Ankomsten
Nogle få dage senere, kom UPS med den lille ny. Jeg havde forventet en overvægtig fyr med Queens-accent, men i stedet dukkede en normalvægtig gut med en tyk jydsk accent op. Så langt så godt.
Det første jeg lagde mærke til var, at der er gjort noget ud af selve kassen, der er holdt i minimalistisk stil som alt andet fra Apple. Tanken er tydeligvis, at man ikke bare køber et produkt hos Apple - man køber en oplevelse. Alt ligger fint og sirligt på plads, og computeren er plomberet i plastik med et beskyttelseslag mellem skærm og tastatur. Der er ingen overflødige manualer, og en masse CD'er - blot produktet og en strømforsyning. Kigger man nærmere på strømforsyningen, afsløres Apples detaljeorientering også her, i kraft af den indbyggede holder til ledningen.
Forsigtigt løftede jeg den varevognskolde Macbook Air op af kassen, løftede aluminiumslåget, og trykkede på tænd-knappen. Et Apple-logo tonede frem. Ingen vej tilbage.
Efter at have logget ind med mit Apple-ID, skulle jeg indtaste oplysningerne på computerens brugerkonto, meget lig Windows. Den primære forskel her var, at man direkte kunne tage et billede med det indbyggede webcam. Dernæst blev man introduceret til de mest gængse bevægelser på touchpad'en, så man kan trylle med helt op til fire fingre ad gangen.
En Mac i en PC
Hardwaren i den MacBook Air jeg har købt, er meget lig konkurrenternes: Intel Core i5 processor, Intel HD3000-grafik og Solid State Disk. Nutildags er en Mac i bund og grund bare en PC - forskellen ligger i operativsystemet, samt Apples brug af EFI (en slags erstatning for BIOS).
Indpakningen - altså kabinettet - er dog i en klasse for sig. Hvor mange producenter har en kedelig tendens til at overstrø deres design med kulørte lamper og spidsfindige genvejstaster, holder Apple stien ren. Ligeledes er kvaliteten af deres Unibody-kabinet i aluminium virkelig god. Til trods for at der er tale om en meget tynd bærbar computer, er der intet der bøjer og flexer. Både skærm- og tastaturlys styres dynamisk vha. lysmåleren, der sidder sammen med webcam'et øverst. Selve fadingen sker - naturligvis - fuldstændig trinløst. Detalje, detalje.
Det famøse MacSafe-stik til opladning sikrer at computeren ikke ryger på gulvet, hvis nogen skulle snuble over ledningen til opladeren. Værd at bemærke her, er også at der ikke er nogen mikrofonindgang. Til gengæld er der nogle små lufthuller der, antager jeg, leder ind til en lille indbygget microfon.
På computerens højre side, er der kortlæser, USB og ThunderBolt/MiniDisplayport. Kortlæseren, som ikke eksisterede i første udgave af MacBook Air, er rigtig fed at have - og er da også standard på stort set alle computere nutildags. Desværre er USB-porten en version 2.0, hvor 3.0 egentlig er et must anno 2012. Apple kompenserer dog ved at understøtte ThunderBolt, der teoretisk set er 4 gange så hurtig som USB 3.0. Problemet med ThunderBolt, som utvivlsomt har en stor fremtid foran sig, er at det stort set ikke bruges endnu. Til gengæld kan porten også agere som MiniDisplayPort, og er altså en vaskeægte 2-i-1'er, i TV-shop fagsprog.
Tastaturet minder meget om det, jeg havde på min MSI X340 - bare lækrere og baggrundsbelyst. Tasterne er meget behagelige at skrive på, og larmer ikke. Som det ses er touchpad'en dejligt stor, hvilket er særdeles vigtigt på Mac, der har en dyb integrationsgrad med fingrebevægelser.
Selv på undersiden er MacBook'en ren som issen på en munk. Luft ind- og udtag sidder ved skærmen, hvilket er smart, da man på denne måde ikke blokerer luftindtaget ved at have computeren på skødet. Ved almindeligt brug er den lunken og stille som en ninja, mens den bliver rimeligt lun oppe ved F-tasterne, når den belastes og blæseren tydeligt høres.