Layout / Design
Vi skal se nærmere på designet og layoutet på Asus P5Q Premium.
Boardet har fået et klistermærke på CPU- og RAM-soklerne, for endnu engang at minde os om, at vi har med et board at gøre, der indeholder Asus Express Gate SSD, og også Asus' 6-engine EPU.
Vi starter med at kigge omkring CPU-soklen, hvor der er passiv køling monteret i en 3-længe omkring soklen, alle forbundet på række via. heatpipes. Der er 4 RAM-sokler med plads til op til 16GB DDR2 RAM. Boardet har hele fire PCI-E 16x porte, der sidder to og to. Der er også blevet plads til to PCI- og en enkelt PCI-E 1x port. 24-pins tilslutningen sidder yderst på boardet i nærheden af RAM-soklerne, og mellem disse sidder IDE-porten og gemmer sig.
Southbridgen har fået et EPU-logo på toppen, der ligeledes er forbundet med heatpipes til den restende passive køling.
Vi zoomer ind engang, og kigger på de små finurligheder på boardet:
Ser man godt efter, så kan man på det midterste billede, lige over den hvide PCI-port, se en lille chip stikke snuden frem. Det er flash-chippen der indeholder Express Gate styresystemet, som vi beskriver senere. Northbridgen har et meget fint og flot udseende, og Asus har sneget motorløbstern ind i baggrunden, så den får et lidt eksklusivt look.
Hele vejen omkring CPU-soklen kan man finde en pokkers masse mosfets og capacitors, der er af typen "solid", der går for at ha' en længere holdbarhed ift. de "almindelige". Der er også blevet plads til power- og resetknap, der lyser flot op så de er til at ramme selv i mørke. Af de 10 S-ATA porte er de fire af dem afmærkede til RAID-brug. Alle 10 er desuden vinklet 90 grader.
Det sidste vi skal kigge på er bagpanelet, der huser intet mindre end 10 USB-porte, samt hele fire netporte. Dertil kommer både coaxial S/PDIF udgang og optisk S/PDIF udgang, og 6 andre lyd ind- og udgange. En enkelt PS/2-port er der også blevet plads til. E-SATA må altså vige pladsen på bagpanelet for USB- og netporte, men E-SATA kan alligevel fint bruges med den medfølgende bracket, der har en enkelt port af slagsen, der passer i et PCI-slot.
Vi skal se på Asus Express Gate på næste side.