Design
TV’et er designet med simple former. Det er bygget op omkring en ramme i sort pianolak rundt om panelet. Under rammen er der et sølvfarvet højttalergitter.
Selve kabinettet er fladt men buer ind ved grænsen til højttalergitteret.
I højreside af højttalergitteret er der en aflang blå diode. Denne lyser ikke så kraftigt at den generer.
Midtfor, mellem højttalergitteret og panelet, står der Grundig med hvide bogstaver.
Skærmen er monteret på en stor oval fod. Selvom foden er stilren og enkelt designet, så ser TV’et meget mere eksklusivt ud når det vægmonteres.
På højre side af TV’et sidder knapper til betjening. Disse falder godt ind i designet og man lægger ikke unødigt mærke til dem.
På bagsiden vender de forskellige indgange nedad. Det gør dem nemme at komme til, hvad enten det er vægmonteret eller når man drejer det på foden.
Fjernbetjeningen er lavet i sort plastik og har forholdsvis små knapper. Problemet i de små knapper er ikke at man ikke kan ramme dem, men at det kan være svært at gennemskue hvilken funktion de har.
Fjernbetjeningen har en god tyngde og ligger forholdsvis godt i hånden, men er ikke en design perle.