Test og overclocking
Vores testsystem består af følgende:
Hardware DFI ICFX3200-T2R/G BIOS: R6TDC22
Intel Core 2 Duo E6300
CellShock DDR2-1000 CL4
40GB/7200rpm WD SATA150 harddisk
BFG 7900GT OC
OCZ Powerstream 600watt PSU
Køling CPU : Dangerden Maze 4 12mm vandkøling, Eheim 1250 pumpe, D-Tek Dual radiator.
GFX: Zalman Vf700
Øvrigt : 60mm blæser på chipset.
Software Windows XP Pro med SP2
3Dmark03
PCmark05
SuperPI mod.1.5
Avi.NET
PREY Timedemo
Far Cry Regulator demo
SiSoft Sandra 2007 ramtest
Systemtest Det første jeg tager fat i er ram ydelsen. Jeg vil gerne se om det er lykkedes lige så godt for ATI som for nvidia at få et bundkort til at køre med to PLL'er. Et hurtigt tjek på mit eget bundkort viser en båndbredde på 5.54MB/s ved standardhastighed( DDR2-800 og CL4 ), og sammenligner vi det med ydelsen på DFI ICFX3200 så skuffer resultatet lidt.
Memory bandwith 2T til venstre, 1T til højre Her ligger båndbredden 7% lavere, og som vi kan se så hjælper det ikke at ændre Commandrate fra 2T til 1T. Det tyder på at memory controlleren ikke snakker ordenligt sammen med resten af nordbroen. Synkroniseringen af de to PLL'er gør, at ram og cpu står og venter på hinanden når der skal arbejdes. Jeg blev især overraket over at det ikke gav noget med 1T Command rate. Der skal vist arbejdes alvorligt på den BIOS.
Den lavere båndbredde giver sig omgående udslag i en lidt lavere score i PCmark05 end vi er vant til.
PCmark05 ICFX3200 ligger små 200point under Intels bundkort, og selvom det kun er en forskel på 3.5% så burde scoren ligge højere. De bedste bundkort på markedet kan klare lige under 6000point ved standard hastighed.
SuperPI der elsker hurtige ram og masse af båndbredde har det heller ikke optimalt.
SuperPI 1M Selv med DDR2-800 CL4 og 1T Command Rate, lander vi på den anden side af 30sek. Det er en skidt start for ATI's nye chipset.
Lad os ikke håbe det går ud over 3D ydelsen. Vi tager en stribe grafiske benchmarks, og lægger ud med 3Dmark03.
3Dmark03 Det lader ikke til at være tilfældet. 18300 point er det samme som vi plejer at se på både Intel og nvidia chipset.
Også Far Cry lader til at være upåvirket.
FarCry regulator Prey demoen, der kører på DOOM3 motoren halter dog et par frames efter. Her er setting stillet så det er systemet der skal trække læsset, og dermed vil den lidt lavere ram båndbredde spille ind.
Prey Timedemo Standard plejer at ligge på 185fps med vores 7900GT kort, så 181fps er da heldigvis ikke håløst bagefter.
Aquamark3 er en lille hurtig test baseret på spillet Aquanox2, der måske nok er lidt forældet rent grafisk, men stadig giver en ide om ens system er toptunet eller ej.
Aquamark3 Her halter vores sytem igen bagefter med 95500 point. Vores 7900GT kort i en Intel platform plejer at kravle over 100.000 point uden problemer. Altså 5% dårligere ydelse, og endnu et søm i kisten.
Overclocking Nå men, når nu der mangler lidt ydelse ved standardhastighed, så må vi jo skrue op for tempoet. Så man begiver sig ned i den meget omfattende BIOS og forsøger desperat at finde nogen parametre man kan genkende. Og dem man ikke kan genkende får et nøk opad - just in case :b
Det resulterede i et ganske fornuftig overclock på 475fsb på vores E6300, der så kommer op og ramme 3.3GHz.
Selvsamme cpu kan uden problemer ramme 500fsb, så det er helt sikkert bundkortet der ikke vil mere. Jeg sidder dog med en fornemmelse af at der er mere at hente, for overclockingforsøget stopper ret brat ved de 475fsb, som om der var lagt en øvre grænse ind i BIOS. Jeg er ret sikker på at man med en bedre BIOS vil kunne ramme 500fsb og mere. DFI selv hævder at have ramt 557fsb med kortet. En ting er at ramme 475fsb, men ydelsen skulle jo gerne følge med.
PCmark05 kommer op og kilde 8000 point. Vi har tidligere på året lavet flere test af ram hvor vi med et 680i budkort på 465fsb kommer op over 8000 point, så igen halter ATI chipsettet lidt efter, selvom forskellene udviskes når frekvensen øges. Clock for clock er ydelsen på Crossfire 3200 2-7% dårligere end på tilsvarende nvidia og Intel systemer.
Tager vi et kig på rambåndbredden ved 475MHz får vi følgende.
7.85GB/s er igen en lavere ydelse end man turde håbe på. Førnævnte ramtests klarer 8.15GB/s ved 465fsb, også med 1:1 divider.
Nå men det er jo ikke skidt alt sammen. Lad os sammenfatte på næste side.