Innovation
PCI-Express
Som det fremgår af kassen, er dette kort lavet til PCI-E, og det første man spørger sig selv om er nok hvilken effekt det har på lyden, og svaret er enkelt. Ingen!
PCI-E er oprindeligt lavet til grafik, så det har faktisk været en udfordring at lave et kort som gengiver lyden ligeså godt på PCI-E, som på PCI.
Men hvorfor så lave et PCI-E kort, hvis man ikke opnår noget lydmæssigt?
På nogle af de nye bundkort er PCI portene erstattet af flere PCI-E porte, og på de fremtidige bundkort, vil PCI sikkert helt forsvinde. Dette er selvfølgelig ikke noget der sker imorgen, men det skader aldrig at være på forkant med udviklingen. Så Creatives idé har simpelthen været at fremtidssikre deres lydkort.
Creative ALchemy
Da Microsoft lancerede Windows Vista, kom det som en overraskelse for nogle gamere, at de pludselig ikke kunne få multikanal lyd på deres lidt ældre spil. Grunden til dette er at Microsoft i Vista fjernede audio HAL (Hardware Abtraction Layer), hvilket betyder at spil som bruger EAX og Direct Sound 3D (DS3D) kun kan opleves i stereo.
Dette har Creative fundet løsningen på i form af Creative ALchemy, som er et lille software program der konverterer EAX og DS3D til OpenAL. Dette betyder at Vista brugere med et X-Fi kort, stadig har mulighed for at opleve deres lidt ældre spil i multikanals lyd.
Denne software ligger nu som standard i alle installations CD'er til Creatives X-Fi serie.
Design
Designmæssigt ser lydkortet egentlig meget standard ud. Det er ikke specielt stort, så der burde være plads til det i de fleste towers. Størrelsen gør det også velegnet til mediecentre.
Der er mulighed for tilslutning af mikrofon og surround højttalere, samt mulighed for optisk tilslutning, men meget mere er der egentlig ikke at fortælle om kortets design.
Design har dog sjældent nogen betydning for performance når det kommer til lydkort, så selvom man ikke sidder og dåner over designet, betyder det ikke at kortet ikke kan yde noget.
I skal dog ikke snydes for et par billeder af kortet, så her er et par billeder af layout of tilslutningsmuligheder.
Lad os tage et kig på hvilken software man får med til lydkortet.