Test: Biostar TA690G AM2
Bundkort, AMD d. 11. juli. 2007, skrevet af red_martians 0 Kommentarer. Vist: 9948 gange.
Korrekturlæser:
Billed behandling:
Oversættelse:
Pristjek på http://www.pricerunner.dk
Produkt udlånt af: Biostar
DK distributør: Conway
Billed behandling:
Oversættelse:
Pristjek på http://www.pricerunner.dk
Produkt udlånt af: Biostar
DK distributør: Conway
Innovation og teknologi
AMD’s opkøb af ATI var for mange uventet og ulogisk. Hvad ville AMD dog med en producent af grafikchips, der udover grafikchips, primært leverede chipsets til Intel’s processorer? Nej et samarbejde med NVIDIA virkede for mange langt mere logisk for AMD’s fremtid.
Men sådan blev det ikke. AMD opkøbte ATI og har flere argumenter for hvorfor. Dels har det handlet om at komme tættere ind på livet af sin kernekunde – computerspilleren. Godt nok udgør denne gruppe en meget lille del af det samlede salg, men AMD har på desktop-området gang på gang fremhævet computerspilleren – og dermed spilindustrien – som det segment, der driver markedet fremad. Og i en tid med mere intens grafik og nye grafiske teknologier, som eksempelvis DirectX 10, er grafikdelen ved at overhale processoren som den vigtigste komponent i PC’en.
690G og 690V:
Navnet 690 virker pudsigt, men kan ses som en kærlig hilsen til NVIDIA, der lod nForce 590 chipsettet hedde nForce 680i til Intel’s platform. Med AMD 690 bliver talværdien ”10 højere” og det virker, som den mest oplagte forklaring på hvorfor chipsettet har fået dette navn.
AMD 690 består i første omgang af to chipsets. Det ene bliver 690V, der bliver lillebror af de to nye. Det får nemlig en storebror i form af 690G, som denne artikel primært vil handle om. Forskellen på de to kan vi hurtigt ridse op. 690V vil benytte Radeon X1200 grafikchippen, hvor 690G vil benytte X1250. Det betyder samtidigt en lavere clockfrekvens i den grafiske engine (350MHz mod 400MHz) og så vil 690V ikke understøtte HDMI output.
Northbridge - RS690:
Men sådan blev det ikke. AMD opkøbte ATI og har flere argumenter for hvorfor. Dels har det handlet om at komme tættere ind på livet af sin kernekunde – computerspilleren. Godt nok udgør denne gruppe en meget lille del af det samlede salg, men AMD har på desktop-området gang på gang fremhævet computerspilleren – og dermed spilindustrien – som det segment, der driver markedet fremad. Og i en tid med mere intens grafik og nye grafiske teknologier, som eksempelvis DirectX 10, er grafikdelen ved at overhale processoren som den vigtigste komponent i PC’en.
690G og 690V:
Navnet 690 virker pudsigt, men kan ses som en kærlig hilsen til NVIDIA, der lod nForce 590 chipsettet hedde nForce 680i til Intel’s platform. Med AMD 690 bliver talværdien ”10 højere” og det virker, som den mest oplagte forklaring på hvorfor chipsettet har fået dette navn.
AMD 690 består i første omgang af to chipsets. Det ene bliver 690V, der bliver lillebror af de to nye. Det får nemlig en storebror i form af 690G, som denne artikel primært vil handle om. Forskellen på de to kan vi hurtigt ridse op. 690V vil benytte Radeon X1200 grafikchippen, hvor 690G vil benytte X1250. Det betyder samtidigt en lavere clockfrekvens i den grafiske engine (350MHz mod 400MHz) og så vil 690V ikke understøtte HDMI output.
Northbridge - RS690:
690G skal dog sælges på den grafiske motor, der består af Radeon X1250 chippen. Den tager igen udgangspunkt i X700 serien, hvilket ikke lyder dårligt. AMD har dog valgt at skære ind til benet og tilbyder fire Pixel Shader enheder i 690G med fire Texture units – én pr. Pixel Shader enhed.
Vertex Shading er der dog slet ikke at finde – en nedgang på seks styks i forhold til den X700 chip, som man bygger på. Vertexshaderen er ikke nødvendig da den sagtens kan laves i software. Det ses ofte ved mindre chips, da hardware ofte skal være ret så kraftig for at overgå en software/CPU-vertex-shader. Pixelshaderen er til gengæld nødvendig, og får at køre premium skal der bruges mindst en 2.0. X1250 har 2.0b der er en tand mere avanceret.
GPU’en fodres naturligvis af systemets RAM. Der kan tildeles op til 1GB RAM til den grafiske del, hvilket er ganske meget for en integreret løsning. Dog skulle der så gerne være ledig RAM nok til at køre resten af systemet, hvilket med Vista vil stille store krav til mængden af RAM. Alternativt kan man neddrosle til 512MB eller 256MB RAM til grafikchippen.
Southbridge - SB600:
Southbridgen bliver - uanset valget af northbridge – ATI’s SB600, der nu omdøbes til AMD SB600. En glimrende Southbridge, der i
forhold til ATI's SB450 har fået rettet småproblemer med ringe USB-ydelse og S-ATA ydelse. Netop denne fejlretning gør AMD meget opmærksom på, og det er efterhånden ikke meget AMD mangler på chipsetfronten. Dog understøttes der kun RAID 0, RAID 1 og RAID 0+1, og altså ingen RAID 5. Men til det segment, som er i sigte med denne lancering, så betyder mangel på RAID 5 ikke noget.
Med hensyn til S-ATA tilbydes der kun 4 porte, hvilket ikke ca. er standard i den klasse, oftest ses der udgaver der kun har 2stik. konkurrenten Geforce6150 og 7050 har ligeledes 4 SATA stik ligesom Intel 945G der ligger i samme målgruppe og prisklasse.
I Southbridgen finder vi også lyddelen, der er udviklet i et tæt samarbejde med Realtek. Grunden til dette fokus på lyddelen er netop HDMI, der jo integrerer lyd og billede i samme stik. Realtek har sørget for speciel software tilpasset til chipsettet. Lyden sløjfes i 690 chipsettet fra SB600 Southbridgen op til Northbridgen, der dermed laver pass-through til HDMI-udgangen. En elegant løsning, der for alvor bringer HDMI ind på PC-markedet.
HDMI:
ATI har i mange år været meget fokuseret på at tilbyde den bedste billedkvalitet, og det fokus er bestemt ikke blevet ændret under AMD’s vinger. På 690 chipsettet tilbydes der eksempelvis 2D i en opløsning på 2048x1536. NVIDIA har max ved 1920x1440, men spørgsmålet er om brugere af så høj opløsning overhovedet vil overveje integreret grafik. I hvert fald kan man trygt indkøbe en solid skærm – for eksempel Dell’s nye 27” fladskærm – og vide at 2D ikke bliver noget problem.
Når man taler fladskærme med høj opløsning, så kommer man unægtelig til at tænke på hvilke udgange chipsettet så tilbyder, og her trækker AMD faktisk fra konkurrenterne. Således understøttes VGA-udgang, S-VHS, DVI og HDMI 1.3. Sidstnævnte HDMI 1.3 er helt klart showstopperen, og med tanken om at der understøttes HDCP indhold over denne udgang – eller DVI-udgangen – bliver forventningerne ikke mindre.
X1250 understøtter HDMI-indhold op til 1080p, men flere test har påvist at det ikke kan lade sig gøre uden at chippen hiver efter vejret. 720P skulle dog klares uden problemer.
Strømforbrug:
Normalt tester jeg grafikkort, og når man sidder med en elmåler, kan det ligeså godt udnyttes. Små bundkort bruges nemlig ofte af folk der også tænker på strømforbrug, så det er selvfølgelig spændende og se om det kan noget.
Derfor har jeg tjekket hvad måleren stod på efter jeg har testet produktet, som i resten af testen har testet med og uden 6600GT og med et tilsvarende Geforce7050-bundkort. Resultaterne er i watt.
Bundkortet klarer sig bedst under pres og dårligt når maskinen tager sig en slapper. Der kan være flere ting der gør det. Måske har geforce7050 f.eks. bedre ydelse i 3D og bruger derfor mere strøm dér ned X1250. Man uanset hvad vil jeg ikke kalde det et minus da de begge er utroligt lave i forhold til andre bundkort jeg har leget med.
4 point
Teknologisk set er bundkortene utroligt godt udstyret. Jeg havde gerne set en lidt bedre grafikbrik uanset hvad. Jeg synes det er fesent at kalde det et X700 når der udfra specifikationerne ikke er én ting der taler for det. Desuden er manglen på shader3 eller evt. 4 ret ærgeligt.
Resten af chipsættet er nu ganske standard, men vi giver et lille bitte 4-tal pga. at strømforbruget nu er ganske godt. og at chipsættet ikke nogen steder virker forældet. Bl.a. vil det virke ganske godt sammen med Vistas 3D-layout uden ekstra grafikkort og perfekt som lille mediacenter.
Anmeld
Begrundelse:
Information