Test: Intel P35 chipset

Bundkort, Intel d.  21. maj. 2007, skrevet af Klavs S 11 Kommentarer.  Vist: 8308 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Intel
DK distributør: Intel

Northbridgen - P35



Alene navnet er nyt. Intel har valgt at give Bearlake - som chipsettet har været kaldt internt - navnet P35. Måske fordi man var ved at indse at talrækken efter P965 og X975, kom faretruende tæt på at skulle tilføjes endnu et ciffer for at følge reglen om at højere talværdi indikerer højere ydelse.

I stedet har man skåret ind til benet og kalder nu chipsettet for P35. Udover dette, så vil Intel tilbyde et G33 med integreret grafik. Senere rygtes desuden et Q33 chipset og et X38, der skulle være den nye konge efter 975X.

Vigtigste punkt i P35 er at chipsettet er bygget til 1333MHz FSB. De fleste ved nok at denne FSB langtfra var svær at opnå på selv et middelmådigt P965 bundkort, men P35 er bygget efter at kunne køre denne hastighed out-of-the-box. Det skulle ifølge flere producenter, således også betyde at der er yderligere headroom med hensyn til overclocking. Noget vi naturligvis glæder os til at teste efter i praksis. Flere P965 bundkort nåede over 500MHz FSB før festen sluttede, så det bliver interessant at se om 600MHz bliver næste hjørnesten for overclockerne.

Nyt er også supporten for DDR3 RAM. P35 flytter dog ikke direkte til 1333MHz RAM, men starter i vanlig stil lidt mere afdæmpet med hensyn til RAM-hastighederne. Således starter man med DDR3-1066 og samtidig er der support for DDR2-800.

Overgangen til DDR3 ser dog ud til at blive en halvsløv affære og vi skal nok regne med at se størstedelen af markedets P35 løsninger til kun at supportere DDR2 i starten. Flere producenter vil dog også komme med kombinationsløsninger, hvor der kan benyttes enten DDR2 eller DDR3 hukommelse. Dette stiller store krav til bundkortet layout og længden af printbaner, da DDR2 og DDR3 ikke er pin-kompatibelt. Således skal kombinationsløsninger have ekstra DIMM-slots, hvilket bliver spændende at følge.

DDR3 har forbedringer i forhold til DDR2 på en række punkter, men vigtigst er højere hastigheder og dermed større båndbredde. Lige efter dette argument kommer et strømforbrug, der forventes at være 20-25% lavere end tilsvarende for DDR2. Dette skyldes dels at spændingen til DDR3 kun er 1.5V mod 1.8V til DDR2. Dertil er DDR3 moduler lavet ved 90nm fabrikationsproces og der gøres brug af dual-gate transistorer for at mindske strømlæk.

Man skal omkring DDR3 huske på at DDR2 allerede nu har overgået de hastigheder, som man have forventet, da teknologien blev introduceret og derfor virker Intels introduktion af DDR3-1066 ikke specielt ambitiøs. Men med til denne hører altså at DDR2 ved introduktionen ikke var regnet til at gå over 1066Mhz og ikke de hastigheder vi ser i dag, hvor flere producenter til DDR2-1200 hukommelse.

For DDR3 er der planer om hastigheder op til 1600MHz, hvilket vil give hele 12.8 GB/s båndbredde. Spørgsmålet bliver så bare, hvordan RAM-producenterne vil være til at sætte DDR3 moduler i markedet. Indtil videre ser det ikke lovende ud, men mon ikke et nyt Intel chipset kan gøre sit for at sætte markedet i gang. I hvert fald noget, der bliver meget spændende at følge.

Northbridgen på P35 byder endelig også på PCI Express i form af et PCI Express x16 slot. PCI Express 2.0 kommer ikke med i P35, men sandsynligvis i en nyere aftapning af chipsettet.
!-!Shake!-!
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-05-2007 01:02:23
Svar/Indlæg:
3944/384
Fed artikel.. Skal have mig sådan et board :) OC-udsigterne for det chipsæt ser vilde ud...



Shake


Rednalyn2
 
Superbruger
Tilføjet:
21-05-2007 01:18:54
Svar/Indlæg:
558/73
Har på fornemmelsen dette er en kort mellemfase inden det næste udkommer for fuld kraft!

Lidt ligesom Core Duo inden Core2Duo udkom :)


Giraffen
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-05-2007 04:59:25
Svar/Indlæg:
561/52
Det bliver spændende at se hvad man kan hive ud af et P5k Dlx, har bestilt 😀


Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-05-2007 05:28:31
Svar/Indlæg:
2620/327
Jeg har tidligere læst, at P35 og hele Bearlak-generationen ikke understøtter CPU'er ældre end Core 2 Duo - holder det stadig?


jerking
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-05-2007 07:18:44
Svar/Indlæg:
546/55
3# det kører ganske ok , har sådan et og kører 510x7 på en E6700 🙂


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-05-2007 07:33:23
Svar/Indlæg:
6181/270
http://www.shg.dk/link.asp?got... shg bundler med 2 GB DDR3 ram 😀


Klavs
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-05-2007 09:25:52
Svar/Indlæg:
437/341
#4

MSI og ASUS skriver i deres materiale at Pentium D er understøttet, men der står intet om det i Intel's papirer. Andre, som har hørt det samme som #4?


PRJ
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-05-2007 14:11:23
Svar/Indlæg:
1249/247
Mangler bare en ekstra PCIE x 16 til SLi setup, træt af 680i SLi 😩

PRJ


Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-05-2007 17:01:43
Svar/Indlæg:
2620/327
#7 Det er her, jeg har det fra: http://www.hkepc.com/bbs/itnew...


jmose
 
Moderator
Tilføjet:
21-05-2007 20:15:02
Svar/Indlæg:
3863/538
Ja, jeg venter helt sikkert længe endnu med at skifte. I forhold til prisen er der temmelig sikkert minimalt at hente i forhold til DDR2/P965.

Vi kan se i 2008.... 🙂


Hvidgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-05-2007 13:35:45
Svar/Indlæg:
1548/24
#4+7+9 - officielt siger intel nej, men når både Asus og MSI skriver at de gør, så ville jeg vælge at tro på dem...

Men jeg har ikke kunne opdrive nogen der faktisk har puttet en Netburst cpu i et P35 bundkort endnu.... Står ellers selv og vil gerne opgradere så jeg er klar til 45nm cpuerne (Conroe på steorider 😲)