Software
Der er også sket lidt med softwaren til at styre funktionerne på P45 chipsettet. ASUS har videreudviklet EPU-teknikken og kalder den nu EPU-6, da den omfatter hele 6 hardwaregrupper på bundkortet: CPU, Grafikkort, Ram, Chipset, Harddisk og evt. blæsere/kølere. Følgeligt hedder programmet Six-Engine.
Programmet ligger i baggrunden og overvåger arbejdsbelastningen på maskinen og justerer hastigheden på de enkelte enheder efter det. Det betyder, at ikke bare CPU'en bliver droslet op og ned, det samme gælder grafikken, rammene, kølingen osv. Alt sammen medvirkende til at din el-måler ikke løber løbsk. Som en ekstra gimmick kan du så aflæse hvor mange gram CO² du har sparet atmosfæren for.
Der er fire hastighedstrin på stigen som du selv kan justere.
Når maskinen skal arbejde ekstra hårdt kan det være rart at have lidt ekstra kræfter, så derfor har du mulighed for at lave en overclocket profil under "raketfart". Den er fra start sat til +5% men du har spillerum op til 50%. Det er dog vigtigt at understrege at den øvrige hardware skal kunne følge med. Læg i øvrigt mærke til at hvis grafikkortet skal med på klumpen skal du installere en ASUS Smartdoctor utility, og ASUS AI Suite er nødvendigt for at bruge AI Nap Idle Time funktionen. Jeg håber lidt på at ASUS vil få de sidste funktioner arbejdet ind i EPU-6 programmet over tid, for det er trods alt en del programmer at skulle have kørende i baggrunden.
Lige så interessant er det at man kan underclocke maskinen når man bare skal surfe eller tjekke email. Her er der trukket godt ned i håndtaget, hvor en QX6850 kun kører 1.58GHz ved 265MHz bushastighed.
Justerer man så Vcore ned så den passer med hastigheden er der ekstra strøm at spare.
Asus InstAll
Asus InstAll er et program designet til at gøre livet bare lidt lettere. Det installerer de drivere der følger med på cd'en ved få klik, genstarter selv og melder når den er færdig. Nemmere kan det næsten ikke blive.
På nedenstående billede kan vi se selve programmet i brug.
InstAll virker rigtigt godt, og man kan gå ud og hente sig en kop kaffe mens den installerer.
Asus PC Probe II
Der er det klassiske PC Probe II, som kan se hvor varme de forskellige ting er på bundkortet. Det virker fint som altid, og det eneste man kan notere, er at der er kommet nyt design siden PC Probe I.
Asus AI Suite
AI Suite giver mulighed for benytte 'AI N.O.S' samt 'AI Overclock' fra BIOS. Når man vælger en af disse funktioner, vil man kunne bruge programmet til automatisk at overclocke, såfremt man starter et program/spil op der godt kan bruge lidt mere kraft.
ASUS Update
Et program som der er et must når man køber et nyt bundkort. Det gør det rigtig nemt at opdatere BIOS på bundkortet, og specielt på nye bundkort kommer der ofte ny BIOS kort tid efter udgivelse.
Asus Cool'n'Quiet
Lidt Cool’n’Quiet software supplerer Asus også – det kan dog ikke bruges til andet end at overvåge CPU-hastigheden og CPU-spændingen. Om Cool’n’Quiet skal være aktiveret eller ej, klares i BIOS.
Medfølgende software
ASUS AI Direct Link
ASUS Express Gate
Drive Xpert
Adobe Acrobat Reader 8
Ulead Burn.Now
Microsoft DirectX 9.0c
Corel MediaOne Starter
Ulead Photoimpact 12 SE
CyberLink PowerBackup
WinZip 11
Norton Internet Security 2008
Vi skal igang med testen på næste side.