HT Exclusive d. 06. juni. 2016, skrevet af Ronin2300 0 Kommentarer. Vist: 8117 gange.
Den første nye NAS Qnap viste os er TBS-453A. Den er meget lille, og i første øjekast tænkte vi blot at her er endnu et 1-bay kabinet til en SATA SSD.
Vi fik den dog skilt ad og afsløret plads til hele 4 M.2 SSD'er, og mulighed for to SODIMM RAM klodser.
Inkluderet finder vi en 5-port switch hvor den ene port er dedikeret til NAS'en. Derudover finder vi også lydudgange, USB 3.0 porte og to HDMI udgange.
Deres nye TVS-682T der kan klare op til 8 harddiske i form af 2 2.5", 4 3.5" og 2 M.2 SSD'er der alle kan køre sammen i et stort RAID array. NAS'en indeholder en Intel Core i3 6100 der nok skal kunne leverer kræfter nok til det meste. NAS'en har også fået Thunderbolt der leverer op til 20Gbit forbindelse, hvis 1Gbit netværk ikke er nok.
Næste NAS er TS-831X, der kommer med hele to 10Gbit netkort, og plads til 8 3.5" eller 2.5" diske.
Næste NAS er TS-453A, som er en 4-bay NAS med dual HDMI udgang, hvor den ene udgang bruges til HD station, som er Qnap's eget operativ system, og en linux distribution.
Vi så også TS-128 og TS-228, hvor den eneste forskel vi kunne se er at den ene har mulighed for 1 2.5" eller 3.5" harddiske og den anden har plads til 2.
Den sidste NAS vi så er en 14-bay NAS med plads til 8 2.5" eller 3.5" harddiske, 4 2.5" harddiske og 2 M.2 SSD'er. Selvfølgelig med mulighed for at bruge thunderbolt.
Vi fik også en lille demonstration af hvad NAS'en kan. Her er den ikke fyldt op men vi ser alligevel hastigheder op til 1GB/s, hvilket må siges at være rigtig godt for en storage server.
Anmeld
Information