Design/Layout
Først lægger man mærke til længden, derefter køleren, og så til sidst undres man over de to strømstik. Dette kort er tydeligvis stort på alle måder. Der er en flot stil over designet, med sort metal-front, sort print, og en sort køler.
Køleren er lavet således at den suger luft inde fra kabinettet og puster en del af det ud af kabinettet. En stor del ryger også ud i kabinettet, af de luft-huller der sidder i toppen, og ud af åbningen der ligger under køleren. Blæseren af af Radialtypen. Den har rigtig mange små finner frem for få store som f.eks. ATi bruger.
Radialtypen har vundet rigtig meget indpas i grafikkort-kølere, da dens design langt bedre kan udnyttes i et fladt design, som grafikkort ofte er.
Selve profilet er med fine Aluminiumsfinner og en tyk aluminiumsbund med en kobberklods lige over processoren. Varmen fordeles i hele det store profil med mindst to tykke heatpipe.
Printet er ca. 27cm langt, hvilket er meget langt, og jeg prøvede derfor af, om jeg kunne installere det i mit kabinet. I mit lille silverstone Sugo, manglede jeg ca. 3cm. Så prøvede jeg i mit Antec Super Lanby, men heller ikke her var der gevinst. Jeg manglede ca. 1cm, og i begge tilfælde er det harddisk-buret der var i vejen. Så overvejer man at købe geforce8800, så tjek lige kabinettet først. Ellers køb det mindre 8800GTS, der skulle blive en del kortere.
Hvis man vil montere en anden køler er der to forskellige hul-løsninger. Begge nye, men med tiden vil der helt sikkert komme løsninger hertil. Vandkøling er nok det første vi ser, da anden luftkøling ikke burde være nødvendigt. De små skruer i midten holder fast på chippen, så dem vil vi ikke røre ved.
Der er to strømstik. Grunden hertil har vi fået at vide, er pga. at specifikationerne siger max 75watt per stik. 75watt gennem bundkortet og 75watt per stik beviser at dette kort virkelig kan sluge strøm. kortet har altså mulighed for at sluge 225watt i alt. Vi ser også at nvidia har gjort klar til et 8pin strøm-stik.
Vi kan ikke tjekke rammene efter, men det er ret sikkert 1.1ns muligvis fra samsung. 1.1ns kan kører 909Mhz (DDR1818 ) Grunden til det gode gæt, er at kortet kører med GDDR3-ram, og der findes ganske enkelt ikke hurtigere GDDR3-ram end 1.1ns. Derefter skal man have fat i det dyrere GDDR4.
Udadtil er der en S-video-tilslutning, hvor der også er mulighed for tilslutning af component ved hjælp af en dongle.
Derudover er der to DVI-i-stik hvor der kan bruges dongles til almindelig D-sub(blåt-skærm-stik)
Vi synes det er rigtig ærgerlig at der ikke findes HDMI-udgang. Den nye multi-udgang/indgang der i dag findes på de fleste LCD og plasma-fjernsyn. Grunden til at vi synes det er ærgeligt er, at kortet understøtter kopibeskyttet indhold fra Blu-ray og HD-DVD, og kan afspille film i virkelig høje opløsninger. Alle udgange er afskærmmede, og skulle sammen med den nye eksterne skærm-chip, forbedre billedkvaliteten.
Støj
Her ser vi kortets store force... trods at det sluger strøm, og trods dets kæmpe størrelse, er køleren noget af det mest støjsvage vi nogensinde har hørt. Den eneste standard-køler jeg har haft, der kan måle sig med den, er den der sidder på Geforce7800GTX-512 og Geforce7900GTX/GTO. Køleren er altså virkelig effektiv og der burde ikke være grund til at skifte den ud, jo mindre man virkelig tænker store tanker om vandkøling osv. Det er virkelig et fantastisk stykke arbejde der er gjort med den køler, når man sammenligner med hvad vi ellers har set.
Vi må straks sige, at den køler er virkelig lækker. nVidia kan virkelig et eller andet med deres køling, også selvom strømforbruget ligger på grænsen af det absurde. Derefter må vi kritisere størrelsen. Jeg havde intet kabinet det passede i. Selv i mit Antec-kabinet, sad harddisk-stativet i vejen. Man skal altså tænke over, om man har plads inden man køber det. Derefter er det lidt trist at et kort med HDCP-support og alle de nye fine HD-effekter, ikke har HDMI-udgang. Det burde være standard på den nye generation grafikkort. Klistermærket er vist det mest kedelige vi har set på disse kølere, men venter man lidt kan kortet anskaffes med et lidt mere attraktivt design. Men klistermærker kan fjernes, og det gør ikke køleren dårligere. Kortet får 3point ligesom de andre Geforce8800GTX kort vi har haft inde til test.