Test: Gigabyte B550 AORUS MASTER (Rev 1.0)

Bundkort, AMD d.  16. juni. 2020, skrevet af Renissen2 8 Kommentarer.  Vist: 16091 gange.

Korrekturlæser: Ferns
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Ferns

Pristjek på  2499,00
Produkt udlånt af: AORUS Nordic
DK distributør: Proshop.dk

Design / Layout

 

 

Sådan ser bundkortet ud ovenfra og i min optik ser det helt fantastisk ud i al sin sorte fremtoning. AORUS kalder det et æstetisk udtryk og den er jeg med på.
 


    1 x 24-pin ATX main power connector
    1 x 8-pin ATX 12V power connector
    1 x 4-pin ATX 12V power connector
    1 x CPU fan header
    1 x water cooling CPU fan header
    4 x system fan headers
    2 x system fan/water cooling pump headers
    2 x addressable LED strip headers
    2 x RGB LED strip headers
    1 x CPU cooler LED strip/RGB LED strip header
    3 x M.2 Socket 3 connectors
    6 x SATA 6Gb/s connectors
    1 x front panel header
    1 x front panel audio header
    1 x USB 3.2 Gen 1 header
    2 x USB 2.0/1.1 headers
    1 x noise detection header
    1 x Trusted Platform Module (TPM) header (2x6 pin, for the GC-TPM2.0_S module only)
    1 x Clear CMOS jumper
    2 x temperature sensor headers

 

På bagsiden som vi normalt ikke viser frem her på sitet, finder vi en stor og kraftig sortmalet stålplade. Det hjælper med at stive bundkortet af og med termiske pads på bagsiden af VRM hjælper den også en smule med kølingen.
 

RAM soklerne som der er 4 af er udstyret med stålforstærkning og den første PCIe port ligeså.
 

Selv chipsættets køler er udført i en kraftig profil, så der er ikke behov for en blæser på selve chipsættet.
 

Her ses de 3 M.2 pladser og alle 3 kan tage en SSD på op til 110mm i længden. Det eneste man kan se her er de 3 termiske pads som AORUS kalder dem. Det er faste køleplader til SSD'erne, så de ikke mister ydelse på grund af varme.
 

Audiochippen gemmer sig under I/O afdækningen og det eneste man kan se af audiodelen er er 7 Elna audio kondensatorer og 4 af et andet mærke som er røde. Audiodelen er udstyret med en ALC1220-VB Audio CHIP.
 

Bundkortet er udstyret med 6 SATA6 stik så der er rigeligt med stik til harddiske eller 2,5" SSD'er.
 

GIGABYTE har valgt at bruge Infineon's nyeste VRM controller der går under navnet XDPE132G5C, som er en kæmpe 16 fasers controller. Det betyder at vi kigger på en ægte 16 fasers VRM uden brug af doblere. Under VRM køleren sidder derfor hele 16 af Infineon's TDA21472 Power Stage. Denne lille chip inkluderer en driver, hi-side og lo-side MOSFET i en pakke, men det er ikke en Smart Power Stage, så der er hverken temperatur overvågning eller strømovervågning, her må GIGABYTE implementere nogle prober for at få temperatur på VRM. TDA21472 er en 70A Power Stage, hvilket betyder at denne VRM har et samlet output på 1120A, hvilket selvfølgelig aldrig ville kunne ske, da Ryzen 3000 CPU'er ikke trækker den slags strøm, selv under LN2. Derudover ville et output på 70A uden tvivl udvikle så meget varme at det ikke ville kunne køles, hvorfor det er normalt at overdimensionere VRM, for at få mindre varmeudvikling. Desværre kan jeg ikke finde nogen datablad på denne Power Stage, så effektiviteten kan jeg ikke finde, det er dog meget normalt at disse chips køres ved cirka 70% af deres output for at have en god effektivitet, og controlleren kan tænde og slukke for faser som det er nødvendigt for at have så høj en effektivitet som muligt når systemet kører.
GIGABYTE nævner ikke noget om hvor mange faser der bruges til SoC, men et gæt ville være at vi ser en 14+2 opsætning her.
 

B550 AORUS MASTER er også udstyret med et display til udlæsning af fejlkoder og det synes jeg altid er rigtigt fedt, så man ikke hele tiden skal finde de 4 små dioder for at finde ud af hvor fejlen er.
 

Her har jeg taget den ene køleplade til M.2 SSD'er af og som man kan se er den belagt med en termisk pads, man skal bare lige fjerne plastikstrimlen der beskytter.
 

RGB LED lyset som der på dette bundkort ikke er ret meget af, kommer primært ud gennem en hvid plastikrude i I/O afdækningens og på midten af I/O afdækningen.
 

Her ses den lille køler til VRM'erne bagfra og her kan man også se de mange sorte finner.
 

BIOS'en ser jeg nærmere på i det følgende.

 

 

Heylel
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-06-2020 22:12:02
Svar/Indlæg:
257/24

B-serien skal forestille at være mainstream segmentet og X-serien til dem der vil have noget mere. Den her pris er efter min mening helt forfejlet. Igen - min mening. 
 

Selvfølgelig - hvis man har alle gadgets til at udnytte de nye teknologier, så er det sikkert en fest. Men går man så ikke efter X570?

Jeg håber at prisen er som den er, fordi det er Gigabyte’s B550 flagskib, og at der kommer mere prismæssigt  overkommelige varianter på gaden snart. 
 



gandalf18
 
Ny Skribent
Tilføjet:
17-06-2020 00:38:28
Svar/Indlæg:
5679/460

er også Enig i prisen .. men lad os se når de falder i pris .. var X570 Aorus master ikke 4500 eller sådan noget ved releease og den er på ca. 3500 nu ? .. så vi kan håbe den her ryger ned under 2000 :) 



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
17-06-2020 12:53:42
Svar/Indlæg:
6368/477

Den VRM del som Gigabyte har disket op med her ser man ikke en gang på de gode X570 bundkort. En ægte 16 fasers VRM er et utrolig sjællendt syn og er bestemt ikke billig at producere samt at udvikle. Jeg tror ikke at bundkortet her kommer til at falde i pris. Vil man ha' må man også betale.

Om det så er nødvendigt må man selv afgøre. En 8 fasers kan måske også klare jobbet for en, især hvis man ikke sidder med 3900X/3950X.



Heylel
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-06-2020 22:24:04
Svar/Indlæg:
257/24

#3: Du har formentlig helt ret i det du skriver om VRM. 
 

Jeg forstår bare ikke hvad en så eksklusiv løsning laver på et board med et chipset der - i hvert fald indtil nu - har været rettet mod et segment der ikke smækker 2.500 på bordet for mobo alene. 



gandalf18
 
Ny Skribent
Tilføjet:
17-06-2020 22:26:36
Svar/Indlæg:
5679/460

 

freak_master skrev d. 17-06-2020 12:53:42

Den VRM del som Gigabyte har disket op med her ser man ikke en gang på de gode X570 bundkort. En ægte 16 fasers VRM er et utrolig sjællendt syn og er bestemt ikke billig at producere samt at udvikle. Jeg tror ikke at bundkortet her kommer til at falde i pris. Vil man ha' må man også betale.

Om det så er nødvendigt må man selv afgøre. En 8 fasers kan måske også klare jobbet for en, især hvis man ikke sidder med 3900X/3950X.

er det ikke det samme som på X570 Aorus master?  ;)  har ikke tjekket efter men jeg mente en tester på yuotube sagde det 



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
17-06-2020 22:30:10
Svar/Indlæg:
6368/477

#4

Vi kigger jo egentlig på et chipset der ligner X570 utrolig meget, den eneste store forskel er linket mellem CPU og chipset. Jeg kan godt forstå forvirringen, men chipsettet i sig selv er jo nærmest så full-featured som X570, og da det er billigere at købe hos AMD bliver et "budget" chipset pludselig meget brugbart.

Mange tror at det mindre chipset vil give dem mindre ydelse, hvilket det også vil hvis man er meget afhængig af kommunikationen mellem CPU og chipset, men i de fleste tilfælde er PCIe 3.0 god nok hertil.

Udover denne båndbredde vil du ikke hæmme din Ryzen chip på nogen måde, hvorfor man faktisk ender med at få mere for pengene. De penge kan bruges på en bedre VRM, og i sidste ende et mere solidt bundkort for samme penge som et X570 koster.

Linjen mellem B og X chipsettet er derfor blevet meget uklar efterhånden, og jeg ville selv gå efter B550 blot for at få mere for mine penge.



freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
17-06-2020 22:32:44
Svar/Indlæg:
6368/477

#5

X570 AORUS Master bruger samme controller det er korrekt, men Gigabyte udnytter kun 12 (+2) af de faser som den Infineon controller kan levere, dette B550 bruger alle 16 til vcore.

At det så er totalt overkill er en helt anden diskussion, men bundkortet her er bedre, i teorien. 🤣



gandalf18
 
Ny Skribent
Tilføjet:
17-06-2020 22:44:32
Svar/Indlæg:
5679/460

 

freak_master skrev d. 17-06-2020 22:32:44

#5

X570 AORUS Master bruger samme controller det er korrekt, men Gigabyte udnytter kun 12 (+2) af de faser som den Infineon controller kan levere, dette B550 bruger alle 16 til vcore.

At det så er totalt overkill er en helt anden diskussion, men bundkortet her er bedre, i teorien. 🤣

overkill ? .. nej da .. du kan da sagtens få behov for at køre 2x 3950x ... det er en dual socket bundkort ikke? .. nå ikke .. ja ok så er det lidt overkill ;)