Low-Noise Guide

Kabinettet

Kabinettet er et rigtigt godt sted at starte hvis man skal have styr på støjen, da det skal holde lyden inde samt at det stadig skal være gennemventileret. Generelt er et godt råd, at købe kabinetter der er bygget af kraftige plader. Pladerne er ofte forstærkende, og tynde plader kan give kraftig resonans. Resonans er når et materiale begynder at udsende lyd af sig selv, man kender det især fra streng-musikinstrumenter. De bliver påvirket af en bevægelse og ”synger” derefter videre selv. I kabinettes verden er det rotationer fra blæsere og  harddiske der går i metallet, og jo tyndere metallet er, jo lettere har det ved at svinge med. Flere og flere producenter af kabinetter og blæsere er udmærket klar over disse problemer. Det er i dag ikke ualmindeligt at have gummi-dutter mellem harddiskene og den ramme de er placeret i, og at montereingen af blæsere foregår ved hjælp af gummi-mellemstykker eller gummiophæng i stedet for almindelige metalskruer. Strømforsyningen er ofte også afkoblet fra kabinetter ved hjælp af gummi-plader som kabinetproducenten ligger ind. Hvis man vil være rigtig aggressiv findes der faktisk specielle støjsvage kabinetter på markedet, og andre producenter laver specielle støjværnskit, hvor man monterer en kraftig anti-støj-beklædning på indersiden af sit kabinet. Be Quiet er ret førende inden for dette.

Scythes specielle low-noise kabinet, der har fået monteret specielle støjabsorberende måtter indeni.

Gode råd:

• Brug et kraftig kabinet lavet af f.eks. stål istedet for aluminium, for at komme resonans til livs.
• Sørg for afkoblinger i kabinet, især imellem kabinettets harddiske og blæsere.
• Hvis man er aggressiv, køb et specielt prefabrikeret støjsvagt kabinet og/eller isoler kabinettet med specialle støjdæmpende materialer (den bedste løsning, men også den dyreste). 

Blæsere og blæserstyring

Blæserne er ofte det mest støjende element i et kabinet. Et godt udgangspunkt er at store blæsere som sådan er sværere at høre end små blæsere. Små blæsere roterer hurtigere og afgiver derfor ofte en mere hylende intens støj, hvor at store blæsere ofte brummer mere afdæmpet. En måde at få styr på blæserne på er ved hjælp af blæserstyring. Den billiste metode gennemgår vi efter dette afsnit hvor man kan bytte rundt på ledningerne i kabinettet, men er man kylling kan man købe tilsvarende adaptorere der giver samme resultat.  Er man avanceret og ikke er studerende, kan man købe blæserstyring. I de mest simple former monteres sådan én ligesom adaptoren mellem strømforsyningen og blæseren, og så er der en drejeknap, så man kan justere blæseren trinløst (Zalman er ret kendt for denne løsning).

To metoder til justering af blæsere. Et kontrolpanel i fronten kan gøre det let at justere blæserne. Zalmans Fanmate (th) er dog et billigt alternativ.

Der findes også hele paneler hvor man tilslutter alle sine blæsere til (inkl CPU kølerens) så man på fronten af computeren kan justere alle blæserne. Disse systemer kan i nogle tilfælde kombineres med ovenstående, hvis systemmet er meget støjende som udgangspunkt.

En skjult egenskab der findes i rigtig mange computere er muligheden for at justere hastigheden i softwaren. I nogle tilfælde er der programmer til det hvor man kan gøre det i Windows (oftest tilknyttet bundkortproducentens software), og ellers kan man i mange moderne computere ændre indstillinger i BIOS. I BIOS skal man ofte kigge under indstillingen H/W monitor, og alt efter bundkort, model og type kan man indstille flere ting. Det smarte ved bundkortet er at det justerer efter forholdene dvs. ydelsen og temperaturen i kabintettet på CPU’en osv. I dette tilfælde kræver det i modsætningen til guiden nedenfor, at ens blæsere alle er monteret til bundkortet. Dette giver ofte også muligheden for pulse-blæsere (se afsnittet med CPU-køleren).

Billedet herover stammer fra et ASUS-bundkort vi tidligere har haft testet. Q-fan er Asus’s blæserstyringssystem, Der hvor der står PWM, betyder at CPU’ens blæser er indstillet til pulse (hvilket kræver et firebenet stik fra CPU-blæseren) men kan dog ændre indstillingen til at den skal justere på spænding i stedet for (trebenet stik). Low limit beskriver ved hvilken hastighed at computeren skal lukke ned hvis blæseren er defekt på CPU’en. Q-fan mode, kan man justere om den skal være bedst ydende eller støjsvagt indstillet. Som udgangspunkt giver alt andet end støjsvagt jo ingen mening, blæserstyringen skal nok sørge for at computeren ikke går ned. Disse indstillinger kan variere fra producent til producent, men de fleste har det som udgangspunkt i BIOS. Nogle bundkortproducenter tillader dog at man via et program i Windows kan justere de samme indstillinger.

En af Noctuas specielle lownoiseblæsere

Sidst men ikke mindst er der producenter der arbejder på at gøre ydelse/støjniveau bedre. Men kan altså godt købe blæsere der både kan give højere ydelse og lavere støjniveau som erstatning for dem man har. Igen, gå efter producenter der har erfaring med dette. Noctua, Enermax, Scythe, Papst, Zalman er et par af dem. Skal det være på budget, er Arctic Cooling et af de bedre alternativer.

Gode råd: 

• Brug store blæsere, da de som udgangspunkt støjer mindst.
• Som tidligere nævnt, sammenlign kun støj internt hos producenterne og vælg en anerkendt blæserproducent.
• Tjek dit bundkorts programmer og indstillinger. Man kan ofte hente rigtig meget her.

Bytte et par ledninger.
Dette er et ganske godt trick. Har man støjende blæsere, og er pengepungen tom, kan man ved hjælp af en lille skruetrækker og/eller en nål gøre noget radikalt ved støjen.
Mange blæsere sidder stadig direkte i strømforsyningen frem for i bundkortet. Hvis de gør det er det peanuts at gøre en computer støjsvag. Hvis ikke blæseren sidder direkte til strømforsyningen følger der ved køb af blæser, ofte en adapter med til molex, hvilket kun gør det endnu nemmere.
Blæserne eller adapteren vil i disse tilfælde være monteret direkte med det stik der kaldes Molex. Molex er hunstik fra strømforsyningen og hanstik fra blæseren(eller andet udstyr).
Det der er specielt ved molex er at det bærer to forskellige spændinger. Nemlig 12 volt og 5 volt. 12 volt er gult og 5 volt er rødt. De to sidste ledninger (de sorte) er jord. Blæserne kører som udgangspunkt 12 volt, og derfor ser man ofte at der fra blæserne kun er to ledninger. Nemlig et sort og et ofte et rødt (men sidder fast til det gule 12 volt på molex-stikket).

Øverst 12 volt, dernæst 5 volt og nederst 7 volt

Hele pointen er at man ved at flytte en ledning eller to kan få lavere spænding til blæseren, det får den til at rotere langsommere, og derved støje mindre. Det nedsætter jo også airflowet i kabinettet. Men er computeren stabil, så virker det.
Alt efter hvor lavt den skal støje eller hvor lav ydelsen skal være, kan man via dette få blæseren til at arbejde et eller to trin lavere (ca. halv og 1/3-hastighed). Altså enten 12 (standard), 7 eller 5 volt. Mange vil dog undre sig over 7 volt konfigurationen, og tro der vil opstå en form for kortslutning osv. Men da vi snakker jævnstrøm vil spændingen mellem 12v og 5 volt resultere i 7 volt. 12 minus 5 = 7.
Det er meget normalt at man benytter sig af 7 volt frem for 5 volt. Ydelsen er godt 1/4 bedre, støjen er næsten den samme, og mange blæsere kan have problemer ved overhovedet at starte ved 5 volt, hvor hovedparten sagtens kan starte op med 7 volt.
Pil aldrig ved stikkene fra strømforsyningen, og kun i stikkene fra udstyret. Hvis man nu pludselig kom til at give en harddisk 12 volt i stedet for 5 volt, kan man hurtigt stå med en ubrugelig blikkasse.
Metoden er uhyggelig simpel. Inde i selve molex-stikket sidder der 4 tilsvarende ben til hver leder. På disse ben sidder der nogle små modhager, der ved hjælp af en lille flad skruetrækker eller en nål kan trykkes ind, så kan man hive lederen ud af stikket, og flytte rundt på dem. Se guiden herunder:

En blæser med medfølgende adaptor til molex-stik

Her kan men se hvordan at stikket er monteret. De to sorte ledninger er i midten, gul (12v.) til venstre og rød (5v.) til højre. Ved siden af løber kablet til blæseren. Dette er loddet på det gule og sorte stik til venstre. Målet er at få dem over på højre side (altså 5v).

Drejer vi billedet lidt kan man lettere se modhagerne i stikket. Disse skal trykkes ind. Der sidder to modstående modhager hvert sted, alle skal trykkes ind og her kan nålen for første gang komme til sin ret.

Når disse er trykket ind kan man let hive ledningerne ud af selve stikket.

Når ledningerne er ude, bruger man nålen igen til at trække modhagerne på plads igen. Husk der er to styk på hver side.

Herefter bytter vi rundt på ledningerne, så den gule kommer over på højre side. Hvis man vil undgå kortslutninger, kan man gøre tricket igen på det andet stik. Hunstikket er dog en smule mere bøvlet end hanstikket, men princippet er præcis det samme.