tastatur, og eventuelt trykker man lige på connect-knappen på alle tre ting. Man skal også være opmærksom på, at musen har en tænd/sluk-knap, som man muligvis skal trykke på for at tænde musen.



So far so good, og så burde sættet virke. Logitech skriver i installationsvejledningen, at man skal installere den medfølgende software for at få det fulde udbytte af sættet. Det er dog en sandhed med modifikationer, for før man installerer softwaren, virker musen elendigt - uanset underlag er det umuligt at få den til at reagere, som den skal. Men når softwaren bliver installeret, fungerer den fint. Jeg ved ikke hvorfor, men sådan er det åbenbart.

Softwaren aktiverer også alle standardfunktionerne på genvejstasterne, men de kan stort set alle sammen ændres til andre funktioner, hvis man har lyst til at bruge dem til noget andet.

Test





Tastaturet er grundlæggende rart at bruge. Tasterne er behagelige og ret lydløse, uden nogen raslen eller andre skavanker. Jeg har brugt sættet i tre ugers tid, og det gik ret hurtigt med tilvænningen, det fungerer fint i det daglige. Der er dog et par ting, der irriterede mig, selv efter tre uger. For det første er jeg ikke så vild med håndledsstøtten, den har efter min mening en dum størrelse. Den er for smal til egentlig at virke som støtte, og derfor er den mest i vejen. Men jeg er i forvejen ikke særlig begejstret for håndledsstøtter, så det kan sagtens være, andre vil sætte pris på den.

For det andet synes jeg, genvejstasterene i siderne sidder uheldigt. Deres placering yderst på tastaturet gør, at jeg tit er kommet til at starte Billedfremviseren, zoome ind eller ud i Internet Explorer (det kan zoomknapperne nemlig også, og det er irriterende), eller skifte nummer i Winamp. Jeg har efterhånden haft tastaturer med genvejstaster i en del år, og jeg har aldrig haft det problem før, så for mig er denne placering i hvert fald dårlig.



Musen fungerer udmærket. En ny mus kræver selvfølgelig altid tilvænning, men efter dette fungerede den fint til daglig brug på mit skrivebord, uden musemåtte. Til gengæld erfarede jeg, at den var mere kræsen med underlag end min Logitech MX500, selvom denne optiske mus burde være dårlige end den testede lasermus. Blandt andet ville LX 7 ikke rigtig samarbejde sammen med min QPAD musemåtte - det var lidt skuffende.

Derudover kan jeg bedre lide, at navigationsknapperne sidder på siden af musen, fremfor under hånden, midt på musen. Til gengæld har LX 7 den fordel, at den er symmetrisk, og dermed kan bruges lige godt i højre og venstre hånd. Det er der nok nogle venstrehåndede, der vil sætte pris på, selvom jeg har indtryk af, at de fleste venstrehåndede også bruger højre hånd til musen. Og det er helt klart den bedste symmetriske mus, jeg har prøvet.

Batterilevetiden lader til at være god. Efter de tre uger meldte sættet stadig, at både mus og tastatur havde god batteristand.
Soveposen
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-11-2006 18:21:37
Svar/Indlæg:
912/75
Fin test. Jeg har selv samme sæt, som jeg er meget glad for. Til musen kan siges at jeg gik fra en mx500 som jeg var meget glad for. Bevælgelserne på den nye mus er nogenlunde det samme som min mx500, men fordi dette sæt er trådløst oplever jeg at det ikke reagerer lige hurtigt og præcist som min mx500.
Tastaturet er dejligt at skrive på og jeg har ingen problemer med at jeg kommer til at ramme genvejstasterne, til gengæld synes jeg tastaturet "suger" støv til sig bedre end en nilfisk. Så vær forberedt på at støv på tasturet nemt og hurtigt kan ses.. og ja, jeg gør ofte rent på værelset! ;)



Selas
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-11-2006 04:36:26
Svar/Indlæg:
2845/91
Er jeg den eneste som synes at dette sæt er grimt som arvesynden? Jeg vil hellere have et tastatur designet i 1989 liggende. :D



Belle
 
Superbruger
Tilføjet:
28-11-2006 07:04:37
Svar/Indlæg:
2/1
#2 For os som ikke har skiftet tastatus og mus, er dette sæt faktisk et frisk pust :) Brugte en mus hvor der stadig stod teledanmark på ;) .. Med god anmeldelse, og et kanon produkt.



k0ch
 
Superbruger
Tilføjet:
07-12-2006 11:10:46
Svar/Indlæg:
160/10
Jeg synes godt nok det er grimt. :l