Software
Softwaren der styrer Geforce-kortene idag er enten nVidia Controlpanel eller deres gamle driver-styring. Man har mulighed for at vælge mellem dem, hvis man nu føler sig mere sikker på den gammeldags facon.
Når man starter controlpanel op, gøres det ved at højreklikke og trykke controlpanel. Herinde møder man 3 hoved-menuer, og muligheden for at indstille mellem avanceret og standard-visning. Funktionsmæssigt er der faktisk ingen forskel, der dukker nogle flere sub-menuer op med avanceret end med standard. I ATi's Controlcenter ser man til gengæld et helt andet design når man skifter mellem den normale og avancerede indstilling. Selve systemet minder meget om det almindelige kendte internet-explore-layout, hvor man kan bladre frem og tilbage mellem egenskaberne.
Herinde er der mulighed for at se hvad der sker med billedet når man ændre på indstillingerne. Ganske brugervenligt hvis man har svært ved at forstå deres funktioner. Stikker man dybere ved at klikke på avancerede 3D-indstillinger, kommer man ned til de nyeste Geforce8-indstillinger. Her finder man bl.a. Gammakorrigeret og transparency antialiasing og det nye CSAA.
Under 3D-indstillinger finder vi også muligheden for at overvåge temperaturer, dette kan især være praktisk hvis man oplever grafikfejl eller hvis man ønsker at overvåge grafikkortet efter overclocking. Har man installeret coolbits, finder man også Overclocking-menuen herunder.
Coolbits kan downloades her:
http://www.hwt.dk/download.asp?mode=show&id=391
Tilbage til hovedmenuerne finder vi også menuen for skærmindstillinger. Herinde er der en guide der kan hjælpe en et skidt videre til bedre forståelse og en korrekt indstilling af skærm.
Der er også flere undermenuer for opløsning, rotering af skærme med pivot, farveindstillinger og meget mere. I menuen til video-indstillinger kan man justere farverne specifikt til overlay. Dvs. hvis man ønsker andre farveindstillinger til videobrug. Ganske smart hvis man har flere typer skærme og fjernsyn tilsluttede.
Til sidst er der mulighed for at indstille for de mest simple indstillinger ved hjælp af proces-ikonet. Gøres ganske simpelt ved at klikke på det, og finde de indstillinger man ønsker at indstille.
Leadteks driverpakke er ganske spændende, bl.a. er der deres egen driverbar der indeholder alt fra opdatering af bios, til indstilling af farver. Driverbaren er noget som Leadtek altid har leveret med til deres grafikkort, men som alt andet software er den blevet opdateret med tiden, og er idag et rigtig lækkert brugbart stykke software. Derudover ligger der desværre også en del ubrugelig software på CD'en, der er rettet mod VIVO-grafikkort. Da dette 8800GTX ikke har Video-indgang er det ikke et VIVO-kort og software er derfor ikke til at installere.
Ligesom ASUS og MSI lægger Leadtek en rigtig god driverpakke i. Desværre er der en del ubrugelig software, men Leadtek's driverbar er klart et godt tiltag fra Leadtek, der hurtigt giver mulighed for at rode i de avancerede egenskaber, som man ofte skal bruge specielle programmer til. Derfor får Leadtek 4point.
Billederne af driveren er taget fra ASUS 8800GTX med driver-version 96.96 og er 99% identiske med driveren til Leadtek 8800GTX. Forskellen ligger i at Gammakorrigeret FSAA er deaktiveret på et af billederne. Indstillingen er fra standard aktiveret i 97.02-driveren som er benyttet til dette Leadtek-kort