Test: Logitech Harmony One

Tilbehør d.  18. april. 2008, skrevet af season88 18 Kommentarer.  Vist: 25103 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Logitech
DK distributør: Logitech.dk

Layout / Design

Lad mig starte med at sige at Logitech Harmony One ligger intet mindre end perfekt i hånden. Det lækre ergonomiske design som Logitech har udviklet fungerer 100 % efter hensigten. Man føler at man går i ét med fjernbetjeningen der automatisk begynder at lyse op når man løfter den fra bordet.

Der er ingen tvivl om at Logitech har fokuseret mere på hvordan brugeren holder på fjenbetjeningen, end som vi så det på Logitech Harmony 555, og også hos Logitech Harmony 1000 for den sags skyld.

Men lige for at ridse hurtigt op hvordan Harmony One ser ud, så er den i den klassiske "bar-form". Den er altså formet som vi normalt ser det hos fjernbetjeninger til TV, DVD-afspillere osv. Og så er One fjernbetjeningen lidt længere end vi normalt ser det, og dette skyldes selfølgelig at der sidder et 2" trykfølsomt display øverst på fjenbetjeningen. Dette display vil jeg komme mere ind på under testen.

Hvis vi kigger nedenunder displayet finder vi en lang række vigtige taster. F.eks. Activities-tasten der er den tast der let og nemt sørger for at brugeren kan komme tilbage til menuen hvor der vælges om det er TV'et, DVD'en eller anlægget som fjernbetjeningen skal fungere med. Desuden sidder hjælp, menu og exit knapperne også i denne "sektion" på fjernbetjeningen.

  

Ca. midt på remoten sidder volume og channel-change knapperne der er delt af op/ned + ok tasten der bruges i menuen når fjernbetjeningen skal indstilles. Dette er nok den mest smarte position for disse knapper da tommeltotten ligger naturligt der på fjernbetjeningen når man holder den normalt i hånden. Lige under disse pil-taster som er vist på billedet overnover sidder tasterne som man normalt kender fra DVD-og HDD fjernbetjeningen. På Logitech Harmony One bruges disse knapper til det samme, og desuden fungerer de til at skifte frekvens når man høre radio.

 

Nederst på remoten finder vi de oblikatoriske knapper som vi ser på enhver fjernbetjening, nemlig nummer tasterne. Det sjove ved disse er at ligesom på en mobiltelefon er der små bogstaver nedenunder hver tast. Under tast 2 ser vi: ABC, under tast 3 server: DEF osv. præcist som vi kender det fra vores egen mobiltelefon. Disse bogstaver kan bruges til at f.eks. skrive forkortelser for de TV kanaler man ser når man indstiller TV'et.

Sidst men ikke mindst skal vi kigge lidt på bagsiden af remoten. Hovededelen af bagsiden er dækket af et tyndt lag gummiagtig materiale. Dette gør at fjernbetjeningen bliver utrolig lækker at holde på og at den ikke glider ud af hånden så let. Øverst oppe på bagsiden finder vi de 2 connectorer der bruges til at oplade batteriet i den medfølgende dockingstation. Og hvis vi kigger ned i bunden, så finder vi batteridækslet der kun skal bruges én gang, nemlig når man sætter batteriet i remoten. Desuden finder vi også et en lille knap hvorpå man kan stille på lyset i fjernbetjeningen. En yderst smart lille funktion der er placeret korrekt bag på remoten, hvor den ikke så kønne knap bliver gemt væk

 

Den lille lysstyringsknap

speed
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-04-2008 09:20:24
Svar/Indlæg:
786/83
Findes der en oversigt over, hvilke produkter fjernbetjeningen understøtter?


/Henrik


red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
18-04-2008 10:42:24
Svar/Indlæg:
7881/1165
#1: Generelt alt.. Når der kommer nye produkter, bliver den opdateret på internettet, således at du kan lægge nye produkter ind. 🙂 Har set meget sjældent og dyrt hifi-grej blandt produkterne, så det er praktisktaget alt.


Spio
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-04-2008 10:44:09
Svar/Indlæg:
1114/293
#1


Verdens største database over av-komponenter: Du kan trygt regne med at din Harmony-fjernbetjening kan bruges til at betjene alle de komponenter du allerede har, og dem du tænker på at anskaffe. Vores internetbaserede database indeholder over 225.000 komponenter fra over 5000 producenter, og listen bliver længere hver dag.


season88
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-04-2008 11:20:42
Svar/Indlæg:
1221/95
Ja, uanset om det er et "gammeldags" Prosonic billederørs TV fra Føtex, eller om det er nyeste Sony Topmodel, så kan du trygt regne med at den findes over listen som Harmony One understøtter 🙂


Fiddoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-04-2008 12:15:52
Svar/Indlæg:
1293/104
Jeg har en 885´er. Min LC Audio forforstærker stod så ikke på listen, men det gør ikke noget da Harmonien kan lære via en infrarød modtager. Så uanset hvad man har, vil man altid få den til at virke 🙂


Boa
 
Overclocker
Tilføjet:
18-04-2008 20:51:14
Svar/Indlæg:
5/0
Hej
I skriver at den supporterer alt...
Hvad med B&O?


season88
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-04-2008 22:09:11
Svar/Indlæg:
1221/95
Efter et par forespørgsler har jeg delvist fundet ud af langt de felste nye fjernbetjeninger, inkl. Harmony One virker med B&O produkter. Men jeg kan evt. forhøre mig hos Logitech mandag for at være 100% sikker. 🙂


Fiddoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-04-2008 23:25:23
Svar/Indlæg:
1293/104
#6: Har lige kigget i Harmony softwaren til min 885´er. Der er masser af B&O produkter. Så det må den jo så kunne.


Boa
 
Overclocker
Tilføjet:
18-04-2008 23:51:24
Svar/Indlæg:
5/0
Tak for feedback..
Er kommet til den konklusion at jeg må installere Harmony softwaren for at finde ud af det. Bare irriterende, at der ikke findes en database, man kan slå op i for at finde ud af om den dækker de produkter man har.


#10
Boa
 
Overclocker
Tilføjet:
18-04-2008 23:57:16
Svar/Indlæg:
5/0
Har netop installeret - og kan ikke komme videre med softwaren uden at have en fjernbetjening tilsluttet. Pisse irriterende.
Det må da være muligt at finde en database med hvilke produkter de supporterer!


#11
Boa
 
Overclocker
Tilføjet:
19-04-2008 00:04:21
Svar/Indlæg:
5/0
Til info har jeg lige fundet (på det amerikanske Logitech site) adressen på stedet hvor man kan tjekke supporterede produkter: www.logitech.com/harmony/compo...
Den adresse kan man bare ikke finde hvis man kommer ind på det danske site...


#12
Boa
 
Overclocker
Tilføjet:
19-04-2008 00:11:33
Svar/Indlæg:
5/0
Hurra...
De er der sgu' alle på listen (incl mit gamle Beocenter 9000 - og min IP TV box fra bredbånds tv udbyderen.) Jeg tror jeg skal have en Harmony One 😉


Fiddoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-04-2008 02:36:11
Svar/Indlæg:
1293/104
Ellers kan du da bare spørge. Jeg skal da gerne se om dit produkt er der 🙂


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-04-2008 11:20:42
Svar/Indlæg:
7263/260
Uha, rigtig lækker, god test :yes:


CoolerX
 
Overclocker
Tilføjet:
20-04-2008 21:46:29
Svar/Indlæg:
34/0
Ser sku meget lækker ud.
Er der nogen der kan svare på, om den også kan styre alle TDC's selektorer, og kan man programmere makroer på den (f.eks. tænd tv, tænd selektor, tænd surround, ved tryk på en knap.?)
Kan man iøvrigt selv "lære" den fjernbetjeninger, der ikke er i basen??


Fiddoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-04-2008 23:25:16
Svar/Indlæg:
1293/104
Kan svare "ja" til at den kan køre med makroer og at den kan lære fra andre fjernbetjeninger.


season88
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-04-2008 12:22:13
Svar/Indlæg:
1221/95
Ja, den kan sagtes køre makroer. Og jeg bl.a. testet fjernbetjeningens egenskab til at lære fra andre fjernbetjeninger da jeg skulle sætte den op til mit TV. Ganske let, og helt smertefrit 🙂


speed
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-04-2008 22:57:25
Svar/Indlæg:
786/83
#11

Superp. Du er dagens mand i skysovs.


/Henrik