TV’et er lidt en blandet oplevelse. På den ende side byder det på farver i høj klasse. På den anden side har det problemer med et til tider sløret billede og moire-effekt.
Designet ligger også midt mellem top og bund. Dette er desværre nok hovedproblemet med dette TV. Det er på mange måder et godt TV, men det mangler bare den sidste finish, der gør at det skiller sig ud fra mængden. Selvom Grundig er et mærkevare, så sidder man ikke helt med følelsen af det når man sidder og betjener TV’et. Den endelige karakter for TV’et er egentlig lavere end hvad det fortjener, men det skiller sig ikke så meget ud på de forskellige punkter.
Innovation
TV’et har ikke rigtig noget nyt at byde på. Det byder ikke på Full-HD-opløsning, men det er ikke noget man lægge mærke til. TV’et byder også på alle de tilslutningsmuligheder der er brug for. 2
Bundle
Det eneste der er med til TV’et er en manúal. Dog er det et af de bedre af slagsen. 2
Design
Selve designet er lidt en smagssag. Finishen er godt, men formgivningen skiller sig ikke ud. Foden er lidt stort og klodset og TV’et står lidt vakelvorent på den.
Ergonomien er god, og får man det monteret på væggen er det også ganske pænt. 4
Software
Menu-systemet er lidt kedeligt og uinteressant. Der er desværre også en lille smule forsinkelse når man trykker nogle funktioner. Kanalskift går nogenlunde hurtigt, men den starter med at have lyd og afbryder det kort, og kommer så igen. 2
Ydelse
Ydelsen ved dette TV spreder sig rigtig meget alt efter hvad man ser på. Med hensyn til farver og sort-niveau, så yder TV’et en toppræstation. Moire-effekt og sløret billede, trækker til gengæld ned. 4
Pris
42" TV er et område hvor der er rigtig stor konkurrence og prisen på 11.000 kr. er i den høje middel-ende. I dette segment er det nok svært at skille det TV ud fra mængden. 3